Bloggen

Jo mere, vi er os selv, jo mere ubesværet bliver det at være sammen med os. Mange af os er opdraget til at tage hensyn til andre, hvilket selvfølgelig også er fornuftigt. Spørgsmålet er bare om hensynet til andre nogle gange vejer for højt i forhold til hensynet til os selv?

Julen skal bare overstås. For mig er det ikke jul, når jeg er sammen med hans børn og ikke mine egne børn.

Kan jeg være bekendt at tage væk?

 

Det er en kunst, nogle gange en linedans at lade være med at tage det personligt at være nummer to. Indrømmet, det kan være svært at lade være med at føle sig lidt mindre værd, især fordi jeg rent faktisk gør mig umage med at gøre tingene, så godt jeg kan og fordi jeg af et oprigtigt hjerte prøver at tilgodese alle i familien

Med sommerferien for døren og udsigten til at være sammen med børn og Ekstrabørn i mange timer hver dag, er det en god ide at slække lidt på kontrolkravene. Jeg siger det bare. Det gælder også mig selv. Måske endda særligt mig selv, fordi min filosofi er, at vi selv må gå forrest og være den forandring, vi gerne vil se. Derfor vil jeg gerne advare om, at der snart hænger lidt overskydende kontrol i luften, som jeg har givet slip på. Pas på, du ikke løber ind i det..

Det er en stor øvelse ikke at tage tingene personligt, når de i virkeligheden ER møntet personligt på mig.

Men hvad er egentlig upside’n i at tage ting personligt? Ingen. Der er ganske enkelt ingen upside. Jeg bliver ked af det, jeg bliver såret og med tiden bliver jeg vred. Sådan storeknuder- i-maven-vred og begynder at stille spørgsmål i mit hoved som:

Hvad bilder hun sig egentlig ind?
Hvem tror hun egentlig jeg er?

Måske appellerer jeg endda til min indre martyr ved at spørge:
Efter alle de år…