Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen


Bloggen

Når en aftale mellem forældrene om en 7/7 går i hårknude – og ikke passer barnet. Eller børn som vokser ud af en 7/7.

feb 11

Skrevet af: Hanne Søndergaard Jensen
11-02-2021 21:41  RssIcon

I de senere år er jeg tit stødt på samværsaftaler mellem forældre, som deres barn/børn er ”vokset ud af”.

Her er 3 sager som illustrerer problemet – Jeg har givet børnene nye navne og opkaldt indlæggene efter dem.

Hvad kendetegner disse samværs aftaler?  Bl.a. af en 7/7 ses og opleves af barnet og forældrene som en permanent ordning – at ændringer vækker gamle konflikter mellem forældrene – at barnet bliver glemt i konflikthavet - at forældrene glemmer at barnet hele tiden skal forholde sig til 2 hjem og sidst men ikke mindst at når barnet bliver ældre og puberteten nærmer sig, så vil de selv bestemme nogle ting. Dette er blot at nævne nogle områderne jeg ser som fællestræk i disse samværssager.

Det ses også at en 7/7 fordeling er en del af en indbyrdes aftale, der indebærer en form for ”udligning” i forbindelse med bruddet mellem forældrene.

F.eks. moderen får bopælen mod, at far får barnet/børnene 50% af tiden – typisk i en 7/7. Som forældrene begynder på, eller indfører efter nogen tid. Ofte er aftalen indgået 2 til 3 år inden en af forældrene henvender sig for hjælp til at ændre aftalen, idet barnet ikke vil fortsætte i den ordning som forældrene har aftalt.

De 3 eksempler jeg har med her, er børn i 9 – 10 og 12-årsalderen.

Sagerne er også kendetegnet ved at der kan være søskende – men at det er kun et af børnene det drejer sig om.

Niki:

Vi starter med den 9 - årige som vi kalder Niki.

Nikis mor henvender sig idet hun ønsker at få hjælp til at drøfte Nikis adfærd/problemer som hun ser det. Far er inviteret med – men han ønsker ikke at deltage.

Igennem ca. ½ år har moderen, oplyser hun, ikke kunnet drive Niki hjem til sine 7 dage hos far og nu syntes hun han skal ”Tvinges” afsted hjem til sin far. Forældrene har været skilt i ca. 3 år.

Faderen er for nyligt blevet skilt igen, Niki havde ifl. moderen et godt forhold til sin stedmor. Niki var tit sammen med sin stedmor når faderen brugte tid på hjemmearbejde – også når Niki var der. Efter at stedmoderen var flyttet havde Niki og faderen svært ved at finde et fællesskab, fortæller moderen. Niki har givet udtryk for, at han ofte følte sig overladt til sig selv når han var hjemme hos far. Ifg moderen kunne faderen ikke genkende dette udsagn. Niki savnede de legeaftaler som han havde hjemme hos mor. Forældrene bor ikke langt fra hinanden.

Sagen henvises til Familieretshuset og Niki bliver indkaldt til samtale. Her oplyser moderen mig om, at Niki har udtrykt at han gerne vil have mindre overnatninger hjemme hos sin far. Iflg moderen fremgår det ligeledes, at Niki føler sig, som sagt ofte alene og uden sine sædvanlige legeaftaler når han er hjemme hos sin far. Moderen oplyser at sagen afgøres med at 7/7 ordning ændres til en 10/4 ordning.

Sagen er kendetegnet ved at forældrene ikke kan snakke sig frem til en anden samværsmodel og den er kendetegnet ved at gamle konflikter får ” nyt liv” og barnet forvinder heri. Vigtige ting som legeaftaler, fritidsinteresser mv. ikke kan fastholdes fra begge hjem - og en stedmors ”forsvinden” kan være et savn.

Så 7/7 kan sagtens være et godt udgangspunkt i forbindelse med bruddet. Forældre der indgår 7/7 rådes til, at se på om ordningen er relevant minimum 1 gang om året. Nogle børn vokser ud af en 7/7 og det er jo kun barnet der ved, hvordan det er at tilpasse sig 2 hjem.

Lise;

Lise er 12 år og ønsker ikke en 7/7 ,  hvilket er baggrund for moderen henvendelse –  og der er mange konflikter iflg. moderen - mellem Lise og hendes far.

Faderen modtager ligeledes en invitation til et møde, men han ønsker at Familieretsshuset kommer ind i billedet.

Forældrene blev skilt for 2 år siden, Lise samt hendes lillesøster begyndte i en 9/5 ordning, som efter aftale mellem forældrene skulle udvides til en 7/7 ordning efter det første år. Efter 1 år i 7/7 ønsker Lise nu at komme tilbage til 9/5 igen. Der er i mellemtiden kommet et lille barn til i faderens nye familie, hvilket også lægger en dæmper på Lises udfoldelse – hun er i en begyndende pubertet og går meget op i musik og hun spiller fløjte.  Lillesøster på 7 år er ok med 7/7 iflg. moderen.

Sagen her ender med en børnesamtale med Lise i Familieretsshuset.  Moderen oplyser, at Lise beskrives som moden, velovervejet og hun kan overskue konsekvenserne af det hun ønsker.

Forældrene bliver ikke enige og sagen afgøres med en 9/5 ordning. Lillesøster fortsætter i en 7/7.

Børn ændre sig og først og fremmest tilpasser de sig deres to hjem – også selvom det er ”hårdt” for dem. Men på et tidspunkt kan det blive for meget og så må barnets stemme tælle. Vigtigt at se på det er kun barnet med sine 2 hjem, der kender omkostningerne herved, for det kræver meget – og for nogen børn – mere end de kan klare.

Peter;

Lad os gå over til Peter på 10 år.  Peter har samvær med sin far sammen med sin tvillingbror Liam. Liam trives ok med ordningen. Forældrene er enige om at faderen og Liam ”ligner hinanden”.

Da forældrene er til samtale, taler vi bl.a. om, hvordan Peter trives i en 7/7. Faderen synes ikke 7/7 skal ændres men moderen mener at Peter tilpasser sig meget det, som hans far ønsker sig. Det har ofte været godt, men er nu blevet ” for meget” for Peter. Forældrene er enige om Peter er særlig følsom – og altid har været det.

Forældrene bliver ikke enige om en anden ordning for Peter og parret henvises til Familieretshuset. Moderen ringer op senere og oplyser at Peter har været til børnesamtale og derefter er forældrene blevet enige om en ny aftale, hvor Peter har en lang weekend hos sin far i den uge hvor hans bror er der – men efter Peters ønske har han nogle dage alene med mor. Dette blev forældrene enige om oplyser moderen.

Kan man sige noget generelt om 7/7.

At 7/7 er for en periode – start med 1 år. Ikke mere. Se på barnets trivsel og om det skal ændres.

Selvom der er søskende, kan de have lidt forskellige ordninger, men tag hensyn til at forskellen ikke er for stor.

At der ofte sker ændringer og nye familiedannelser i begge hjem – det kan være ret anstrengende for delebarnet.

Lad altid barnet og samværsforældrene have enetid sammen.

En 7/7 ordning har det med at trigge folks retfærdigheds følelse, men samvær er ikke ligedeling eller ligestilling, for selv små forskelle kan afhjælpe barnets pendulering.

Der henvises til såvel SFI rapporten fra 2011 om Børn i deleordning samt min bog ”To hjem én familie”.

Hanne Søndergaard Jensen

Børnesagkyndig


Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook