Fejrer eller frygter du julen?
dec
10
Skrevet af:
JanneF
10-12-2012 06:13
Julen skal bare overstås. For mig er det ikke jul, når jeg er sammen med hans børn og ikke mine egne børn.
Kan jeg være bekendt at tage væk?
Ovenstående udsagn er fra helt almindelige stedmødre, som jeg kalder ekstramødre. Jeg synes , at vi er en slags ekstra mor, børnene har til rådighed, når de er sammen med deres far, deraf navnet.
At leve i en sammenbragt familie kan være en udfordring særligt hen over julen, hvor der er mange forventninger, traditioner og familiebesøg. Som ekstramor er det ikke altid let at holde af, holde ud og holde med i julen. Jeg forestiller mig, at det heller ikke let at være barnet, der nogle gange ender som kasteskyts mellem forældrene og os der er gift/kæreste med deres forældre.
Børnene har ikke bedt om at få os ind i deres liv og vi har måske heller ikke bedt om børnene. Forskellen er blot, at vi voksne er frie til at rejse fra deres far, men de kan (formentlig) ikke vælge os fra, selvom de kunne have lyst til det.
For mig (og i coaching generelt) er det sådan, at den, der har reaktionen har problemet. Hvis jeg eksempelvis står overfor en situation, jeg synes der er svær, det kunne være aftaler der bliver ændret frem og tilbage uden, at jeg har nogen mulighed for at influere på det, så kan jeg vælge 2 reaktioner:
1) Jeg kan hidse mig op
2) Jeg kan acceptere, at det er sådan det er
Det at acceptere noget er ikke det samme som at være enig. Det betyder blot, at vi finder fred med situationen. Og det er væsentligt. Vi kan sagtens acceptere en situation, selv om vi ikke er enige. Hvis vi har brug for kan vi jo sige noget i stil med: Jeg accepterer, din beslutning, men jeg er ikke enig i den. Det, der er vigtigt er at gøre op med sig selv om
1) Vil jeg lide, det vil sige, hidse mig op og ønske ting var anderledes
eller
2) vil jeg lære at acceptere, at tingene er som de er, uanset at jeg ønsker mig et andet resultat?
For rigtig mange mennesker fjerner det, den underliggende irritation, frustration og måske endda desperation, når de accepterer og finder fred med situationen. At finde fred eller acceptere betyder også, at vi opgiver håbet om ’hvis bare…’
Der er 2 værktøjer eller indsigter, som har gjort en stor forskel for mig og dem jeg coacher. De indsigter vil jeg gerne dele her. De kan bruges i alle situationer, men er særlig virksomme i forbindelse med konflikter og uoverensstemmelser.
1) Se det kærlige i alle handlinger
Alt, hvad vi mennesker gør, gør vi, fordi vi tror, at vi får det bedre af det. I stedet for at dømme andres handlinger, så vær nysgerrig. Hvad er det kærlige i en given handling? Hvis du var i deres sted, hvad kunne den kærlige intention i handlingen så være?
Ofte findes svaret i, at de prøver at passe på sig selv og deres (sårede) følelser.
2) Giv slip
Giv slip, giv slip, giv slip. Den tid du bruger på at ærgre dig, surmule, være fornærmet, kan du ikke bruge på noget andet og positivt. Hvor meget synes du en given situation/person skal fylde negativt i dit liv? Sig evt. højt for dig selv i løbet af dage, jeg giver slip, jeg giver slip, jeg giver slip.
Med ønsket om en rigtig glædelig december
2 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Fejrer eller frygter du julen?
Jeg frygter julen. Mit yngste "barn" på 19 er autist og det giver nervøsitet, da de andre børn ikke vil komme hvis han kommer. Så det er med ondt i maven og manglende lyst til at holde jul, at jeg går december i møde. Havde ellers håbet på, en jul med alle de nærmest, da jeg efter et halvt års kræftsygdom, bare havde brug for det at samle de nærmeste
Af Gitte,
24-11-2013 16:24
|
Sv: Fejrer eller frygter du julen?
Kære Gitte
Tak for dit indlæg. Sikke et dilemma, du er kommet i.
Jeg tænker på, om det mon er muligt at aftale nogle rammer for aftenen, som I alle kan leve med, så I kan samles til en god aften?
De venligste hilsner Janne
Af JanneF,
24-11-2013 21:12
|