Er vores børn så søskende nu?
okt
26
Skrevet af:
Sølvi Ellinora
26-10-2010 08:34
Nej.
Hvis børn bliver presset ind i roller, der ikke falder dem naturligt. Hvis børn bliver presset til at sige, at "hun er min søster". Hvis børn bliver presset til at udtrykke følelser, der ikke falder dem naturligt. Så mister de tillid til sig selv. De mister fornemmelsen af, at deres billede af verden er ok. Og så er de blevet placeret på den lange vej mod at miste sig selv og ikke have tillid til sig selv.
Og i de voksnes iver med at skabe en ny kernefamilie, kan man godt komme til at presse sine egne forventninger ned over hovedet på børnene.
Og en af de forventninger kan være, at børnene skal opføre sig som søskende ville gøre.
Det kan risikere at understøtte børn, der er helt grundlæggende forvirrede i deres følelser og i deres allertætteste relationer. Børn der kan have store vanskeligheder ved at skabe nære relationer senere hen.
Hvad gør man så?
Tillade tiden at være den vigtigste faktor.
Når Jesper Juul siger, at det tager mellem 5-10 år at skabe noget, der minder om en familie i den sammenbragte familie. Så gælder det jo også for børnene. Det gælder for hele det system, vi ofte vælger at kalde familien.
Det tager tid. Og lad dem tage sig den tid. Uden pres.
Lad følelserne opstå undervejs. Og hvis de ender med at anse sig selv som søskende - så er det da fantastisk! Og tillykke!
Men det må ikke tvinges frem.
Og når du oplever den første lille spire, så værn om den. Pas på ikke at overvælde den. Lad den vokse sig stærkere. Gerne med små tilkendegivelser af, at du bliver glad, når du ser dem lege sammen, give et kram, forsvare hinanden - eller hvad det nu er.
Men vis det respekt og ydmyghed. Så skal det nok vokse sig stærkt. Med tiden.
Held og lykke.
Kærlig hilsen
Puk