Mor Lene's blog efter PREP
dec
12
Skrevet af:
Center for Familieudvikling
12-12-2012 10:23
I dag vil jeg forsøge at give et billede af hvad der var at lære, på de to sidste kursusdage af kurset ”PREP for skilte (kursus i fælles forældreansvar)”.
Den første dag af de to, var der fokus på temaerne Børn i brudprocessen og Kommunikation og samarbejde.
Til det første tema, fik vi udleveret et meget læseværdigt hæfte om hvordan barnet oplever det, når far og mor går hver til sit (”Børns egen stemme”). Vi blev af kursusholderne gjort opmærksomme på vigtigheden ved at erkende, at skilsmissen for børnene er et meget sårbart land og vil vedblive at være det i lang tid. Børnene kan sjældent udtrykke deres tanker og følelser gennem sproget, men deres adfærd vil udtrykke disse. Børnene vil gennem adfærden invitere os til kommunikation og kursusholderne hjalp os til bedre at kunne forstå og respondere.
Det menes at børn ”vælger” en strategi for at mestre den turbulente tid, de såkaldte mestringsstrategier (hvis altså ikke de ”vælger” opgivelsesstrategien…). Af strategimodeller nævnes Østers, Linedanser, Mægler, Kaktus, Afstandstager og Partifælde. Vi blev bedt om, at tænke over hvilken model vores børn hørte under og herefter tale med vores (x)partner herom.
Efter pausen var der kommunikation og samarbejde på tapetet. Hvordan kommer vi ind på det spor hvor det handler om forholdet til hinanden som forældre, med barnets trivsel i fokus. Hvordan opnår vi at navigere fornuftigt i forhold til hinanden. Krise og sorg til trods. Vi fik en sætning som jeg synes godt om…”Nej…vi er ikke mærkelige. Vi er mennesker…”. Vi fik gennemgået hvordan vi reagerer i krise og sorg og hvilken betydning dette har for kommunikationen. Vi blev gjort bekendt med begreberne optrapning, nedvurdering, negativ fortolkning, tilbagetrækning og ikke provokerende kommunikation. Og igen kom der en dejlig sætning; ”Det jeg er bevidst om, det kan jeg gøre noget ved. Det jeg ikke er bevidst om, gør noget ved mig!”. Bingo… En spændende og lærerig aften var forbi og næste uge handlede det om ”At møde børn hvor de er”, ”Bopæls –og samværsaftaler” og ”Vejen videre”.
Til det første fik vi et fint oplæg til forståelse af børnenes perspektiv. Hvordan oplever de begivenhederne og hvordan kan vi støtte dem i deres nye livssituation. Tør vi give plads til børnenes følelser eller fornægtes de (som vores egne måske også bliver det)? Hvordan inviterer vi til kommunikation og hvordan hjælper vi barnet til at kunne fortælle sin egen historie? Er vi opmærksomme på at børnene har én eller flere fortrolige personer at tale med det hele om? Kursusholderne satte streg under, at disse ting jo ikke kun er vigtige i forbindelse med en skilsmisse, men i alt hvad barnet oplever.
Temaet Bopæls – og samværsaftaler, blev åbnet med en lille historie om to kvinder som havde to børn, som de i fællesskab tog sig af (mændene var vist døde i krigen). Det ene barn døde og de to kvinder kunne ikke blive enige om, hvem som skulle have det levende barnet. De gik til kongen for at lade ham træffe en afgørelse. Kongen sagde ”Jaaa men det er da nemt nok! Vi skærer bare barnet midt over!!”. Den ene kvinde var tavs og den anden udbrød ”NEJ! Det kan jeg ikke gå med til. For at undgå dette, giver jeg afkald!!”. ”Ja så!”, sagde kongen til hende, ”JA SÅ! Efter at have hørt dette, tilfalder barnet dig!”. Og skal vi ikke bare lade denne historie være kendetegnet for dette tema?
Ved ”Vejen videre” fortalte kursusholderne om Fremtidsland, hvor vi har forenet os med den nye livssituation. Der blev fortalt om ”de tre vigtige samtaler” som bør tages med jævne mellemrum; Logistiksamtalen (den praktiske hverdag), Trivselssamtalen og Bopæls – og samværssamtalen. Vi blev bedt om, parvis at reflektere over hvordan vi pt kommunikerede om disse ting.
Slut var kurset og jeg gik ud af døren og var fyldt, glad og tilfreds. Som nævnt indledningsvis, har Flemming (Vilmas far) og jeg aldrig været sammen, men alligevel har jeg kunne bruge kurset til meget. Flemming og jeg fik i løbet af kurset begravet nogle spøgelser og har nået en åbenhed, som vi ikke tidligere har haft. Dette nyder vi naturligvis alle tre godt af.
Om man er skilt eller ej….jeg kan kun anbefale kurset. Det bør nævnes, at alle deltagende (x)par efter kurset tilbydes en længere samtale med en af kursusholderne. Her er der mulighed for at gå dybere med enkelte problemstillinger.