The Brady Bunch er løgn!
okt
20
Skrevet af:
Sølvi Ellinora
20-10-2010 16:25
http://www.youtube.com/watch?v=pM-0Pwgr7-E
Nu er the Brady Bunch jo ikke ligefrem det mest sete i Danmark - men hvis du lige ser introen her, så får du en klar ide om, hvad det går ud på. (Den varer kun et minut.)
6 sammenbragte børn i en stor, lykkelig familie!
Måske er det alligevel det, vi håber at få, når vi uden at vide bedre forelsker os i en mand eller kvinde, der har børn?
Jeg sad lige og tjekkede op på, hvad der sker i USA på det her felt (meget mere end i Danmark, kan jeg afsløre! Men jeg skynder mig at følge med...), og en af de ting, der dukkede op igen og igen er stedmor-rollen. Den beskrives som en af de mest ensomme roller, man overhovedet kan forestille sig. Hvorfor?
Bl.a. fordi - der kommer en kvinde, der ønsker at gøre, hvad hun overhovedet kan. Hun fletter hår, kæmmer lus, bader, læser godnathistorie, trøster osv. osv. Alle de der ting en mor ville gøre. Men responsen, som en mor får, kommer bare aldrig. Og så kan smagen i munden blive lidt bitter. Og hvis hun siger det til sin mand, så bliver han ked af det, og det er det sidste hun vil.
Karikeret? Ja, måske. Men mindre end man måske lige skulle tro.
Det er derfor, det er så vigtigt at holde fast i sig selv.
Kan du det? Kan din kone?