Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Børnetelefonen - Hos Børns vilkår

nov 11

Skrevet af: Lea Mommer Hjorth
11-11-2011 09:47  RssIcon

Jeg har sagt ja til at være frivillig rådgiver hos Børns Vilkårs BørneTelefon og sidenhen også på BørneBrevkassen. Det er noget af det bedste, jeg har gjort længe. Man føler virkelig, at man gør en forskel, når man lytter til børnenes historier.

De børn der ringer til BørneTelefonen er fra 9-10 år og opefter. Problemstillinger er primært drillerier, kærlighed og forelskelse, men mobning, venskaber og seksualitet er også enmer, som fylder hos børnene.

Børns vilkårCa. 4 % af henvendelserne til BørneTelefonen, BørneChatten og BørneBrevkassen handler om forældrenes skilsmisse. Når børnene henvender sig på Børnetelefonen i forbindelse med forældrenes skilsmisse, så handler det om alt fra deres følelser for den enkelte forælder til samværsordninger og konflikter med den nye bonusmor eller far. Det er klart nogle tunge emner for børnene, og de oplever desværre tit, at det er svært at finde en voksen at snakke med. Når de ringer ind til mig, så lytter jeg. Jeg støtter dem i deres følelser og sammen prøver vi at finde nogle handlemuligheder, som gør at barnet føler, at det har fået hjælp til at komme videre med problemet.

Jeg ser det som min fornemste opgave at lytte… Lytte til hvad det er for et behov børnene har… Mange af de ting de fortæller mig, har de aldrig sagt til deres forældre. De er bange for, hvordan de bliver mødt, og netop derfor er det vigtigt, at jeg møder dem anerkendende.

Arbejdet som børnerådgiver hos Børns Vilkår er frivilligt og dermed ulønnet, men ikke desto mindre, så tilbyder Børns Vilkår en masse relevante kurser og sågar efteruddannelse.

Til forældrene er der ogå et tilbud… Forældretelefonen er de voksnes tilbud om at drøfte de svære problematikker omkring børnene med en anonym børnerådgiver. På Forældretelefonen handler 36 % af kaldene om skilsmisse og 25 % om forældrerollen. Det giver en del stof til eftertanke. For så er det jo heldigvis ikke kun børnene, som finder det svært, men derimod er forældrene også opmærksomme på, at der er en problematik forbundet med et brud med kernefamilien. I 2010 havde Forældretelefonen over 1600 opkald fra forældre.

Det her er bare nogle korte fakta omkring BørneTelefonen og mit arbejde som frivillig rådgiver. I kan læse meget mere på Børns Vilkårs hjemmeside, hvor mange forskellige temaer er behandlet, f.eks. dette link om skilsmisse: http://www.bornsvilkar.dk/Temaer/Skilsmisse.aspx

 


Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc