Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen

Bloggen

Hvor meget fylder ekskonen?

okt 17

Skrevet af: Sølvi Ellinora
17-10-2010 11:51  RssIcon

Jeg møder mange variationer over temaet “Hans Eks!” Den lykkeligste version er uden tvivl, når han og hun har fået ryddet op i deres forfejlede ægteskab og efterfølgende skilsmisse.

Når der ikke længere er gammelt nag, der ligger og lurer. Konflikter mellem ekskone og ny kæreste/hustru stammer nemlig ofte fra, når der ikke er ryddet op.

Det gør bestemt ikke konflikten mellem de to kvinder mindre kompliceret.

Et meget godt sted at starte er for mændene kun at tale med respekt om barnets mor – også til den nye kæreste. Ikke altid så nemt – men det vil gøre en hel masse ting meget nemmere senere hen. Det vil også støtte barnet i dets forståelse af sig selv, at der ikke er modstridende beskeder mellem de to dele af ham/hende, som jo er mor og far.

Hvis det ikke helt lykkes, så kan det være en rigtig god idé for den nye kæreste at overhøre alt og alligevel gøre sig umage med at skabe en god relation til barnets mor.

Hvis barnets mor stadig har noget, der ikke er færdigt i relation til faderen, kan det selvfølgelig være svært at skabe en god relation til en, der bare ønsker én hen hvor peberet gror.

Her kommer manden ind. Det kan nemlig være en rigtig god idé med terapi for det skilte par! Så skilsmissen bliver behandlet, og der bliver ryddet op. Nogle gange kan det også være en god idé i lang tid efter, hvis der stadig er ubearbejdede konflikter.

Det kan være meget grænseoverskridende at starte terapi med et menneske, man ikke længere ønsker en intim relation til, men det kan være vejen til frihed.

Måske skal det have en chance. Held & lykke.

Kærlig hilsen
Puk

8 kommentar(er) indtil nu...


Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Jeg er kæresten og oplever at hans ekskone for venner til at ringe til mig og komme med løgne om at han har andre kærester osv. Hun siger i deres barns påhør at jeg er bange for hende og at mor og far stadig er gift og at far er mors skat. Jeg ønsker blot en god dialog, men kan godt mærke vreden presse sig på. Jeg ønsker at hun lader os være i fred. Ikke at jeg ikke vil have et forhold til hende, for det har jeg jo sagt ja til allerede da jeg mødte hendes eks mand. Men hun er direkte modbydelig overfor mig. De prøvede med terapi i starten, men hun frasiger sig ethvert ansvar for deres skilsmisse. Hun mener at det hele er hendes eksmands skyld. Og hvad gør man så?? Hun har aldrig og gør aldrig noget forkert siger hun selv. Min kæreste har aldrig talt ned til hende, hverken i deres barns påhør eller blot os imellem. Han respekterer hende, for som han siger så elskede han hende jo en gang og hun er en del af hans søn. Så ikke alle historier ender lykkeligt. jeg håber og beder til at deres søn ikke bliver mærket af det. Tusind tak for en super dejlig hjemmeside! Den hjælper mange fortabte det er jeg sikker på. Jeg er i hvertfald en af dem!

Af Bromme,   20-10-2010 20:11

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Stakkels stakkels dig, jeg kan udemærket sætte mig i din situation. Min mands X fylder ogsåmegt, men han er heldigvis ekstremt ærlig og påpassende med ikke at holde mig udenfor. Men stadigvæk kan jeg få det helt dårligt med hendes deltagen i vores liv. Desværre er der ikke så meget jeg kan gøre, ud over kigge på børnene som alle har det godt og er glade for både mor, far og papmor.... Mit bedste råd er nyd din mand, stå stærkt sammen og fortæl hende hun er velkommen - men sørg for at hun ikke er et tvivl i sekund om at I to hører sammen og elsker hinanden... Det må børnene også gerne vide (og se)
Kærligst Marie

Af Marie,   21-10-2010 08:14

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Så prøv ar være mellemste kone der var en x og hende havde jeg et godt forhold til nu da jeg er en x har hun totalt trukket sig og jeg er pludselig en x til den 3. og der er et barn hvert sted 16 , 8 og 10 md
Jeg vil gerne men det er pisse svært ja undskyld jeg bander for aner ikke hvordan det skal lykkedes

Af Bjornbak,   31-10-2010 19:05

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Mine dybeste medfølelse til jer alle.

Det er IKKE nemt. Men det vigtigste jeg har lært de seneste år er, at jeg kan ikke lave andre om - jeg kan kun agere i overensstemmelse med min egen etik og egne værdier.

Så længe jeg står så fast som overhovedet muligt i det og ved helt præcist, hvad jeg vil finde mig i, og hvad jeg ikke vil finde mig i, jo nemmere er det at agere. Også selvom nogen bliver sure eller kede af det.

