For pengenes skyld ?
feb
7
Skrevet af:
Hanne Marstal
07-02-2011 06:05
Vi vidste det jo godt, men nu har det også været i avisen for nylig med overskrifterne
” Familier skændes om penge”, ”Hyppig årsag til skilsmisse” og ”Specielt unge par og familier med hjemmeboende børn skændes om penge”. Af disse artikler fremgår, at man blandt andet skændes om, hvorvidt pengene skal bruges til forbrug eller afdrag på lån.
Også længe efter skilsmissen og bodelingen er overstået kan der opstå konflikter mellem forældre på grund af penge. Jeg har mødt mange af disse mennesker i kraft af mit arbejde. Det er her især de sociale ydelser for enlige forsørgere, der spøger i kulissen. De synspunkter, der ligger bag sociallovgivningens bestemmelser om, hvor og hvordan pengene skal fordeles er simpelthen lettere forældede.
Med bopælen følger børnefamilieydelsen, og som udgangspunkt også et børnebidrag fra den anden part. Som enlig forsørger har man endvidere ret til et ordinært og ekstra børnetilskud fra kommunen, og afhængig af indtægten kan der også blive tale om tilskud eller friplads til institution samt boligsikring. Som enlig forsørger har man også mange udgifter, og så skulle pengene passe. Ved deleordninger 7/7 er det dog lidt sværere at forstå logikken i reglerne.
Udbetalingen af de enlige forsørgelsesydelser sker til den der har bopælen og giver tilsyneladende anledning til en del konflikter imellem forældrene. Konflikter som kan føre til opslidende sager om ændring af bopæl og forældremyndighed. Det er i hvert fald det indtryk jeg får ved de mange henvendelser af den art på mit arbejde i hhv. Retshjælpen og i Mødrehjælpen, hvor jeg siden sidst er blevet ansat som retshjælpsadvokat en dag om ugen.
Dette gælder selvfølgelig særligt, hvor man har en deleordning, hvor børnene er lige meget hos hver forælder. Man har i disse familier ofte fælles forældremyndighed, og børnebidraget er ofte faldet bort, idet man opfylder sin del af forsørgelsen af børnene i kraft af deleordningen og ved økonomiske aftaler. Disse er baseret på et vist samarbejde forældrene imellem.
Jeg vil tage et par forskellige eksempler frem fra mit arbejde for at give et indtryk af nogle af de problemstillinger der kan opstå.
Hvorfor skal deres far have bopælen over begge børn, nu hvor vi har fået en deleordning? - Spørger moderen. Bare fordi børnene havde haft adresse hos faderen i årene siden skilsmissen, virkede det slet ikke naturligt for hende, at faderen udover børnebidrag til begge børn også skulle blive ved med at have de ekstra forsørgelsesydelser som enlig forsørger for begge børn, når børnene nu skulle være lige meget hvert sted. Men faderen var ikke enig, selvom han havde en langt højere indtægt end moderen, som var under uddannelse. For hende blev pengene afgørende for, at hun gik hele vejen til domstolene, hvor hun endte med at få bopælsadresse på den ene af de to børn. Denne løsning virker rimelig, og hun får nu flere tusinde kroner mere hver måned. Men samarbejdet med faderen er blevet udfordret en hel del med retssagen.
Det er jo let nok at forstå, at moderen ved en deleordning og med en meget ringe indtægt ønsker en andel af de offentlige ydelser. Da det ikke kunne lade sig gøre på aftalebasis, blev det til en retssag. Jeg er supertilfreds med, at byretten i sin dom har lagt vægt på denne indtægtsforskel, men det er imidlertid langt fra en almindelig domstolspraksis at lægge afgørende eller udelukkende vægt på det økonomiske. Så måske var det en enlig svale – men en god én af slagsen.
Jeg har også rådgivet en far, der har en 14/14 afgørelse. Børnene har bopæl hos moderen men børnene er endda af og til mere end 14 dage ad gangen hos deres far, da mor har meget travlt med sit arbejde. Far har fået afslag fra Statsforvaltningen på at slippe for at betale børnebidrag. Afslaget begrundes med, at moderen har forældremyndigheden alene. Far har herefter forgæves forsøgt at få fælles forældremyndighed ved domstolene, men det kan han ikke få på grund af forældrenes meget dårlige samarbejde og høje konfliktniveau. Nu er det sådan, at faderen rent faktisk slet ikke har råd til at betale børnebidrag, og kommunen udlægger børnebidrag forskudsvis til moderen. Far mener selv, at han betaler mere til børnene, end moderen gør, men oparbejder samtidig en løbende gæld til kommunen. Mor får også samtlige ydelser fra kommunen i kraft af bopælen. Er det rimeligt, at han i denne situation ikke kan blive fri for at betale børnebidrag?
I Mødrehjælpen har jeg mødt en mor, der af angst for faderens reaktioner er gået med til en 7/7 ordning og fælles forældremyndighed. De tre børn på hhv. 10, 12 og 14 år tør heller ikke at være ærlige over for den dominerende far og vil formentlig ikke turde være ærlige ved en eventuel samtale i Statsforvaltningen. Faderen, der er ret velhavende, betaler ikke børnebidrag. Forældrene skal samarbejde om at dele udgifterne til forsørgelsen, hvilket er noget af en prøvelse. Efter faderens ønske sætter hun de offentlige ydelser ind på en fælleskonto, som de begge må hæve på. Han kontrollerer således alle indkøb og blander sig højlydt i alt, hvad hun benytter fra den fælles konto. Hun ved godt, at han ikke har krav på at kunne trække fra en sådan konto. Men det er overladt til parterne at finde en løsning med det økonomiske, når de har en deleordning og fælles forældremyndighed, og når børnebidraget er bortfaldet. Det er også et problem.
En anden mor har ikke en fælleskonto men skal afrapportere hvad hun køber til forsørgelsen af børnene, så det kan gå lige op. Hun har da også mødt kritik, når hun ringer fra skobutikken og oplyser prisen på vinterstøvlerne til barnet. Det føles uværdigt, synes hun. Men når man nu skal deles om alle udgifterne til forsørgelsen, skal det jo også være til punkt og prikke ifølge faderen. Men hvordan samarbejder man optimalt om forsørgelsen af børnene, når man har en deleordning, og hvor meget kan man forvente af hinanden?
I en anden situation ønsker børnene efter forældrenes skilsmisse at se forældrene lige meget. Det mest naturlige ville være at have bopæl ved deres mor, som i høj grad har været primær omsorgsperson. Faderen siger til den 12 årige datter, at han ikke har råd til det, medmindre bopælen flyttes til ham, så han kan få børnefamilieydelsen etc. Derfor indledes en retssag om bopælen. I virkeligheden har faderen en langt bedre økonomi end moderen!
Atter engang vil domstolene blive involveret på grund af fordelingen af de offentlige ydelser. Hvordan har I oplevet det. Kan man gøre noget ved det?
Kærlig hilsen
Hanne
10 kommentar(er) indtil nu...
Sv: For pengenes skyld ?
Vi har lavet en fælles børnekonto hvorfra vi betaler institutioner, sport, lommepenge og store ting som ny skoletaske, vintertøj og mobiltelefon.
Derudover køber vi selv det vi gerne vil have de skal have hos os bl.a. tøj, legetøj, spil osv.
Denne model kan anbefales og det virker upåklageligt.
hilsen KM
Af karenmarie,
09-02-2011 08:16
|
Sv: For pengenes skyld ?
Hej KM
Det er godt at høre, at der også er nogen,hvor det bare fungerer upåklageligt. Selvfølgelig er der det. I har fundet en model, der passer for jer, og måske er der inspiration til andre. I går tilsyneladende ikke ind og kommenterer på hinandens køb fra fælleskontoen - og hvis I gør er det nok i bedste mening. Det betyder meget med et godt samarbejde. Hvordan fungerer det så rent praktisk. Betaler I et fast beløb ind hver måned?
Mange hilsner
Hanne
Af Hanne Marstal,
09-02-2011 17:28
|
Sv: For pengenes skyld ?
Hej,
Vi har også en fælleskonto, hvor vi begge indbetaler et beløb hver måned. Min ex. mand indbetaler mere end jeg, da hans indtægt er væsentlig højere end min. Børnene har adresse hos mig og jeg får derfor børneydelserne. Dem sætter jeg ind på fælleskontoen, da vi har en 7/7 ordning. Vi kan begge hæve fra kontoen, alt vedr. børn bliver betalt fra denne konto, vi kan også købe legetøj til børnene, da de som oftest gerne vil have deres nye legetøj hos både min ex-mand og jeg. Det har indtil videre fungeret upåklageligt.
Mvh. YYY
Af YYY,
10-02-2011 08:03
|
Sv: For pengenes skyld ?
Hej.
Vi har 7/7 ordning, og valgt at den ene pige har adresse hos mig, og den anden pige hos sin far, så klarer jeg den ene institutions-betaling, og han den anden, og vi modtager begge en børnfamilieydelse på et barn. De har en garderobe med hverdagstøj hvert sted, men far ville gerne at jeg fortsatte tøj-indkøbene, -så han fortæller hvad der mangler hos ham, jeg køber, og så afregner vi, eller han sætter ind på en konto jeg har adgang til, når han har lidt ekstra. Udover det, bytter vi rundt på tøj og legetøj efter børnenes ønsker, hvis de mangler noget bestemt i det andet hjem. De vælger også selv hvor de nye julegaver, fødselsdagsgaver osv. skal være. Det er jo dem der har mest styr på hvor de syntes de har færrest barbiedukker.
Af henriettehaa,
23-02-2011 16:15
|
Sv: For pengenes skyld ?
Hej!
Vi har en 9/5 ordning, hvor børnene er 9 dage hos mig og 5 hos ham og det har været noget af en udfordring at finde ud af, hvad der økonomisk er mest rimeligt. Nu er det blevet sådan, at jeg modtager børneydelsen+ekstraordinær og ordinær bidrag på begge børn, der har bopæl hos mig. Han betaler ikke børnebidrag, men skal selv sørge for tøj, og det han i øvrigt bruger på dem, når han har dem. Jeg står for alt andet, dvs. overtøj og sko/støvler, fritidsinteresser, skoleting, mobil etc. Men jer er i tvivl om rimeligheden i, at han intet betaler til mig.
Vores samarbejde er i øvrigt udemærket.
Af nightfever1,
24-02-2011 17:37
|
Sv: For pengenes skyld ?
Når faderen i jeres 9/5 ordning ikke betaler børnebidrag, må det være fordi I selv har aftalt det på et tidspunkt, hvor det formentlig har virket rimeligt for jer begge to. Selvom han sørger for tøj m.v. når han har børnene, er du blevet usikker på om det er rimeligt, at han ikke betaler børnebidrag. Du ville utvivlsomt kunne få ham sat i bidrag ved Statsforvaltningen, men det er ikke ensbetydende med, at det vil opleves mere rimeligt. Han ville i givet fald sikkert overlade al tøjindkøb til dig, og jeres gode samarbejde vil være sat på en prøve. Og for alt i verden - værn om det gode samarbejde! Og hvordan måler man egentlig rimelighed? Tal med ham om det, inden det eventuelt udvikler sig til en konflikt. Den løsning I finder sammen er det allerbedste udgangspunkt - og derfor vel egentlig også rimelig.
Af Hanne Marstal,
25-02-2011 08:43
|
Sv: For pengenes skyld ?
for det meste står mødrene jo med den største byrde hvad angår omsorg og forsørgelse, så på mange områder virker reglerne naturlige.
Det giver bare en smule skævvridning når moderen vælger at flytte ca 100km væk med barnet, får derefter efter reglerne tilskud på 4-5000 pr måned som enlig forsøger.
Det resulterer for mig i en tvunget "5/25" ordning,samt en gennemsnitlig udgift på ca 4000 kr pr måned til transport og bidrag.
hvis hun havde flyttet lidt længere havde hun skulle båret omkostningerne til transport alene....
på det punkt kan jeg godt blive lidt harm over (min X) reglerne, da de ikke tager hånd om hvem der er skyld i situationen.
Jeg betaler mit bidrag med "glæde", men jeg synes den samlede omkostning for at se mit barn 5 døgn pr måned er meget stor.
det har kastet lidt grus i maskineriet, da jeg ser mig tvunget til at reducere mit samvær grundet ledighed, hvilket ikke ligefrem fremmer den gode stemning.
Af x+y,
20-03-2011 00:30
|
Sv: For pengenes skyld ?
Netop! Når bopælsforældreren flytter med barnet bliver det både besværligt og dyrt. Med forskellige regelsæt om hhv. varsling af flytning, den flyttende parts betaling af alle transportudgifter ved flytning endnu længere væk og mulighed for økonomisk hjælp fra kommunen til samværsudgifter, f.eks. transportudgifter, har man forsøgt at afhjælpe nogle af de problemer, der kan være forbundet med en flytning af barnet. Det er desværre ikke muligt at tage hensyn til det hele!. Det er naturligvis ærgerligt, hvis det alene er af økonomiske grunde, at samværet begrænses. Det fremgår ikke, hvorvidt du har søgt kommunen om hjælp til transportudgifter, ellers kunne du måske få held af at prøve det?!
Det kræver vilje og til tider overskud at få samarbejdet til at fungere, og nogle bump på vejen vil der komme. Forstår godt, at det bump, du har mødt på din vej lige nu kan ryste det hele lidt. Håber du snart kommer i job eller på anden vis får løst dit økonomiske "bump". Måske sammen med kommunen eller du sammen med moderen kan finde en midlertidig løsning?
Af Hanne Marstal,
20-03-2011 12:08
|
Sv: For pengenes skyld ?
Ja fanden tag pengene. Meget enig i at de mange store tilskud er roden til alt ondt. Tidligere giftede nogen sig for pengenes skyld. I dag bliver de skilt for dem.
I forbindelse med Folketingets vedtagelse af Forældreansvarsloven i 2006, blev det aftalt, at man skulle lave en kulegravning af de delte familiers økonomi. Men det skete ikke. Økonomi er heller ikke en del af den evaluering SFI har lavet af loven.
Til x+y - du bør søge om at I i det mindste deler transportansvaret i forbindelse med samværet.
Og til KM og de der kan få det til at funke. Det er STORT!
Af klid,
24-10-2011 23:16
|
Sv: For pengenes skyld ?
Husk også, at man kan søge om enkeltydelser til udgifter i forbindelse med samvær. Ring socialcenteret om blanket. Fx. til mad og aktiviteter. Det er ikke meget man kan få, men kan sikre, at samværet ikke må aflyses, hvilket jeg syntes er totalt uacceptabelt. Jeg har mine børn 5-6/9 og vi deler alle ferier. I sommerferien gik det virkelig op for mig, for langt ude, jeg syntes reglerne er. Jeg havde dem i 3 uger, og betaler stadig til ham. Jeg betaler kun minimumsnormalbidraget. Men har ikke haft råd til legetøj eller gaver eller udflugter i flere år. Jeg betaler til en mand, som køber ufattelig usund mad til mine børn, og føler ikke det er retfærdigt. Han siger, han er afhængig af mine bidrag, med hvad med MIN situation, mit liv. Jeg har ikke købt tøj i to år, og hver måned, har jeg seriøst ikke penge efter to uger.. til mad! Det koster jo også mere i el og gas, børnefødselsdage, vedligeholdelse af diverse ting. Nu vil jeg søge om 7/7, fordi jeg og børnene ønsker det, og fordi, der må lidt rimelighed ind økonomisk.
Af Bianca,
22-08-2015 16:17
|