Bloggen

af Søren Marcussen, uddannelsesleder, Center for Familieudvikling

Flere undersøgelser har vist, at det er kvaliteten af forældrenes samarbejde, der er den vigtigste faktor for, om børnene trives godt efter skilsmissen.  Derfor handler en stor del af kurset netop om redskaber, der kan fremme en god kommunikation og et bedre samarbejde.

Det menes at børn ”vælger” en strategi for at mestre den turbulente tid, de såkaldte mestringsstrategier (hvis altså ikke de ”vælger” opgivelsesstrategien…).  Af strategimodeller nævnes Østers, Linedanser, Mægler, Kaktus, Afstandstager og Partifælde.  Vi blev bedt om, at tænke over hvilken model vores børn hørte under og herefter tale med vores (x)partner herom.

Lene og jeg har ikke de store konflikter i vores bopæls og samværsaftaler… Vi kører der ud af.. Tager det som vi kommer. Vi har haft vores forhindringer… og der vil sikkert komme flere… Men dette kursus har bragt os tættere sammen.. og det er virkelig en gevinst…. For os.. og især for vores barn! Så denne efterfølgende snak blev bare at få sagt de forskellige aftaler højt, eller at konfirmere allerede eksisterende aftaler… eller genopfriske hvad der tidligere er sagt… - og en aftale om en Walk&Talk blev aftalt til allerede nu på torsdag… hvor vi skulle have kalendere med hver især…

Herefter er der snak i lokalet… der diskuteres i en positiv konstruktiv fremadrettet stemning. Der kommer forskellige løsnings modeller på bordet, der kommer ”gode råd”, der kommer kommentarer… Endelig en form for dialog… Selvfølgelig en lille smule dialog mellem os med bordene.. men især dialog mellem OS og DEM… det har været tiltrængt… og efter min mening meget vigtigt for den gensidighed der bliver nød til at være, hvis man skal ende ud i go kommunikation… Det har jeg jo lige lært, men det vidste jeg godt i forvejen..

Er man som voksne de virkelige venner, de korrekte kollegaer, de sure samarbejdspartnere eller de kampklare krigere, er noget man også kan finde ud af på kurset. Dette er smart at blive sig bevidst, i henhold til samarbejdet omkring børnene. Hvilken samarbejdsform benytter vi? Hvad betyder denne for vores børn og hvor vil vi gerne hen? Som den ene kursusholder sagde; ”Man kan populært sige, at I ikke er på dette kursus for jeres egen skyld, men for jeres børns!”.

Vi er ni par… Efter en meget kort introduktion skulle vi kort præsenterer os selv... Og der gik det op for mig, at vi her sad mellem mennesker der er i en meget stor sorg, meget stor vrede og meget stor frustration. Alle herrernes kropssprog var: Hvad fanden laver jeg her?? Og kvinderne: Ja, nu er vi her og så kan du bare se!! Jeg er godt klar over at det her står totalt på min regning, men det var hvad jeg så.

Giver det mening der her....??? Hvordan man blokker aner jeg ikke... Eller hvordan skal det foregå?

Nå, men jeg glæder mig til at Lene og jeg skal på bænken sammen, og snakke... jeg har bestemt et ønske om at vi kan forbedre vores samarbejde... samtidig er jeg ligt nervøs for at slippe og indgå dialog.. lyder selvmodsigende.... Men så igen.. jeg tænker på Vilma... og så er det jo bare fremad.... fremad i livet... Jubiiii.. elsker det....