Bloggen

Skrevet af: Hanne Søndergaard Jensen
11-03-2012 06:05 

1.      Sag om det svære samarbejde mellem fraskilte

&

2.      Sag om det meget konfliktfyldte samarbejde mellem fraskilte.

Jeg skal her prøve at gengive nogle af de erfaringer, jeg gennem årene har fået med, hvad jeg vil kalde, konflikt/højkonfliktsager i statsamt/statsforvaltningens regi.  Hvordan det ser ud ”fra den anden side af skrivebordet”.

Eksemplerne her er stykket sammen fra forskellige sager og er udtryk for de problemstillinger man møder, som børnesagkyndig i dette arbejde.

Lad os tage det svære samarbejde først.

Jeg møder på arbejdet og læser om 2 af dagens møder i de indkomne ansøgninger om samvær.

I den første sag, har en far søgt om at samværet fastsættes. Han anmoder om at få sin 4 årige datter i 6 ud af 14 dage. Moderen har kommenteret faderens anmodning og hun ønsker ikke at barnet skal være væk så længe fra barnets bopæl hos hende, fordi moderen er af den opfattelse at hun er for lille til så meget samvær. Det fremgår fra begge ansøgninger, at parret har opgivet at tale sammen.

Sagens behandles på et tværfagligt møde, hvor der deltager en jurist og en børnesagkyndig.

Hvordan starter en sådan sag?

Det kan være forskellige forudsætninger, når man møder parret - dette par kom uden bisidder eller advokater.

Hvad ser man? 

Ofte ser man et par, der sidder langt fra hinanden i venteværelset. Men nogle af  parrene kan godt sidde og ”tale pænt sammen” i venteværelset  - indtil mødet begynder. Så får tonen en anden lyd!
Sådan starter en svær samarbejdssag tit. Vi beder dem komme ind og der hilses pænt på alle – (nogle gange er der en advokat eller to og måske en bisidder).

Men det er forældrene, der er mødets hovedpersoner og dette par var alene.

Vi byder parret indenfor og fortæller dem om rammerne for mødet.

Begge fremlægger så deres anmodning og hvorfor de ønsker det her møde. Man beder som regel den, der har ansøgt om at starte – her var det faderen.

Hvad er det, der er svært? Her på den anden side af skrivebordet registrerer jeg, at ingen af dem kigger mod den anden – hun har ryggen lidt til ham. Han beder tit og ofte os (juristen og sagsbehandleren) om, at vi må da forstå at han har været meget sammen med sin 4 årige, hvorfor han derfor ønsker et udvidet samvær. Han ville gerne have haft en 7/7 ordning – men kan godt se at det måske er lidt for meget, når hun kun er 4 år.  Han føler, at moderen opfører sig som om hun altid ved bedst. Han virker vred og skuffet.

Moderen sidder forholdsvis neutral i begyndelsen, men efter kort tid hakker de på hinanden og her ses (tit) i svære samarbejdssager, at forældrene har meget forskellige opfattelser af hvad der blev sagt (kan være for lang tid siden), hvordan det blev sagt – hvordan det blev forstået – tit er der milevidt mellem et udsagn og hvordan den anden forstår det.  

Vi forsøger, på den anden side af skrivebordet, at høre om der er noget de kan blive enige om. De er enige om at barnet er påvirket af deres brud, men ikke enige om omfanget af samværet med faderen. Vi kommer med forskellige forslag, som 3 overnatninger hos faderen og to eftermiddage, i den periode hvor pigen er mest hos mor. Den ordning vil moderen gerne have. Faderen ønsker en afgørelse, men han mener ikke de kan blive enige.

Her på den anden side at skrivebordet ved jeg, at det handler tit om at man er såret (ked af det eller vred), selvom  der i nogle sager siges;  ” Jeg er i hvert fald færdig med dig”.  Mange føler sig også krænket af den anden – og de følelser er svære at dæmpe, under et møde. Her starter, for de par hvor samarbejdet er svært, en endeløs række af udsagn og beskyldninger som fyger hen over bordet. Her får man en flig af et svært brud, hvor trusler, måske vold eller trusler om det, nævnes.

I denne sag kommer moderen ind på, at hun har følt sig truet til en bestemt ordning og hvis hun ikke gik med til det, ville faderen hive frem, at hun i en perioden var deprimeret, inden barnets fødsel. Hun fortæller selv, at det var sådan, men hun fik ikke medicin, men nogle samtaler hos en psykolog. Hun fortæller, at man gerne må kontakte den psykolog hun gik hos for 3 år siden. Hun fortæller, at det var dér deres forhold gik dårligt – hun begynder at græde og pludselig bliver faderen berørt og han dæmper sine krav og åbner op for, at de burde kunne finde ud af det.

