Hey pssssst! Jeg skal giftes!
mar
29
Skrevet af:
Katrine Nordestgaard
29-03-2011 07:40
Godt for mig, men hvorfor interessant i Delebarns sammenhæng?
Jo, det skal jeg sige dig, det er interessant, fordi min blog her er helliget moren i huset. Bio-mor, bonus-mor, moren til delebørn, til bonusbørn, til fællesbørn - ja kort sagt kvinden i hurlumhej-huset. Hvis jeg skal overleve i det her cirkus, og det skal jeg!, så skal jeg huske mig selv, og det skal I andre også. Derfor er det interessant, at jeg skal giftes.
Både min kommende mand (uh, jeg elsker at sige det) og jeg har været gift før. Jeg engang i mine unge dage (lang historie, ikke interessant i denne sammenhæng), ikke med mit ældste barns far, men med en helt anden. Han med moren til mit bonusbarn og deres første barn, der døde ved fødslen. De fik to ønskebørn sammen, og var gift. Vi fik en elsket lille smutter og han ville ikke giftes igen. Nøj, hvor har jeg grædt over det. Barnligt, måske set udefra, men det handler om, at jeg ikke vil være nr. 2. Han kan fortælle mig nok så mange gange, at man elsker mig, men hvis han ikke vil giftes med mig, men ville med sin x, ja så er det altså bare ord for mig.
Og det er netop derfor, det er interessant. For jeg vil sgisme ikke reduceres til at være kvinde nr. 2. Jeg vil helt derop, hvor det virkelig tæller. Hvor man er ligeværdig med nr. 1. Jeg skal lige indskyde, at jeg har et fortrindeligt forhold til hans x, så det er ikke der, den halter. Nej, det er inde i mig selv. Jeg vil føle mig lige så meget værd, som hun engang var. Værd nok til at gifte sig med. Så er jeg i øvrigt bedøvende ligeglad med prinsessekjole og limousine og slotte og fine kager (aj, ok, der skal sgu være kage), men det er altså ikke alt det gejl, der tæller for mig. Vi har slet ikke talt detaljer, og for min skyld må han bestemme det meste. Det, der tæller, er at jeg ikke længere 'bare' er nummer to. Jeg har vist aldrig været det i hans øjne, næ, det er kun gennem egne briller det her så grimt ud. Jeg er fuldstændig klar over, at det her KUN handler om mig. Ikke om ham, ikke om hans x, ikke om naboens tanker, men om MIG. Men jeg skal også have plads i det her cirkus af glemte madpakker, forsvundne fodboldstøvler, godnatlæsning og havregrød under sokkerne. 99% af mine tanker i det her handler om børnenes ve og vel. Hvordan vi gør det bedst muligt for dem som delebørn, men den sidste 1%, den skal altså have lov at handle om MIIIIIIG! Ellers drukner jeg i føromtalte havregrød.
Hvad har det at gøre med hele delebarns-halløjsaet? Jo, det har det at gøre med det, at hvis jeg skal beholde mit gode forhold til hans x, så skal jeg føle mig lige så meget værd. Og det gør jeg nu, takket være en nøglering med en ugle i. Den perfekte forlovelsesring<3 fra en mand, der virkelig elsker mig.
6 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
HEY. Så er der ikke andet at gøre end at ønske TILLYKKE :)
Af Jesper Petersen,
29-03-2011 18:20
|
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
Hey, TAK:)
Af Katrine Nordestgaard,
29-03-2011 18:59
|
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
Tillykke rigtig dejligt.
Alligevel tænker jeg meget over, det at "overtage" en andens rolle. Kan se at min ex.'s liv fortsætter som før, intet er ændret andet end jeg er byttet ud med en ny kæreste (vi var dog gift). Møbler, indretning, venner, arrangementer, rutiner ALT er det samme. Den nye kæreste og jeg har en fælles veninde, som forleden ringede og var i chock over, at se sin anden veninde spille min rolle - uhyggeligt. Men når det er sagt, er ægteskab stort, men stræb ikke efter den rolle hun udfyldte;-)
KH
Af Stine Terjesen,
30-03-2011 08:25
|
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
Det vil jeg tage med mig:) Jeg har nu heller ikke lyst til at overtage hendes rolle, men jeg vil føle mig lige så meget værd. Værd nok til at gifte sig med:)
Af Katrine Nordestgaard,
30-03-2011 10:06
|
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
Hej, kan godt se at tråden er lidt gammel, men kan mærke jeg bare har brug for at få det ud. For nyligt spurgte min højtelskede kæreste mig endelig om hvor jeg stod med at få nogle fælles børn (jeg har ingen selv). Han har to fra et tidligere ægteskab, 7 og 4 år, glimrende unger som jeg gennem de sidste 2 år opbygger et stadig tættere forhold til. Dem der har været ude i vores, dine, mine osv børn ved at det kræver sine kampe, tårer, tålmodighed, stolthed der skal sluges osv...men at det på mange måder er det værd. Og jeg var henrykt ved at han bragte det op og at jeg ikke selv skulle. Det næste han sagde var dog at han ikke ville giftes. han ville ikke igennem hele ståhejet med bryllup, kirke og 100 mennesker en gang til. Og det kan jeg egentlig også godt forstå, for så meget som jeg gerne ville det, vil jeg det ikke med ham. Det ville være en farce at gå ned ad et kirkegulv mod en jeg ville mistænke for at have deja vues om sit sidste bryllup og hvordan ex-konen så ud i hvidt. Men med det sagt gør det sgu ondt at slippe drømmen om en dag at stå hvid brud. Det er fjollet, jeg ved det, men jeg kan SÅ godt følge dit rationale om ikke at føle sig lige så god. Jeg er godt klar over at det at få børn er et betydeligt større skridt, men der er bare noget territorialt i mig der gør oprør…’nåhhrr, så du ville gerne giftes med din eks, men ikke med mig’ – agtigt.??? Jeg er i forvejen flyttet ind i ’deres hus’ taget mig af ’deres’ børn, og nu skal jeg også sige farvel til at blive hans legitime valg af partner…den har jeg sgu lidt svært ved. Men hvad i alverden skal jeg gøre?
Af DK,
10-10-2011 10:02
|
Sv: Hey pssssst! Jeg skal giftes!
Åhhh, din stakkel - Du har ret til bryllup.... Og det må du gerne sige helt ærligt.... Det er en dejlig dag som ingens skal fornægtes.
Jeg er sikker på han forstår hvis du melder ærligt ud om hvad det betyder for dig. Det betyder nemlig ikke særligt meget for mændene, så måske han tænker no big deal
Mebn meld ud at du virkelig ønsker dig din "princesse for en dag" drøm levet helt ud.
Krydser fingre for dig og DIN dag !
Af ape,
10-10-2011 16:26
|