Familien er et kæmpe stort og smukt patch work tæppe
nov
17
Skrevet af:
Renée Toft Simonsen
17-11-2010 14:45
For ikke så længe siden fik vi på delebarn.dk et brev fra en bruger. Hun skriver at hun er utrolig glad for vores site, men at hun synes vi har meget fokus på alt det som er svært omkring delebørn hun synes vi manglede, at fokusere på det som også er positivt. Og det kunne hun faktisk have ret i.
Nu er det med at skulle deles om børnene jo noget der virkelig kan være særdeles vanskeligt følelsesmæssigt, netop fordi der ofte ligger en stor sorg over tabet, og forstyrrer lige i midten, hvor alt det nye skal etableres. Og det er jo ofte sådan at vi har tendens til, at snakke om det som er svært, mens det som er vidunderligt det oplever vi uden de store behov for at sætte ord på. I forlængelse af det fik jeg da lyst til, at fortælle, at her mange år inde i en ny familie, hvor jeg både fik et ekstra barn og måtte lade en anden person få lov til, at komme tæt nok på mine egen to, til at blive en del af min lille familie, oplever jeg det som en enormt stor gave med den mangfoldighed vi som familie repræsentere.
Vi har grene ud alle steder, mine søstre er blevet skilt og har fundet sammen med nye på kryds og tværs, og efterhånden føles vores familie, med fætre kusiner og tilflyttere, som et kæmpe stort patch work tæppe, fyldt med farver og mønstre der både beriger og gør os alle sammen smukkere. Så alt i alt, som årene er gået, så er det der fylder mest, faktisk hvor stor en gave de er, både de børn der har været der hele tiden, og alle dem vi fik i tilgift, samt glæden over hvor dybe relationer kan blive, også selv om man ikke lige er bundet af blodet.
Kærlig Hilsen
Renée
4 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Familien er et kæmpe stort og smukt patch work tæppe
Takk for et fint innlegg. Grunnen til at mange av oss synes det er fint at det skrives om alt dette svære, er særlig fordi det er så vanskelig å finne et forum for dette i hverdagen. Det er måske fordi mange av oss føler at alt dette svære ikke kan aksepteres av de som ikke opplever å ha delebarn. Derfor vil jeg så gjerne få takke for alt det svære dere tar opp på denne siden. Resten av dagene føler jeg at jeg ikke finner utløp for å snakke om dette i andre forum. Takk for at i bryter tabuet, og lar oss foreldre til delebarn føle oss akseptert til tross for de svære følelsene..:-) Og også hurra for alt det positive som følger med å ha delebarn, som jeg føler jeg har mange arenaer å dele på, også mycket her:-)
Af Cecilie,
18-11-2010 14:16
|
Sv: Familien er et kæmpe stort og smukt patch work tæppe
Hej Cecilie og velkommen :)
Jeg har flere gange været ved at sætte mig ned og skrive om problemet med tabuet, men da jeg ikke er en voldsom god forfatter, er det aldrig blevet til noget. Men nu er boblen da sprunget !!! Tak for det.
Af Jesper, delebarn.dk,
18-11-2010 18:13
|
Sv: Familien er et kæmpe stort og smukt patch work tæppe
Tak for det, Renée!
Jeg tror, at koden ligger i ordene "som årene går". Jeg tror, det tager tid. Mange år. Og i den tid, det tager, oplever jeg, at det er vigtigt ikke at lade som om, det er nemt. Lige så vigtigt er det at vide, at det er muligt at lykkes. Men at det tager tid.
Og bare fordi det er svært, er det jo ikke det samme som, at det ikke er det værd. Eller at der ikke er meget smukke ting at lære. Af hinanden og med hinanden.
Det er bare rigtig vigtigt for mig, at vi bryder tabuet med alle de svære følelser. Når vi gør det, så kan det være, at det for næste generation ikke behøver tage 5, 10, 15 år at nå til det smukke patchwork tæppe. Hvis det er det, man ønsker at nå.
Kærlig hilsen
Puk
Af Puk Degnegaard,
19-11-2010 09:18
|
Sv: Familien er et kæmpe stort og smukt patch work tæppe
Som Mor til bonusbørn og bio - barn i 6,5 år drømmer jeg om mere litteratur der skærer perspektivet der hvor familien er i kraft af sig selv og ikke, som det dominerende fokus , i kraft af bio- familien. Det ville være interessant at sætte os selv og hinanden lidt mere fri og turde undersøge og diskutere social- familien som det primære. Kunne man overveje hvilke konsekvenser det kan have for både børn og voksne, at den familie de lever i og måske vokser op i er en social- familie , hele tiden sættes sekundær til noget der måske var engang. - og så skal jeg huske at sige at dette perspektiv ikke udelukker eller fornægter de reelle udfordringer der er ved skift, samarbejde m.m i min egen familien syntes det efterhånden hult at fastholde en position af andet- hed i forhold til bio- familien der for begge parters vedkommen ophørte med at være den daglige faste enhed, tidligt i børnenes liv.
Af Betina,
26-11-2010 08:19
|