Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Vanskelighederne ved 2 sæt regler i den sammenbragte familie

nov 5

Skrevet af: Renée Toft Simonsen
05-11-2010 09:03  RssIcon

For ikke så længe siden hørte jeg om nogle vanskeligheder i en af de nye familier, sådan en der både havde dine og mine børn, men ingen vores, som en del af billedet.

Vanskelighederne gik ud på, at der var to sæt regler og ønsker der skulle imødekommes, og det viste sig at være meget svært for de voksne.

En af reglerne der f.eks. var stor uenighed om, var hvorvidt der skulle spises op eller ej? Fra den ene oprindelige familie havde man altid haft en regel om at børnene skulle spise op, mens det aldrig havde været noget man praktiserede i den andens oprindelige familie. Og nu sad de så der ved middagsbordet alle sammen, og kunne ikke blive enig om hvis regel var den bedste, at børnene spiste op, eller at de spiste til de ikke kunne have mere i maven og lod resten ligge?

Begge forældre holdt fast i, at deres regel var den bedste og det endte med at to af børnene blev tvunget til at spise op, mens de to andre måtte få lov til at levne. Jeg kan kun forestille mig hvordan de unger havde det, både dem der skulle spise op, men også dem der ikke skulle, men som bare skulle se på at de andre skulle spise op, og i min fantasi var det faktisk ikke særlig rart for nogen af parterne, måske endda ikke engang for de voksne?

I den forbindelse tænkte jeg meget på hvad det er der gør, at vi voksne kan blive så stædige omkring sådan en forholdsvis lille ting som at spise op? Hvad er det for en tryghed vi finder, eller utryghed der måske opstår det øjeblik vi må give afkald på nogle af de ideer vi er blevet oplært i? Hvorfor bliver sådan en ting som at skulle spise op, så væsentlig for os?

Det er et stort spørgsmål og bestemt ikke entydigt, men sikkert er det, at når vi går ind i en ny familie vil der ske forandringer og vi vil møde strukturer og vaner vi ikke umiddelbart er fortrolige med. Jeg tænker det er utrolig vigtigt, at man i mødet med en ny familie gør sig selv klart, at der er mangt og meget man for en stund må afgive kontrollen over, og at skal den nye familie lykkedes, er det der med kontrol og forandringer noget vi bliver nødt til at åbne os overfor, måske endda gå så vidt som til at give afkald på?

Og helt ærligt, hvis vi ser på det i det store billede, når vi engang ligger på vores dødsleje, så er det nok ikke om den der frikadelle gik til spilde, eller om vi vandt kampen om kartoflen, der finder vej til vores sidste tanker?

 

Kærlig Hilsen

 

Renée

1 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Vanskelighederne ved 2 sæt regler i den sammenbragte familie

Ikke nok med at 2 familier bliver til en og der skal laves fælles regler. Tænk på de børn hvor de biologiske forældre bor hver for sig, hvor børnene er 7/7 og deres regler har været nogenlunde det sammme for børnenes skyld. Så flytter mor/far flytter sammen med ny kæreste og så er det faktisk både dem som flytter sammen og den som stadigvæk har børnene alene, der bliver nødt til at lave regler om.
Det kræver samarbejde. :o)

Af BenteKe,   02-06-2011 21:06

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc