Omstillingsparate og projektorienterede ???
mar
19
Skrevet af:
Helle Laursen Petersen
19-03-2012 07:57
Er det det vores børn bliver..... De flytter hver uge, omstiller sig til nye rammer og regler konstant - Endda nogle også løbende til nye mennesker..
Er vi i gang med at give fremtidens unge en fordel? En fordel fordi de er opvokset som delebørn. Jeg tror det nu ikke, men tænker tit over, at de to drenge skifter hjem hver uge og i virkeligheden er de utroligt velafbalancerede, søde og kærlige. Hvis jeg skulle flytte hver fredag er jeg helt sikker på at jeg IKKE ville være hverken sød, kærlig eller afbalanceret !!
Hvordan virker det så?
Skiftedagen er næsten altid en fredag (sådan er det i hvert fald skemalagt) og det er sådan en god dag.... Weekenden ligger ny og ubrugt foran os... Vi er alle glade og har overskud til at være noget for hinanden, Ja og så har vi jo også savnet hinanden i en hel uge (eller mere)... Når den store kommer hjem fra fodbold (det er et must og gør ham monster-glad) Så er god mad (læs = slammad), fredagsunderholdning i flimmeren og snoller på programmet for resten af fredagen...
Så skal vi lige ha slebet de værste kanter - Tingene sker jo ikke på samme måde hos os og i deres andet hjem. Dvs andre regler, anden rytme, andre værdier, andet madvalg, andre pligter og ja, også andre PC'ere.... "Jamen vi har ikke spillet på den i en HEL uge, må vi ikke godt !!!!" "NEJ - Lørdagen skal IKKE spilles væk !"
Inden lørdagen er omme er alle faldet på plads i vores vante roller.... Hvis vi kalder deres hjem for hhv grøn og blå, så er projekt grøn kørende nu... Gnidningsfrit og uden problemer..... Weekenden er dog stadig så følsom at vi ikke skal blande grøn og blå, for så bliver det ligesom i formningslokalet en brun masse... Drengene bliver forvirrede og hvilken hat er det nu de skal have på, den grønne eller den blå... Altså tingene fungere bedst i den spæde start hvis vi kan gøre det uden indblanding fra "blå"
Vores samarbejde med "blå" fungerer perfekt (hvis vi selv skal sige det) - Vi kommer i hinandens hjem og kan sagtens hygge os sammen om børnene. Jeg tror faktisk det er sværere for børnene... Hvilke regler gælder nu, nu er de her jo alle sammen... Hvem skal vi med hjem, hvem skal tage min taske og hvem skal jeg sige til at jeg har fået en splint i fingeren...
Vi mærker, at den lille kan blive "Meget lille" og begynde at snakke babyagtigt, blive pylret og tangerende besværlig, hvis mor har været på banen i de første dage efter skiftedagen. Den store (11 år) har lært at adskille blå og grøn - og han agerer næsten perfekt begge steder... Er han mon fremtidens leder, projektchef eller politikker ? Hvordan bliver han overfor sin egen familie, når han får en? Tro, utro ? Gift, skilt og gift igen ? Børn i flere forskellige familier ?
Jeg kan ikke undgå at tænke over det... I min voksne omgangskreds er der ikke mange skilsmisse-"børn", men dem der er er alle i gang med deres 2. el. 3. ægteskab og har de såkaldte patchwork-familier alle sammen... Det er da tankevækkende!
Hvad tror I ? Har I samme "bekymringer" og tanker for jeres børns fremtid ?
3 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Omstillingsparate og projektorienterede ???
Hej Helle
Nu har jeg kigget på din blog hele dagen - og nej....jeg ville heller ikke være sød hvis jeg skulle flytte mellem 2 steder hver uge.
Mine tanker om mine børns fremtid er at jeg håber at jeg får givet dem så meget balast, at de lettere kan begå sig i det liv de må få som voksne.
Jeg kom faktisk til at tænke på mønsteret i min x-mands familie (som jeg oplevede det). Hans forældre er også skilt og i mange år (da jeg boede med ham) så talte hans forældre ikke sammen, og man måtte helst ikke nævne den ene eller den anden, og man inviterede heller ikke begge forældre samtidig.
Sikke en balance gang de børn og vi sv. børn har stået model til.
Noget der så er pudsigt er når man ser på nutiden for ikke en af børnene lever sammen med den som de først har fået børn med, og samtidig så er der ikke særlig god kommunikation (ingen) mellem x'er. Dvs. det er ikke kun min x-mand og jeg som slås med kommunikationen - det er noget som ligger i hele min x-mands familie.
Jeg synes det er utrolig skræmmende, og jeg har rigtig svært ved at forstå det skal være sådan.
Jeg håber (og ønsker inderligt) at det en dag ændre sig, men tror det bliver rigtig svært, da familiemønstre jo ikke sådan lige er til at bryde.
Håber ikke det var alt for forvirrende.
Af butterfly,
19-03-2012 15:34
|
Sv: Omstillingsparate og projektorienterede ???
Bestemt ikke... Det er skræmmende. Jeg håber bestemt ikke at vi påfører vores børn en social tung arv.
Vi er heldigvis gode til at samarbejde og har en gensidig respekt som de også mærker.
Men tankevækkende er det !
Gode tanker til dig og dine kære herfra - Helle, delebarn.dk
Af Helle Laursen Petersen,
19-03-2012 18:22
|
Sv: Omstillingsparate og projektorienterede ???
Jeg begræder den tilværelse mine børn er påduttet, ville sådan ønske at jeg ku gøre noget om. Men bagklog kan man jo altid være.....
Er sikker på at det gør noget godt for dem, at flytte frem og tilbage. Det tager som regel et døgns tid at finde hinanden igen, tid som jo måske lidt er spildt tid? Ved det ikke, før om senere! Jeg kan sagtens blive bebrejdet at kommunikationen var dårlig.....da det er svært, nok det sværeste at blive ved med at ha kontakt med et menneske som har svigtet, løjet, bedraget. Havde aldrig troet det skulle ramme mig og mine, men jeg kendte ham åbenbart ikke godt nok!
Det er svært med de børn, jeg vil dem det bedste....men bryder mig ikke om at de meget kontakt med exmandens dames familie...det er blevet meget vigtigt for ham at de skal være sammen med dem, så de bliver da i den grad omstillingsparate!!! Måske mere end hvad godt er!
Af Trunte,
09-04-2012 15:28
|