Center for Familieudvikling er en non-profitorganisation, som ønsker at give familier en faglig og forskningsbaseret håndsrækning til trivsel og udvikling af sunde relationer.
Center for Familieudvikling blev stiftet i marts 2004 af en tværfaglig gruppe af fagfolk. Læs mere om centerets vision her. Center for Familieudvikling holder til på Strøget i København.
Centeret tilbyder PREP-kurser for par, PREP-kurser for skilte, parterapi og individuel terapi, Opfølgende skilsmisserådgivning, børnegrupper og uddannelse af fagfolk
PREP står for Prevention and Relationship Enhancement Program og er et forebyggende kursusprogram, der hjælper par til at udvikle god kommunikation og trygge relationer.
PREP-kursus for skilte
En af de ting, der betyder allermest for børn, når deres forældre vælger at flytte fra hinanden, er hvordan far og mor kommunikerer og samarbejder.
Hvis man som forældre lærer at samarbejde og kommunikere på en hensigtsmæssig måde, giver man sit barn en stor gave i opvæksten og det videre liv.
PREP-kursus for skilte giver gode redskaber til forældre, der skal samarbejde om det at være forældre efter et måske vanskeligt brud.
Se oversigt over PREP-kurser for skilte støttet af Ankestyrelsen.
Hent folder her
Vi har på delebarn.dk været så heldige at få et forældrepar med på et PREP-kursus, de vil her på bloggen skrive om deres oplevelser før, under og efter kurset.
Forældrene hedder Lene & Flemming – resten fortæller de selv på bloggen.