Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Syv guddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv

sep 23

Skrevet af: Anna Prip
23-09-2016 09:17  RssIcon

I dag udkommer en vigtig bog for delebørn, som hedder ”Syv guddommelige dage i Albert Svenssons ellers ret almindelige liv”, den er skrevet af Flemming Møldrup. Bogen italesætter det meget dybe ønske, som de fleste delebørn har om, hvis bare mor og far kunne være sammen igen – for det sker faktisk på magisk og finurlig morsom vis i bogen.

”Albert Svensson sad alene på bænken under uret i skolegården. Han glædede sig til, at skolen var slut, og han skulle hjem til sin mor og far. Han håbede, at hvis bare faren dukkede op nok gange, ville hans mor og far begynde at elske hinanden igen. Og måske ville Albert Svenssons far til sidst flytte sådan rigtigt ind i huset igen, så alt kunne blive, ligesom før Albert Svenssons mor og far blev skilt. Det gad han virkelig godt, kunne han mærke”.

Noget af det, jeg synes, er lykkedes i denne bog er, forfatteren har beskrevet et nutidigt delebarns liv, så læseren oplever verden efter skilsmissen fra barnets perspektiv. Vi kommer tæt på ønsker og drømme og virkeligheden, som den kunne folde sig ud både for drenge og piger. Så bogen tager altså sit afsæt fra det tidspunkt, hvor mor og far er sammen igen og det er bestemt ikke let.

Når man som delebarn ønsker ens forældre kunne bo sammen igen, elske hinanden igen eller i det mindste spise aftensmad sammen igen, så er det et helt naturligt ønske, der udspringer af behovet for ro og stabilitet og genkendelighed. Livet efter skilsmissen er fuld af forandringer, som barnet ikke selv har valgt. Uanset om du læser bogen højt for et delebarn i børnehave eller indskolings-alderen, eller et større skolebarn selv læser den, så inviterer den til refleksion omkring emnet. Bogen er skrevet, så både børn og voksne er underholdt og udfordret, for hvordan håndterer man livet efter skilsmissen, hvis ens mor og far ikke kan være i stue sammen mere? Mange delebørn, jeg taler med, tvinger deres forældre til at reflektere over dette emne. I nogle tilfælde reagerer delebørn med angst eller uro på skilsmissens konsekvenser, så forældrene på den måde er nødt til at forholde sig til barnets verden. Denne bog inviterer til en snak om, hvordan mor og far på en eller anden måde kan være sammen alligevel på trods af skilsmissen. Forfatteren har i hvert fald reflekteret over, hvordan det måske kunne komme til at se ud, hvis barnets ønske, om at mor og far igen var sammen, blev effektueret. Bogen rammer på sympatisk vis ind i det blødeste punkt af et delebarns hjerte.

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip


Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc