Bloggen

Skrevet af: Henny Nørgaard
04-06-2011 18:58 

Om nogle få uger bliver Anja student. Tre intensive år med mange forskellige mere eller mindre meningsgivende fag, spændende undervisning og indimellem dræbende kedsommelige lektioner, der gudskelov lod sig henslæbe gennem opdateringer og chat på Facebook, er ved at være forbi. Tre lange år, som nu opleves som om, de bare er fløjet af sted. Et hårdt slid, men sliddet gled ned sammen med de talrige fredagsbarer og fester. Venskaber er blevet knyttet, intriger udlevet. En stærk cocktail mixed af forelskelse, skuffelse, ustyrlig glæde og en stærk følelse af at være forkert og ensom.

Mens minderne blandes med vemod over, hvordan alting skal gå, når de faste rammer forlades, og klasekammeraterne spredes for alle vinde, tvinges Anja til at fokusere på de to sidste eksamener. Men i virkeligheden er det slet ikke det, der piner Anja mest. For alvoren trænger sig på, efter hendes mor og far for et par år siden besluttede sig til at gå fra hinanden. Det kom egentlig ikke bag på hende, og faktisk synes hun, der er faldet meget mere ro på alting. Så fair nok! Hendes mor har oven i købet fundet sig en okay kæreste, som er flyttet ind hos hende.

Det, der gør Anja både vred, ked af det og dybt skuffet, og som samtidig i den grad kommer bag på hende, er, at hendes mor har erklæret, at hun vil blive rigtig ked af det, hvis hun ikke får lov at sætte huen på Anja efter den sidste eksamen. Og at far i kølvandet herpå dels nægter at komme med ned på gymnasiet, hvis hendes mors kæreste er med, og dels ikke vil være med til at planlægge og holde en fest for hende, hvis ikke det kan blive hjemme hos ham – stadig uden mors kæreste.

Anja er frustreret. Hun har nok at tænke på ellers og synes, det er død uretfærdigt, at de bare ikke kan finde ud af det. Overvejer at få en veninde til at sætte huen på hende og droppe festen bagefter helt. Eller holde to fester?

”Men hvad pokker ville de så gøre, hvis jeg nu døde før dem? Holde to begravelser måske?” spørger hun.

Både Anja og jeg kommer til at grine, da Anja siger det med de to begravelser. Det er måske grotesk, men alligevel tankevækkende.

I min praksis taler jeg ofte med børn og familier, der har svært ved at finde fælles fodslag i forbindelse med højtider, mærkedage og andre vigtige begivenheder, og dilemmaet er ofte: Hvem skal være hos hvem hvornår og til hvad? Skal vi fejre begivenheden sammen med dine, mine og vores? Skal barnet holde to juleaftener, to gange påske og en, to, tre eller fire fødselsdage for at alle kan tage del i fejringen? Skal først far og siden mor sætte studenterhuen på? Og så er der den med begravelsen…

Heldigvis er rigtig mange familier formidabelt gode til at få også mærkedagene til at hænge sammen, og en del magter at holde fælles fødselsdage og konfirmation. Nogen ser endda ud til at have det rigtig godt med det. Til stor gavn og glæde for alle og ikke mindst barnet! Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om det havde været anderledes for Anja i dag, hvis hendes far og mor var begyndt at øve sig lidt tidligere, til fødselsdagene eksempelvis.

Jeg mener ikke, at fælles fødselsdage og konfirmationer med bortvendte blikke, stive miner og mumlen i krogene er godt for nogen. Så hellere lade være. Men jeg håber, at Anjas mor og far viser sig som voksne mennesker og sætter alle sejl til, så Anja kan få den afslutning og fest, som hun ønsker sig og håber på.

Trackback Udskriv

Placering: Blogs Henny Nørgaard

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller