Noget af det værste for børn....
mar
15
Skrevet af:
Renée Toft Simonsen
15-03-2012 18:57
Jeg læste for nylig en klumme af Lisbeth Zornig Andersen, med overskriften ”Noget af det værste for børn”.
Det viste sig, at klummen handlede om børn hvis forældre var blevet skilt, og at det værste for den slags børn var, hvis deres forældre var uvenner og skændtes.
En undersøgelse som Børnerådet har lavet viste, at ca. 17 % af alle delebørn har forældre der er uvenner og skændes. Undersøgelsen var baseret på svar fra knap 1400 børn i 5 klasser fordelt over hele landet, så det var ikke nogen lille undersøgelse. ”Hvis mine forældre har talt sammen og de så har skændtes, så går det ud over mig.” var et typisk udsagn fra et barn i rapporten. Samtidig fortalte over 10 % af børnene, at de hverken kunne tale med deres mor eller deres far under selve skilsmissen, om hvordan de havde det – altså børnene selv.
Jeg bliver altid berørt når jeg læser om den slags, fordi tallene rummer rigtig mange børn der bliver ladt i stikken, børn der bliver ladt alene med det som er uendelig svært, deres tanker og følelser når familien går i opløsning og alle de svære følelser der altid er når ens mor og far ikke kan tale sammen. Og jeg må sige jeg er sikker på hun har ret, formanden for børnerådet, jeg tror virkelig noget af det værste for delebørn er når far og mor skændes – ja ikke kun for delebørn, men for børn i det hele taget.
Dog tænker jeg at delebørn er ekstra sårbare når far og mor ikke kan tale sammen på en ordentlig måde, for netop delebørn har meget brug for at der er kommunikation mellem deres to hjem, så de på den måde får en sammenhæng og en kontinuitet i deres liv. Samtidig er det vigtigt, at børnene ikke skal stå med det store ansvar det kan være at skulle huske de mange ting der skal huskes i en travl hverdag, og det er jo ofte det der sker hvis far og mor ikke kan tale sammen.
På en måde overlades ansvaret for kommunikationen mellem forældrene til børnene, hvilket for de fleste børn helt enkelt er et alt for stort ansvar at bære på. Mine forældre blev skilt da jeg var 13 år, og når jeg husker tilbage på alt det som fulgte med at de blev skilt, så er det jeg husker som det allerværste lige nøjagtig, at de ikke talte pænt om og til hinanden. Alt det andet, hvornår jeg skulle se den ene og den anden, hvor jeg skulle bo etc., er faktisk ikke det jeg husker som tungt, og det er heller ikke det der sidder tilbage i mit sind, her så mange år efter – det gør derimod alle de ord som jeg tænker aldrig skulle have været sagt højt.
Kærlig Hilsen
Renée
4 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Noget af det værste for børn....
Hvor er det bare godt skrevet. Vi skylder vores børn at være der for dem hele vejen igennem, hvor svært det end er. De skal for alt i verden ikke komme til at føle nogen form for skyld.
Pernille
Af Pernille mor til 4 delebørn :),
15-03-2012 23:22
|
Sv: Noget af det værste for børn....
Voldsramte børn tvinges også til deleordninger. Har man været uheldig at møde en karakterafviger og få børn med ham eller hende, kan man se frem til års mareridt.
Det er IKKE muligt at tale pænt med en mand, som har taget kvælertag og udøvet grov fysisk og psykisk vold. Alligevel tvinges vi til at sende vores børn på samvær hos livsfarlige og samvittighedsløse, følelseskolde karakterafvigere, fordi retssystemet ikke kan gennemskue dem.
Vi får igen og igen pålæg om at samarbejde og samtale. HEY, vi er faktisk flere, som sagtens kan samarbejde med alle andre end ham, som prøvede at slå os ihjel. Men at tvinge os til at lytte til hans falske snak om, hvor hyggeligt de har det under samværet, samtidig med at han stalker og forfølger os... Det er umenneskeligt og umuligt.
Der mangler i dén grad debat om de børn, som bliver tvunget på samvær hos psykisk voldelige forældre uden empati.
Mit bedste råd er, at hvis du er sammen med en karakterafviger, kan du KUN have en nogenlunde dialog OG beskytte dine børn, ved at blive i forholdet!!! GÅ ALDRIG ud af forholdet til en psykopat, hvis du har børn. De bliver ØDELAGT i den efterfølgende kamp. Og du TROR, vold er slem... men du aner ikke, hvor meget værre psykopaten bliver EFTER bruddet. Find en god psykolog, bid tænderne sammen og håb på en bedre lov! Lige nu får psykopater samvær på lige fod med normale forældre - og INGEN børnesagkyndige gennemskuer dem. Så håb IKKE på retfærdighed og fred...
HVIS du er nødt til at gå, så planlæg din flugt godt, politianmeld volden (kun fysisk. Psykisk vold er "lovlig"). Og flygt så ud af landet med børnene - hen til land, som ikke er tilsluttet Haag-konventionen. Så har I MÅSKE en chance....
Samtale mellem skilsmisseforældre: Ja, selvfølgelig. Samtale med voldelige forældre: Nej, og det er et forfærdeligt myndighedsovergreb, at vi lige nu bliver opfordret igen og igen og igen til at tale med den hævngerrige og karakterafvigende person, som har gjort det til en sport at ødelægge vores liv!
Af Sanne,
16-03-2012 09:06
|
Sv: Noget af det værste for børn....
Min ex og jeg kan - desværre - heller ikke tale sammen, men for at det netop ikke skal gå udover brevet, er der skriftligt kommunikation mellem de voksende, selvom jeg - desværre - var ude for, at vores datter spurgte mig ud om, hvornår hun og jeg skulle holde sommerferie sammen, da åbenbart havde hendes mor bedt hende (sin 9årige datter!) om det, da moderen skulle have datterens besked!),
jeg har kommenteret dette overfor exen, men ikke fået svar/henvendelse fra hende om dette spørgsmål,
så jeg synes, hun burde have "røde" ører - det er bare ikke i orden - .
Jeg har tit tænkt på, hvad nu, hvis det kun var den ene forælder, der samarbejdede, og den anden ikke mhp. engang at søge en deleordning -
hvilken situation står de forældre i!?!
Af Peter1,
06-04-2012 11:38
|
Sv: Noget af det værste for børn....
Jeg kommer selv fra en splittet familie, hvilket vil sige at mine forældre var skilt og ligeledes ikke taler sammen mere. Det værste jeg husker er nok det samme som dig Renée, de mange forfærdelige ting som de sagde om hinanden, og især fordi man dengang troede at de elskede hinanden. Det med ansvaret har jeg ikke kunne mærke da jeg ofte har haft et stort ansvar overfor mine mindre brødre.
Af tendea,
08-05-2012 07:59
|