Den nye kampplads for skilte. - Faldgruber.
apr
18
Skrevet af:
Hanne Søndergaard Jensen
18-04-2013 17:00
Den nye kampplads for skilte. - Faldgruber.
Mange af de henvendelse jeg får handler om samværsordninger. Forældre der skal skilles og forældre der er skilte og har en samværsordning der ikke fungere særlig godt.
Jeg kan se nogle faldgruber som nyskilte forældre fanges i – og som viser sig hen ad vejen. Jeg kalder det den ”nye kampplads” fordi det viser sig før eller siden at noget ikke fungerer som aftalt.
Hvad kæmpes der om og hvilken slags faldgruber tales der om?
1. Noget for noget
2. Retfærdighed
3. ”En handel”
4. Dårlig samvittighed
5. ”Det går nok over”
Et par står foran at skilles. Det er altafgørende at ”få” så meget tid med sit barn som muligt, når nu man skal til at undvære barnet nogle dage.
Det her gælder sædvanligvis begge forældre. En mor og en far. Lige elsket af barnet/børnene,.
Men barnet kan være mere knyttet til den ene af forældrene, hvilket mest ses hos små børn der har ( og bør have) et nært og betydningsfuld forhold til moderen fordi hun har født og ammet barnet. Sådan er det tit – heldigvis for denne relation er jo en ”bro” til den næste betydningsfulde i barnets liv, faderen.
Så må parret til at ”handle med tid”. Opskriften ”noget for noget” og ” en handel” er to sider af samme sag! Det kan være; mor får bopæl og far får 7/7.
Helt almindeligt – jeg ser det næsten hver uge. Parret har afregnet uden vært. Barnet trives ikke i deleordning og ”handlen” kan ikke gå tilbage. Begge er fanget. For ikke at virke belærende og ironisk, for det er ikke mit mål, så vil jeg råde forældre til at slække på tid med deres barn. Og her har den der ikke har bopælen jo trukket det korte strå. Hvis man, og 'man' er tit en far, ikke vil det så skal der anlægges en bopælssag. Vejen til statsforvaltningen er belagt med megen usikkerhed og hvad kan det ende med, bortset fra at det nok bliver værre og med nye konflikter til følge. Jeg vil sige til begge at jeg nu har hørt om flere sager hvor en 7/7 ændres til 10/4 – 9/5 og en jeg havde til 12/2.
Det var vejen ud af statsforvaltningen. I som påtænker at henvende jer skal have det her med.
Hvad stiller man op ? Kan man hjælpe disse par?
Lidt og kun lidt. Her rådgives om hvordan barnet trives, generelt og efter 7 dages perioden. Igen kommer det samme billede. Far ser ikke mistrivsel og mor næsten ikke andet. Ulykkeligt for begge. For børn tilpasse sig så længe de ”magter” og herefter kommer reaktionerne. En opfattelse. Samværet er intenst – og for krævende – og så kommer reaktioner. En anden side. Samværet med en over involveret forældre – her er det både mor og far jeg tænker på – er meget anstrengende for barnet. Så kommer reaktioner. Det var blot enkelte og meget forsimplede ”cases”.
Herefter rådgives den som har henvendt sig om, hvordan han/hun henvender sig til statsforvaltningen og måske hjælp til at udforme henvendelsen. Typisk bopælsforælderen, altså ofte moderen. Når det er samværsforælderen er det min erfaring at fædre som jeg møder i (egen) rådgivning er meget mere fleksible end de fædre jeg igennem tiden har mødt i statsforvaltningen. Tankevækkende ! Men det tror pokker i statsforvaltningen er der meget at miste for en samværsforælder( far). Til begge forældre vil jeg sige; Tag et år ad gangen. Et år er langt i et barns liv.
Retfærdighed.
Her er det mest den, som har mindst tid med sit barn, der søger efter en ligedeling af tiden, for det er mest retfærdigt.
Her kan råd/vejledning ikke gøre den store forskel. Retfærdighed og samværsfordeling har ikke noget med barnet at gøre men er alene den voksnes behov.
Det sidste er der ikke noget i vejen med, hvis bare ikke barnet indrulleres i ens retfærdighedsopfattelse.
Dårlig samvittighed.
En mor sagde i et interview at hun jo ikke ville tage alt fra børnenes far, nu hun havde fundet en anden mand. Denne sag havde store konsekvenser og skilte to nært forbundne søstre ad. ” Det går nok over” er jo det halmstrå mange tager fat i under en skilsmisse. En mulig deleordning kan være svær i begyndelsen og mon ikke vanskeligheder slippe op. Det sker men det modsatte er tit at finde blandt de forældre der kommer hos mig, fordi børnene IKKE trives og bliver ved med ikke at trives. Her kan en hjælp til Statsforvaltningen om samværsændring ( fra 7/7 til anden ordning) være en god nok hjælp.
Så til nyskilte er det værd at få med, at den nye kampplads om børnene tager sit udgangspunkt i den første aftale for efterfølgende kan det blive svært at samle barnet op.
Hanne Søndergaard Jensen’
Børnesagkyndige rådgiver.
4 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Den nye kampplads for skilte. - Faldgruber.
Jeg sidder som mor her og har den dårlige samvittighed.. Vi har haft 7/7 ordning i snart 1 ½ år og jeg mener ikke den fungerer! Jeg sidder her efter hver en samtale med faderen til børnene og tænker om det bare er mig der vil tolke det som jeg gør og er virkelig i tvivl om jeg er en god mor!
Jeg har den mening at vores børn har deres mor og deres far. Min kæreste gennem et år støtter mig, men lader mig og faderen om at tage de større beslutninger.. dette gælder dog ikke for faderen! De mener vi er fire om børnene og alle har lige ret! Valg af skole til vores datter tog 3 mdr.
Siger børnene deres far kan løfte en bus siger jeg han kan løfte to.. Taler aldrig grimt om faderen og kæresten foran børnene, men går med denne frustration over at det er mig der får skyæden for at modarbejde men sluger en stak kameler hele tiden og noget for noget er en sætning jeg er pænt træt af!
Husk at man som deleforældre måske ikke fortolker alt på samme måde, men gør det ikke til en elefant! Man ved når en deleordning ikke fungerer.. Det knuger dig i maven når børnene løber op og gemmer sig og græder når den anden forælder henter! Og nej det går ikke over med alderen! Børnenes tarv er ikke altid dem der er dit favør!
dette skrives fra en mor der er ved at tage sig sammen og har prøvet en deleordning i over et år! Statsamtet er et hjælpemiddel ikke en boksering! Læg stoltheden og tænk på dit barn! det er den anden forælder der har såret dig - ikke barnet/børnene, hvorfor lade det gå ud over dem? Slug nogen kameler og sørg for dit barns lykke!
Af Jeanette,
01-05-2013 23:06
|
Sv: Den nye kampplads for skilte. - Faldgruber.
godt gået jeanette
Jeg bliver helt varm i hjertet når jeg læser dine kloge ord. Er selv igang med en skilsmisse hvor der er to børn på 16 og 17 år.
De små problemer vi har er hvordan vi klarer den kommende bestilte sommerferierejse til udlandet. Vi har kun bestilt flyrejsen. Min ex-kone ser helst at vi opholdes i hver sin by da hun ikke ønsker at løbe ind i mig. Jeg synes det ville være lettere hvis vi opholdte os i samme by, da det ville gøre det nemmere transportmæssigt. Vil tænke på dine kloge ord når vi skal finde en løsning. Ps gode forslag til løsning modtages gerne. hilsen en nyskilt far.
Af stouenberg99,
11-05-2013 00:01
|
Sv: Den nye kampplads for skilte. - Faldgruber.
Er bare nysgerrig i forhold til dit indlæg Hanne -. du snakker om overinvolveret forældre, kan du uddybe det nærmere ?
Af friend,
28-01-2014 22:45
|
Hvad med vold?
Jeg er så med i et netværk for voldsramte kvinder. Flere af os har et godt samarbejde med tidligere partnere. De ser deres børn i deleordninger, eller så tit de har lyst.
Men når man så møder en voldelig partner - og psykopater er meget charmerende og kan ødelægge gode, velfungerende forhold - så bliver statsforvaltningen den kampplads, hvor psykopatens krav om 7-7 og bopæl går forud for vores ret til at beskytte os selv og vores børn.
Højkonfliktsager handler ikke om normale forældre. Vi taler om psykopati i de 600 sager, som findes i vores netværk. Men i alle sagerne - også Hanne Søndergaards - ser de børnesagkyndige slet ikke volden. De ser bare to forældre, der slås om børnene.
Dynamikken, Hanne, er at den ene forælder - oftest moderen - har været helt alene om børnene, mens psykopaten - oftest faderen - har været kold og ligeglad.
Så bliver forældrene skilt, og pludselig vil han være bopælsforælder, fordi han har "ret" til børnene. Eller også vil han have 7-7 for at slippe for børnebidrag.
I disse sager burde samværet stoppes. Det handler nemlig ikke om børnene. Det handler om, at voldelige partnere ikke vil give slip på "deres" ekskoner - og så bliver børnene brugt som gidsel.
De børn, der kommer på samvær, udvikler angstlidelser og posttraumatisk stress. Flere af børnene var velfungerende, selv om de voksede op i voldelige forhold. Men takket være en tæt kontakt til den tidligere ligeglade og fraværende samværsforælder, udvikler børnene efter skilsmissen dyssociale træk. En femtedel af børnene i netværket bliver desuden seksuelt misbrugt.
Det er "mørketallene", som statsforvaltningen og de børnesagkyndige ikke vil se. Syddansk Universitet lavede en undersøgelse "Med barnet som gidsel - stalking af mødre", som viser, at 77% af kvinderne i højkonfliktsager har posttraumatisk stress - det er en højere forekomst end blandt vietnamveteraner.
Fordi samværene ikke bliver stoppet, ryger de voldsramte kvinder ud af arbejdsmarkedet. De skal bruge al energien på fædrenes kampe og på at rette børnene op efter samvær.
Jeg vil gerne invitere dig hjem til nogen af os, som er i netværket. Karen, hvis datter begik selvmord under samvær, og Anette, som ikke har set sin søn i fire år, vil sikkert gerne vide, hvorfor I mente, at de sagtens kunne samarbejde med de voldelige eksmænd.
Her er en video om en far, som vandt barnet, fordi den børnesagkyndige (ikke dig, men en kollega) vurderede, at moderen "chikanerede samværet", da hun prøvede at beskytte sin søn:
www.youtube.com/watch?v=9NgAmeqPxYI
Af Lenette Larsen,
10-10-2014 19:42
|