Deles om barn
jul
7
Skrevet af:
Henny Nørgaard
07-07-2011 20:22
Gider I SÅ lige! STOP med det roderi! Er I klar over, at I skubber og klemmer mig både på mit stakkels lille hoved, min mave, mine arme, ben og alting. Føj! I skulle skamme jer, skulle I.
Har haft mit eget lille lune og ganske hyggelige hus helt for mig selv i lang tid, og nu kan jeg høre nogen sige, at jeg skal ud. Og at det skal være nu. Ved I ikke, jeg hader, når nogen taler hårdt til mig?
Ingen kender åbenbart mit behov for tryghed og varme. AV, I presser mig. Er I overhovedet klar over, at børn skal have lov til lege færdig, før I river dem ud af deres leg? Er I totalt uvidende om, hvordan man behandler et barn? Hvad er det for noget at sige, at: ”Nu rydder han (mig) op, gør sig klar og pakker kufferten?” Jeg er aldeles ikke ved at gøre mig klar. Har det super godt her. Kender ikke andre steder, nej! Kender heller ingen andre end mig selv, nej!
Uf, det føles koldt, det her, og mine øjne er aldeles ikke vant til alt det skarpe lys, at I ved det! Ahh, hvad sker der…
Det er nat. Har fået den gave og ære at være sammen med min veninde under fødslen af hendes barn. Den lille fyr tager sig den tid, han mener, er nødvendig for at begive sig ud i en for ham stor og ukendt verden langt fra den trygge, varme hule, hvor han har tumlet, leget og udviklet sig de sidste ni måneder.
To minutter i midnat kommer den lille fine dreng til verden. Luften er stemningsmættet og tæt. Alle følelser har været i spil. Fyldt af glæde over livets under er måske det, der bedst beskriver den nu næsten euforiske stemning. Baby kommer op til mor for få øjeblikke efter møffende at finde frem til madstedet.
Det er langt hen på natten, da jeg omsider må løsrive mig fra den lille familie. Går hele vejen hjem. Må have denne oplevelse lidt for mig selv.
Tænker også på jer her på delebarn.dk og på de forskellige familier, vores børn vokser op i, på de ændringer, der sker i familierne undervejs og på de mange måder, man kan være en familie på.
Min veninde har valgt at være alene om sit længe ventede og højt ønskede barn. Og det bliver således hende, der kommer til at stå for hovedparten af omsorgen, bekymringerne og ikke mindst kærligheden.
Men der er også andre, der med åbne arme står klar til at tage sig af den lille fyr og være hans familie og netværk.
Og så er det, at ordet deles om barn falder mig ind. For er det monstro ikke et barn, som kærlige mennesker må deles om, men også et barn, som selv er delsom/deler ud af sin kærlighed til dem, der bliver dets familie? Uanset, det er den biologiske familie, eller de mennesker omkring en, der bliver til ens familie?
Jeg ved det ikke. Kan bare godt lide at smage på ordet deles om.