Men efter kort tid begynder et nyt skænderi, om hvem der gør hvad i forbindelse med pasning af barnet.  Jeg har nogen gange tænkt – hvis jeg sad alene i en børnesagkyndig rådgivning  (og det er ikke for at virke respektløs), at jeg kunne bare gå ud af rummet lave en kop kaffe og komme tilbage –og  parret ville, midt i deres skænderier -  næppe bemærke det.

Den konkrete sag blev afgjort med at faderen fik 4 overnatninger plus  en eftermiddag i den uge hvor barnet var hos moderen. Herefter kunne faderen ansøge på ny, når barnet blev ældre.

Her talte vi med dem om, at når barnet når skolealderen – og ellers har det godt med samværsordninger - kunne det være en mulighed for et skifte i samværsordningen.

Forældrene virkede for sårbare og nyskilte til at konfliktmægling og rådgivning skulle begynde. Dog,  hvis de var på lidt bedre talefod, ville rådgivning nok kunne hjælpe et sådant par.

Ovennævnte;

Det er vilkårene for mange der arbejder i Statsforvaltningen – nu og tidligere – måske mere i dag end for mange år side hvor jeg begyndte, at der er mere kant i sagerne og mere den holdning ” jeg vil have så og så meget samvær”.

Par der har svært ved at samarbejde – og det kan man sagtens forstå, særligt hvis det er lige efter en skilsmisse – er bedst hjulet med at S.F. laver en afgørelse.

Ofte en afgørelse, som betyder at parret ikke skal stå ansigt til ansigt for ofte.

Eksemplet er at far (som ofte er samværsforældre)  henter barnet en hverdag  mod ugens (hver anden uge) slutning og aflevere barnet/børnene igen mandag morgen i skole/daginstitution.

Sådan blev det i overnævnte sag. Afhentning torsdag eftermiddag kl. 16 og aflevering mandag morgen kl. 8, samt onsdag eftermiddag ugen efter med afhentning kl. 14 og levering kl. 16.30 i børnehaven. Herefter hentede mor barnet kl. 17.00.

Hvad siger man til forældrene?

Der tilbydes konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Men det kan være en pine for forældrene, at sidde sammen igen. Og her man kan sagtens sige, at det nok ikke har noget formål. Den mest afklarede af forældrene plejer her at nikke bekræftende. Jeg tror mange forældre har fået tudet ørene fulde af formaninger om at de SKAL samarbejde.  

Men det er ikke altid lige tidspunktet til at man skal til det igen. Den mest sårede/krænkede synes det måske er en god ide med rådgivning og eller konfliktmægling. Men der skal være to om at sige ja tak til det. Heldigvis.

Så man rådgiver også tit til at parret skal mødes mindst muligt – maile (ikke sms) sammen på et neutral/praktisk grundlag. Skrive i en bog der følger barnet – om barnet og hvad der er vigtigt, af ikke følelsesmæssige ting. Så kan tiden hjælpe et sådan par med at ”samarbejde” og i sidste ende kan et sådan par få et ok forældreskab, som vi i delebørns-undersøgelsen fra SFI kalder ”det parallelle forældreskab”. Disse par kan have glæde af opfølgningsmøder i statsforvaltningen, for at evaluere en given samværsaftale.

Hvorfor?

Fordi et nyt møde forpligter, ”styrer” de voksne og holder fokus på,  at det er barnet vi skal snakke om og hvordan barnet trives med en given ordning.

Er der andre løsningsforslag – ja da man kan råde folk til at søge hjælp – hver for sig, hvis det brænder på.

På delebarn.dk har vi en kalender der betyder at man (ret neutralt) kan holde hinanden orienteret om aftaler, ligesom en opslagstavle til beskeder og mange flere nyttige funktioner til skilte.

Her taler vi både dem er ikke er gode til at kommunikere og dem der er det.

Et fælles univers der kun handler om børnene og jeres fælles aftaler omkring børnene. Det er, for alle, en god ide at overveje at anvende delebarn.dk.

Inden næste møde, som jeg har læst på, bliver jeg mindet om skilsmissens sorg.

Jeg er på vej op ad trappen – den tidligere sag er trukket ud og jeg skal til en ny sag om 20 minutter.

På vej op standser jeg uvilkårligt, en gråd så dyb, så dyb ”rammer” mig og jeg kigger ned. Et par står tæt sammen. Hun læner sit hoved ind mod hans skulder – hulker stille, men med en dyb gråd af sorg, der trænger igennem……….han holder om hende, på en fraværende måde, kigger ud og væk…… sådan står de begge og i nogle sekunder tænker jeg, at det er godt at blive mindet om skilsmissens sorg i al den vrede og bitterhed, man tit ser i møderne. Jeg mærker et stik, får blanke øjne og får, i nogle sekunder, stor medfølelse med parret – men jeg skal videre, det næste møde ”venter”!

