Hjælp – jeg er indkaldt til et møde i Familieretshuset!
mar
11
Skrevet af:
Hanne Søndergaard Jensen
11-03-2021 11:56
Gennem en del år er jeg tit blevet mødt med ca. overnævnte sætning af en mor eller far, som har henvendt sig fordi han/hun er blevet indkaldt og formuleret som ”min eks. har indkaldt mig til møde”. Det er jo som regel ikke en konkret indkaldelse, men en orientering fra Familieretshuset om at ens eks. har henvendt sig og ønsket et møde.
Nogle forældre går i panik, hvilket kan være udtryk for en angst for hvad der nu kan ske, når man skal ind i Familierets systemet.
Man skal lige huske på at dette system, desværre tit trækker negative overskrifter i medierne og danner rygter, f.eks. i de sager det ikke er lykkedes at hjælpe med en aftale. Men sager hvor forældrene finder frem til enighed og endda syntes de har fået hjælp – jo sjældent når medierne.
En mor og far vil ofte gerne have hjælp til at ”blive klædt på” til mødet. Ofte er spørgsmålene mangeartede og handler om angsten for at blive misforstået, ikke troet på og i det hele taget hvordan ”gør jeg mig bedst” så jeg ikke stilles dårligere. En særdeles sårbar position.
Det er selvsagt bedst med rådgivning til begge forældre – samlet. Men ofte er der – før en henvendelse til mig – gået lang tid med dårligt samarbejde med manglende tillid og mistro mellem forældrene.
Det skal være sagt med det samme at det tit er mødre der henvender sig – og enkelte fædre.
Det som kendetegner disse henvendelser, er ofte, at et eller flere børn ikke trives i en samværsordning, hvilket medfører nye konflikter og skænderier mellem forældrene og barnet glemmes ofte.
Derfor vil jeg ofte henvise parret til Familieretshuset, idet de får en chance for at lave en ny aftale, at barnet måske høres – eller der skal træffes en afgørelse som sidste udvej på en igangværende konflikt.
Mange forældre henvises til at få hjælp til at samarbejde – det ved forældrene godt er vigtigt – men tiden som er gået, har måske lagt så megen tvivl og manglende tillid mellem forældre at et samarbejdskursus – eller en samtale hos psykolog/eller andre elevante personer ikke er en mulighed mere.
Man hører ofte ”Jamen jeg kender hende, hun er altid sådan – hun vil bestemme” eller han er altid sådan og det bliver kun værre, han manipulerer og bliver grov og der siges fra begge: ”jeg kender det fra vi var gift”.
Enkelte gange kan man have fælles møder, men som sagt er vejen til et samarbejde lang og også besværlig for mange par – hvor tiden - med uenigheder mv. har taget over og man ser tit en fastlåst situation. Derfor er det også fint at hjælpe den der syntes det er for svært nu og barnet lider under det. Så er vejen til Familieretshuset den mest farbare - fordi man der kan træffe de nødvendige tiltag.
Det er vigtigt at oplyse en mor eller far om de fakta der er gældende ved at rejse en sag og også de muligheder der er for begge forældre til at få en aftale eller til at få en afgørelse. Og hvornår og hvordan børn – generelt bliver inddraget. Og der altid tages et konkret udgangspunkt.
Jeg har i min tid i det tidligere statsamt aldrig haft en børnesag, hvor et barn er hørt og hvor barnet – mere eller mindre – ikke er blevet hjulpet frem til, hvilke tanker det selv gør sig og hvad det selv ønsker og tænker om samværet som ikke er i tråd med barnets behov.
I forælder samtaler har Jeg brugt megen tid på at afdramatiserer møder i Familieretshuset. Desuden hjælp til at det er vigtigt at se fremadrettet – og ikke begrave sig i fortiden. Og vigtigst når vi ser på barnets to hjem – at det er kun barnet der ved hvordan det føles at skifte hjem – måske fra uge til uge.
Hanne Søndergaard Jensen
Børnesagkyndig socialrådgiver.