Hvor Er Det Lige Grænsen Går?
mar
28
Skrevet af:
Sølvi Ellinora
28-03-2011 20:23
Kan du se det her for dig: Kvinde snerrer ad børn. Børns far forsvarer børn mod kvinde. Hvad tror du, der sker med konflikten mellem kæresteparret?
Noget af det sværeste i sammenbragte familier er, hvad man kan tillade sig i forhold til hinandens børn. Og eksemplet ovenfor er mere almindeligt, end man kunne ønske sig.
Når kvinden (og det er det tit) ikke ved, hvad kun kan tillade sig i sit eget hjem i forhold til mandens børn, så bliver det skævt og underligt. Hun ved simpelthen ikke, hvor hun skal gøre af sig selv. Og når man ikke føler sig hjemme i eget hjem, bliver man frustreret.
Og når man bliver frustreret, så går det ofte ud over alle i nærheden. Også børnene. Især børnene, ville deres far måske sige.
For børnene er jo den faktor, det er nemmest at sætte i direkte forbindelse med frustrationen.
Børnene kommer. Jeg føler mig frustreret i eget hjem. Ergo, må det være børnenes skyld, jeg er frustreret.
Nogle gange optrapper det hele ved, at børnenes far (vel egentlig forståeligt nok?) forsvarer sine børn. Det dæmoniserer kvinden, og gør børnene utrygge sammen med hende.
En frustreret, dæmoniseret kvinde, en far i forsvar og utrygge børn. Det er ikke opskriften på en lykkelig sammenbragt familie.
Og jeg ville ønske, jeg overdrev helt vildt. Det gør jeg ikke.
Hvad kan du så gøre?
Det er afgørende, at kæresteparret står sammen. At de er tætte og et ubrydeligt team.
Dernæst er det vigtigt at forstå og acceptere, at det ikke er børnene, der er skyld i frustrationen. Den primære årsag til frustrationen er for det meste utydelige roller i familiesystemet.
De roller skal være tydelige.
I må lave helt tydelige aftaler om, hvem der gør hvad. Hvem der må opdrage hvem. Hvem der må afstikke hvilke grænser. Hvordan jeres familiesystem skal se ud.
Det handler om, hvordan I laver helt konkrete og specifikke planer og aftaler for lige præcis jeres familiesystem. I skal ikke passes ind i en skabelon. I skal skabe jeres eget. Og det kræver mod.
Det kan godt lade sig gøre!
Kærlig hilsen
Puk
1 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Hvor Er Det Lige Grænsen Går?
Er super enig. Min kæreste og jeg har aftalt tydelige retningslinier, og jeg synes det går godt. Han er vennen "morfarrollen" og jeg er opdrageren. Alligevel kan jeg mærke at grænsen nogle gange overskrides, men synes vi er gode til at få fulgt op på det. Han vil jo samtidig gerne indgå på lige fod med mig, vise han kan tage ansvar og være en del af familien, men det er så vigtigt specielt de første 3 år, at det er den biologiske forælder, som tager konflikter, primært omsorg osv.
Hvis man først indtager en katalysatorrolle dør kærligheden...
Af Stine Terjesen,
30-03-2011 08:30
|