Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
nov
22
Skrevet af:
Helle Laursen Petersen
22-11-2011 19:35
Har en rigtig kedelig situation med dem mindste af drengene lige nu.... Fik i sommer er hjerte som han havde lavet i beton sammen med min far, jeg har været rigtigt glad for hjertet og det har ligge fremme på bordet sammen med 2 lys og en blomst lige siden jeg fik det :)
Nu er det jul så jeg havde bundet det fineste røde velourbånd rundt om hjertet... På vej ud af døren mod Taekwondo tager poden hjertet og siger "Det skal mor have"... Mit svar er "Nej, det skal hun ikke... Det er mit, jeg er rigtig glad for det... Min far har lavet det og jeg har fået af dig i sommers"
(Nu er det sådan at "Mor" også går til Taekwondo - derfor det lille optrin)
Hold nu kæft, så startede konflikten og jeg endte selvfølgelig op med at give mig... Men det pisser mig sq da af... Og ja jeg er den voksne, men hvor langt er det man skal strække sig ?
Måske har jeg bare haft en lang dag på arbejde, måske er jeg bare træt efter en lang weekend i Jylland, måske er jeg bare træt af at være pakke, slæbe, rydde op, skaffe, tøjvaske, putte, bade, lave mad, køre/hente-DYR
Måske er jeg bare træt fordi jeg er træt!
Tilbage til hjertet og poden som jo "bare" ville give hans mor et hjerte..... Der er sikkert mange der tænker AHA hun er jo jaloux - Men I er nødt til at tænke om igen.... Jeg har det bedste af begge verdener... En uge med børn og en uge uden... Ville ikke for alle verdens kameler give min "fri-uge" væk. Og moderen.. Ja hende har jeg det fineste forhold til.. Både som drengenes mor og som menneske.
Jeg vil også have ret.... Ret til at være i mit hus, ret til at have mine egne ting, ret til at sige FRA, ret til også at blive sur og hidsig - selvom jeg ikke er den biologiske mor....
Hmmmm.... Så kom jeg af med det - Er jeg urimelig ?
8 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Hej Helle Du er et menneske. Du har ret til dine ting, ret til at blive sur og ret til at blive træt. Iøvrigt er du sikkert elsket nok til også at blive tilgivet. Du er derudover ærlig og til at stole på. Keep on doing the good work. KH Hanne
Af Hanne Marstal,
22-11-2011 19:57
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Tak Hanne..... Det er utroligt hvad en god nattesøvn og en laaaang morgen-løbetur kan gøre for indsigten.... Kom an dag, jeg er klar :)
Poden kom tilbage fra TaekWondo med "mit hjerte" og sagde; Du må altså gerne få det alligevel.... For mor ville ikke have det ! - Hmmmm, tak du - Men lærte han mon at man ikke kan give noget væk for at tage det tilbage ! I hvert fald lærte han at jeg også har grænser og resten af aftenen brugte han i "min navle" - Og skulle mange gange bekræftes i at vi absolut ikke var uvenner og/eller sure på hinanden.... God dag til Jer alle... Også Jer med temperament :) fra Helle...
Af Helle Laursen Petersen,
23-11-2011 08:19
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Kære Helle. Bliver rørt over dit indlæg. Selvfølgelig må også ikke-biologiske mødre vise følelser. Og gudskelov for det. Tænker, der er så mange følelser i spil her. Hjertet var måske en kærlighedsgave fra drengen til dig. Og så bliver man vel- også som ikke- biologisk mor ked af det ved udsigten til at blive frataget det. Med din reaktion viste du i hvert tilfælde drengen, at han betyder noget for dig. Rigtig meget faktisk. Og det er vel i grunden ikke det værste for hverken drengen eller dig at få bekræftet. Bliver i øvrigt glad i låget over den kærlige tone, du altid omtaler drengenes mor i:-) Kærlig hilsen fra Henny
Af Henny Nørgaard,
23-11-2011 09:09
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Vi mangler en LIKE "knappe" her :) Tak, Henny
Af Helle Laursen Petersen,
23-11-2011 09:16
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Skidt med en LIKE knap! Vi mangler en knap der sender jubel og lettelse ud igennem maskinen hver gang vi finder noget vi kan forholde os til! Har skrevet det tidligere i dag, og må skrive det igen; FANTASTISK! Jeg er ikke alene, og selvfølgelig må vi være os selv og vise hvad vi føler. Det må simpelthen være i orden!
Af Bonusmor,
23-11-2011 15:18
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Hejsa
Ja, jeg er jo bio-mor, men hvis man har fået en gave, så har man fået en gave. Jeg prøver ihærdigt at lære mine børn at har man foræret noget væk, så får man det ikke igen. Det lærte jeg også da jeg var barn.
Synes det er fint du reagere, og synes altså det er synd du gik af med din gave, men flot du tænkte udover dig selv.
Trøstekram herfra.
Af butterfly,
27-11-2011 22:27
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Hvor er jeg glad for at alting løste sig og hvor er jeg glad for at have læst dit ærlige indlæg. De følelser, du beskriver, dem oplever jeg også som stedmor. Derudover har jeg ikke dit misundelsesværdige forhold til biomor, hvilket bringer en masse andre besværlige følelser ind. Derfor kan jeg let lægge for mange af de negative følelser over på biomor, men det er jo klart fra dit indlæg, at man har mange af de samme behov for sit eget og egne følelser, selvom alting er godt mellem en selv og biomor. Tak for stof til eftertanke.
Af Gaby,
28-11-2011 09:04
|
Sv: Hvorfor lader jeg mig hidse op ????
Hej igen
Kom til at tænke på, da jeg ikke kunne sove i nat (suk), om ikke du kunne foreslå din bonussøn og din far at de måske lavede et lign. kunstværk til biomor?
Bare en tanke.
Hilsner fra Butterfly
Af butterfly,
28-11-2011 10:10
|