De bedste ønsker om fremtiden til jer alle!
Puk

Af Puk Degnegaard,   31-10-2010 19:20

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

hejsa..
vi har en MEGET vansklig ex kone i vores liv... Altså da jeg lærte min kærste at kende for 3 år siden, var jeg DYBT rystet over alle de problemer han havde med sin søns moder, når sønnen skulle hentes forgik det i børnehaven, når han skulle afleveres forgik det hos mormor, hvis mormor ikke var hjemme, SKULLE sønnen afleveres på BESTEMT tidspunkt hos farmor, der så skulle kører sønnen til mormor når hun kom hjem, (ikke noget med at vi kunne beholde sønnen, til mormor kom hjem)... Jeg er selv mor til 2 voksen piger på 22 og 23 hvor min skilsmisse til pigernes far var lykkelig, og vi har aldrig haft nogen fast aftale omkring vores piger, det foregik når enten pigerne eller far havde lyst, idag mødes vi alle meget tit til hygge... Så derfor prøvede jeg så at tage kontakt til min kærstes ex kone og snakke med hende om hvad der måske ville værer bedst for sønnen, og at hun meget gerne måtte ringe til mig hvis hun mente noget var forkert, så vi kunne rette fejlen osv, det var hun HELT indforstået med, men 1 time efter jeg var gået der fra, ringede farmor til mig og sagde at exkone havde ringet og at hun INTET samarbejde ville have med mig heller????... nå, men min kærste har sin søn hver 14 dag, og ALTID og HELE tiden modtager vi breve fra amtet som vi skal modsvarer på osv, vil vi have sønnen med på ferie i min kærstes ferie med ham, så vil exkone ikke afleverer pas osv, så skal vi i retten og få det osv så vi modtager passet 1 time før vores rejse begynder... Sådan har dette varet i 3 år, nu har min kærste fået nok, og har ikke set sin søn i 3 mdr, i håb om at ex konen godt kunne se at det er sønnen hun skader, men nej det kan ex konen ikke se, og har nu ringet til farmor og sagt at hun ikke må få sønnen der hjem mere osv.... hvad stiller man lige op med sådan en ex kone????

Af jette2,   25-11-2010 16:58

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Det er da utroligt, så mange, der ikke kan finde ud at have rene linjer. Der er ingen undskyldning - enten er man færdig med sin eks - eller så er man ikke, basta! For alle jer, der oplever at jeres grænser bliver overskredet, fordi jeres partners eks fylder for meget: Kom videre med jeres liv - sådan en person er ikke værd at samle på!
Hilsen en, der har været der to gange. Never ever again!! Husk - hans/hendes børn skal være velkomne i jeres liv. Men ikke eksen. Kan han ikke finde ud af det - jamen, søde venner, så er han ikke færdig med hende. End of story

Af Rikke,   20-05-2013 22:41

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

Åh hvor jeg dog føler med jer alle....
Min kæreste gennem 5 år og jeg har også sådan en eks. Jeg har aldrig i mit liv kendt mage til grænseoverskridende adfærd hos et menneske, som det jeg oplever her.
Min kæreste har ofte forsøgt at gøre hende helt klart, at deres forhold er forbi (hvilket hun gjorde forbi i tidernes morgen, da hun selv fandt en ny kæreste og flyttede) men nu er hun fortsætter hun manipulationen gennem deres fælles børn.
Hvad stiller man dog op med den slags mennesker, som er så grænseoverskridende, manipulerende og egoistiske???????
Jeg er snart ved at være rigtig godt træt af hende

Af Fisken,   15-06-2013 00:15

Sv: Hvor meget fylder ekskonen?

I mit tilfælde synes jeg det har været svært at ekskonen ikke er færdig med ens kæreste. Lige p.t. handler det om en fødselsdag hvor han er blevet bedt om at komme - "fordi hun skal have en stor gave, som er fra dem begge (og faktisk også mig),,,,,, men jeg skal ikke komme. Han synes heller ikke jeg skal tage med derned, for vil kun lige være der mens hun lukker pakken op,,,, men da storesøster også er her hos os, vil hun måske gerne med og jeg har det svært hvis de to tager afsted selvom det så kun tager 10 minutter ,,,,, mest fordi jeg nu har været i den mindstes liv i halvdelen af hendes liv rent faktisk. Tænker på om jeg er pjattet,,,, ikke fordi jeg er jaloux, mere fordi jeg synes hendes mor ignorerer mig fuldstændigt og ikke erkender jeg også er en del af hendes liv,,,,,, Giv mig lige et spark så jeg kan komme på rette køl igen og finde mit ståsted,,,,, For ved godt han ikke vil noget med hende nogen sinde mere,,,, men kun have et ordentligt forhold pga. datteren,,,,

Af Birgitte,   19-09-2013 08:02

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.

Seneste kommentarer

Sv: Hatten af for mine børns bonusfar
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: "Hjælp mig, mine børn vil ikke se mig"
Sv: Børnekonferencen 2015 i Horsens
Sv: NYT I FORÆLDREANSVARSLOVEN & SAMVÆR I FORM AF DELEORDNING


Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc