Samarbejde mellem forældre af samme køn.
feb
11
Skrevet af:
Hanne Søndergaard Jensen
11-02-2021 21:46
Efter at jeg har erfaret – gennem nogle år i privat Børnesagkyndig praksis – at køn og samarbejdspotentiale kan spille en rolle, er jeg blevet i tvivl om det med kønnet kan passe.
Jeg har gennem årene haft en del (12-14) lesbiske par, og jeg har erfaret at i en familie hvor hver mor har fået et barn, som hun har ”delt” med sin medmor og som parret i forbindelse med brud/skilsmisse skal finde en løsning på, hvad angår bopæl og samvær, så må jeg i tilbageblik konstatere at parret – ofte er kommet frem til en fælles løsning til gavn for deres barn/stedbarn.
Disse her kvindepar kommer også altid sammen til rådgivningsmøderne – og der er ingen – som jeg har set hos mand/kvinde par – begyndende magtkampe og med masse af krudt på at positionere sig, samt et hav af beskyldninger mod sin ex-mand/hustru.
Bortset fra 2 sager, som også var kendetegnet ved at der kun var én biologisk mor til 2 børn – og i en anden sag kun et enkelt barn med sin biologiske mor og sin sted/adoptivmor, så lykkedes det langt hen ad vejen for de øvrige mødre at finde en løsning – uden store konflikter.
Hvad var kendetegnet ved flere af disse sager? Jo, mødrene bar ikke videre præg af vrede/krænkelse/jalousi. Dog var flere – naturlig nok - præget af en sorg over bruddet med den anden mor og barnet som de ikke var biologisk mor til. Der var måske en mere ydmyg holdning hos den medmor, der skulle have samvær. Hvilket jo kan medvirke til at konflikterne sættes i baggrunden.
Men det som man ser i andre sager, at manden føler kvinden vil bestemme og i værste fald tage samværet fra ham, sås ikke i de her familier. Det kan jo spille ind at der er en – biologisk forskel på den far - biologiske far og den medmor der ikke er biologisk mor. Men jeg ved det ikke!
Nogle af disse mødre så jeg enkelte gange - gennem flere år – men ofte for at justerer en samværsordning grundet barnets alder eller egne ønsker. Straks var der stor lydhørhed hos begge forældre eller der blev det.
Disse mødre havde en tiltro til hinanden – også når bruddet var nyt og mange var ikke fyldt op af mistro og manglende tillid til hinanden og der var stor lydhørhed til hvordan samarbejdet skulle håndteres også selvom nogle gik direkte ind i et nyt forhold.
Der var ofte en fortrøstning hos begge mødre til at finde frem til hvad som var bedst for barnet/børnene.
Det har derfor slået mig, at den grad af tillid/tiltro mv. har præget disse kvinders liv. Også selvom skilsmissen ikke var ønsket af begge. Jeg har derfor tænkt at et fravær af større konflikter (bortset fra 2 sager) har skabt et godt samarbejdsklima og om det er kønnet eller personen der har været medvirkende, skal jeg ikke kunne sige i dag.
Derfor dette lille oplæg om at det lykkedes åbenbart for nogle (kvinder), at formå et brud uden større konflikter om samværet.
Hanne Søndergaard Jensen
Børnesagkyndig