Vi byder et par indenfor. Inden da, kunne jeg ikke finde den ene, idet kvinden stod udenfor med en bisidder. Manden havde ikke nogen med og han ville ikke være med til mødet – sagde han – hvis hendes veninde, som bisidder, skulle sidde med.

Det blev aftalt at vi holder en pause, så hun og hendes bisidder kan tale sammen. Derefter gik begge forældrene med til mødet. Igen et tværfagligt møde som ledes af juristen, der fortæller om rammerne for mødet. Vi har læst på lektien. Denne gang er  det moderens ansøgning, om ændring af et kompliceret samvær. Børnene har 4 overnatninger hos far. Parret har to børn på henholdsvis 7 og 9 år. Parret har været skilt i 4 år og der har tidligere været møde i sagen, p.g.a.  konflikter, parret imellem.

Moderen indleder med at fortælle at børnene i den senere tid tit har givet udtryk for, at de ønsker mindre samvær. De føler at stedmoderen hundser med dem og de føler at far er meget fraværende. Faderen kan slet ikke genkende dette. Han fortæller at børnene virker glade for stedmoderen (jeg tænker på den anden side af skrivebordet, at her tilpasser børnene sig nok en svær situation). Han fortæller, at han jo må arbejde en del fordi moderen skal have det høje børnebidrag – så begynder beskyldninger om moderens forbrug, om moderens dårlige forældreskab at fyge hen over bordet. Faderen ”angriber”  og moderen ”forsvarer” sig - og han siger, han tidligere har underrettet socialforvaltningen om moderens manglende forældreevne - men det kom der ikke noget ud af. Beskyldningerne fyger over bordet, moderen virker klemt og faderen bliver mere og mere vred – han taler sig op i et hjørne og moderen truer til sidst med at gå, fordi hun ikke vil finde sig i hans tilsvininger af hendes forældreskab.

Vi forsøger at standse strømmen af beskyldninger og dette lykkedes til dels.

Vi foreslår at vi gerne vil tale med børnene, samt indhente skoleudtalelser. Dette er bl.a. fordi forældrene kommer med vidt forskellige udtalelser og i strømmen af konflikter kan vi (på den anden side af skrivebordet) ikke fornemme børnene – vi må se og tale med dem.

Moderen siger, at den store af børnene er bange for at sige noget der kan gøre hendes far ked af det. Vi taler lidt herom og pludselig virker far mere fremkommelig  - og siger, at han da vil lytte til hvad børnene siger.

Efter lidt tid kommer nye beskyldninger, fra far mod mor – moderen bliver meget vred og nye skænderier opstår. Vi siger at  vi må afslutte mødet og at det bedste vil være en afgørelse, der har børnenes perspektiv med.

I konfliktsager anbefaler vi, at parret ikke mødes ansigt til ansigt, men at de aftaler de har skal være skrevet ned, til mindste punkt. Denne sag blev afsluttet med, at børnene blev indkaldt, at skolens udtalelser blev vurderet og samværet blev reduceret til at være  fra fredag til søndag.

En sådan sag kan sagtens vende tilbage, da man tit ser at når børn kommer ind, så er det kun toppen af isbjerget af konflikter og hen ad vejen kan samværet suspenderes – af hensyn til børnene, der ikke kan holde til disse konflikter.

For mit vedkommende er arbejdsdagen ved at være på sidste ombæring– jeg har et rådgivningsmøde tilbage – det viser sig at være et par jeg har set før og som jeg husker godt kan samarbejde, men ønsker råd fra en neutral part (mig).

Jeg puster ud tager en kop kaffe – tænker på parret der stod der – midt i skilsmissens sorg.

PÅ DELEBARN.DK

Når  forældre ikke skal mødes og ikke stå ansigt til ansigt, bør I bruge delebarn.dk’s univers. Det mindsker konflikter og uenigheder, at forældre ikke tvinges til at mødes for tit, men via delebarn.dk’s kalender kan man indgå ”aftaler”, uden at mødes og her kan man få de informationer, der er så svære at bede den anden forælder om. Ved at lave en aftale omkring information, kommunikation og samarbejde med barnet i fokus - Ja, så kan man komme rigtigt langt.

Et godt samarbejde er dét der skal til, for at give børnene en tryg og glad barndom!

Kærligt talt

Hanne Søndergaard Jensen

Børnesagkyndig rådgiver

 
En arbejdsdag i S.F. er sager der er anonymiserede og ligger år tilbage. Hanne er idag privatpraktiserende.

Trackback Udskriv

Placering: Blogs Hanne Søndergaard Jensen

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller