Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Børn og skilsmisse

dec 16

Skrevet af: Anna Prip
16-12-2016 13:21  RssIcon

I går udkom bogen "Børn og skilsmisse - praktikerens guide", som er skrevet af Anja Marschall, som har skrevet ph.d. om delebarnets hverdagsliv. Bogen er skrevet til fagpersonale i skoler og daginstitutioner men kan med fordel også læses af skilte forældre. Den giver nemlig et gennemført indblik i, hvordan du bedst støtter vuggestue-delebarnet, børnehave-delebarnet og skole-delebarnet.

Bogen er tænkt som en slags skilsmisseplan - ligesom skoler og daginstitutioner har sorgplaner - så er denne bog en slags plan for, hvad man som fagpersonale kan gøre, for at støtte et barn hvis forældre er skilt. Men det er netop ikke en færdig lavet manual, for dette arbejde skal blive levende i mødet med delebarnet. 

Jeg har både holdt kurser for fagpersonale og skrevet artikler med forfatteren til denne bog, så jeg kender hendes synspunkter og faglige pointer. Noget af det, jeg værdsætter, er hendes evne til at holde fokus på delebarnets perspektiv, så barnets oplevelser og behov bliver tydelige i en sammenhæng. Uanset om du er forælder eller fagperson, så er det vigtigt, det møde du har med delebarnet rummer både dit voksne og barnets perspektiv. 

Anja Marschalls intention med bogen beskriver hun på følgende måde: "at barnet ikke skal stå alene med bekymringer, tanker og følelser, men også...at trække forbindelse bagud til det, der er foregået, og fremad mod det, der skal ske". Hun har bygget bogen op med genkendelige case beskrivelser fra et delebarns liv, inspirerende tilgange til måder at støtte delebarnet på samt vigtige faglige henvisninger og refleksioner. Du kan kigge lidt i bogen på følgende link: http://www.samfundslitteratur.dk/bog/b%C3%B8rn-og-skilsmisse 

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip



Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc