Giv barnet dets historie tilbage...
aug
29
Skrevet af:
Henny Nørgaard
29-08-2011 09:50
”Er det det, du tror, Theis?” udbrød den chokerede mor under samtalen med familien. ”At jeg jog din far væk? Nej, det var ikke det, der skete!” Så forklarede mor følelsesladet om årsagen til mors og fars skilsmisse. Hun og far havde gennem lang tid haft problemer om videreuddannelse, økonomi og fælles holdninger til det, de hver især syntes var vigtigt i livet. Ingen af dem var glade i ægteskabet. ”Det er sådan noget, der somme tider sker for folk. Vi var uenige. Vi kæmpede for det, men til sidst besluttede vi at blive skilt. Skilsmissen var noget, vi begge besluttede.”
To år var gået siden skilsmissen. I de to år havde Theis nægtet at se sin mor. Han var vred. Skilsmissen var mors skyld. Hun jog hans far væk. Theis passede langt fra sin skole, og lillebror var ulykkelig over, at han aldrig kunne være sammen med sin bror hos mor.
Den følelsesladede samtale gjorde en stor forskel for Theis. Smerten over skilsmissen løsnede ikke helt sit greb, og Theis’ opførsel ændrede sig selvfølgelig ikke på en gang. Men nu forstod han en vigtig del af sine forældres skilsmisse, at man ikke udelukkende kunne give mor skylden, og at ingen af forældrene optrådte ensidigt.
Denne bevægende samtale med familien og den langsomme opløsning af Theis’ vrede får mig til endnu en gang at dvæle ved, hvor følelsesmæssigt befriende en samtale om skilsmissen kan være for barnet, især når forældrene svarer tålmodigt på hvert eneste spørgsmål, barnet har om skilsmissen.
Ikke at jeg mener, at nogen som helst børn skal høre intime, personlige detaljer eller rørstrømske beretninger og skriftemål om deres forældres liv.
Hvad ethvert barn derimod har brug for og ret til at vide, er kendsgerningerne omkring skilsmissen. Enkelt og oplysende. Selv små børn skal kende historien herom. Når et barn ikke får noget at vide, laver barnet sine egne forestillinger. Forestillinger som ofte er værre end virkeligheden, og som nogle gange også får barnet selv til at påtage sig skylden for skilsmissen. Netop fordi, skilsmissen aldrig er blevet forklaret for barnet.
Selv om det er sandt, at små børns forståelse af voksnes adfærd og følelser er begrænset, kan de mindste godt fange brede forklaringer. Større børn og teenagere kan få flere oplysninger. Uanset alder er det oplysninger, som vil hjælpe barnet langt mere, end det nogensinde vil indrømme over for dig.
I min og Lottes bog ”Mor og far er skilt - historien om mor og far og mig” gives redskaber til samtalerne om skilsmissen.
Her kan skilsmissefamilier få hjælp til at give børnene deres historie tilbage og til at få fortalt de historier, der tjener tre formål:
1. Det afslutter ægteskabet for barnet.
2 Det giver barnet vished om, at far og mor bekymrer sig så meget om barnet, at de omhyggeligt fortæller dem sandheden om, at skilsmissen fandt sted.
3. Det befrier barnet for at skulle ty til at forestille sig årsager til skilsmissen: årsager, der kan volde både barn og forældre smerte. Nu og i mange år fremover.