apr 14

Skrevet af: Dorte Lytje
14-04-2013 21:40 

Et af mine  ALLERBEDSTE råd til et godt samarbejde, er nok også noget af det mest simple, du kan forestille dig. Alligevel kræver det selvdisciplin af opretholde og også en høj grad af tillid.

Da jeg i sin tid havde klienter i terapi og coaching-forløb omkring samarbejdet i skilsmissen, var dette et af de mest afgørende værktøjer, der var med til at skabe ro og tillid.

Tricket hedder: 3-ganges-reglen!

Og det er meget simpelt! 

Det går ganske enkelt ud på, at en ting skal ske 3 gange, før du påtaler det overfor din eks!


Det være sig når han/hun:

• er 'skyld i' at jeres barn kommer for sent
• glemmer en skolebog
• glemmer gummistøvlerne
• ikke har kæmmet for lus
• sender børnene afsted i grimt tøj
• giver børnene ting med i madpakken, som DU ikke synes er ok
• præsenterer børnene for en liiiidt for 
• osv osv osv.

(Og selvfølgelig gælder 3-ganges-reglen ikke, hvis vi taler livsvigtige situationer eller dine børns sikkerhed! Så skal man naturligvis reagere i første hug!)

Formål med 3-ganges-reglen:

Alt i alt, så er formålet med 3-ganges-reglen at lægge dommer-hammeren på hylden, og kun bruge den når der virkelig er brug for den!

Formål 1: At skabe ro.

Der er ikke noget mere dræbende for et konstruktivt samarbejde, end hvis man føler sig forfulgt og overvåget i hver eneste gerning.

Og det er netop den følelse, man kan få, hvis den anden konstant sms'er/ringer om fejl, man har begået. Desuden begynder du selv at kigge dig over skulderen for fejlfinderi, hvilket også giver uro. Næste gang er det måske dig, der bliver 'busted' i ikke at være perfekt.

...Og spørgsmålet er, om det i virkeligheden er DE krav, som du stiller til dig selv, som du (stadig?) overfører til din eks.??

Jeg ved godt, jeg er lidt hård ved dig nu.... Og lad mig bare slå fast: jeg er her for DIG! Min intention er faktisk at du skal stifte fred med DIN indre dommer. Og jeg ved, at når vi peger én finger ud mod verden, så peger der altså 3 fingre hjem mod os selv.

Formål 2: At skabe tillid:

At give dig selv plads til at være 'bigger than the problem': "Er madpakken glemt fordi han/hun ikke ønsker det bedste for sit barn...? Eller KAN de have haft en travl morgen?"

Hvis det sker 3 gange, så er det jo ok at påtale det! For selvfølgelig skal dit barn have både madpakke, skolebøger og idrætstaske med!


Men vi kan vist godt blive enige om at, hvis en ting ikke engang SKER 3 gange (!!!)....hvis det faktisk kun sker ÉN gang ... hvorfor så skabe drama og dårlig stemning over det??

No really...: why? Hvad skulle årsagen være til at skabe drama over en madpakke? For ofte så er der en dybereliggende årsag til at vi griber fat om det førstkommende problem og puster det op. Den årsag er ofte: sårede følelser - måske endda bitterhed.


Du opnår kun momental tilfredsstillelse ved at blæse dig op.
Og så har det sådan en bitter eftersmag....ikke?


....Og det har også en anden ballast, når man så henvender sig med en: "Jeg har bemærket at det er sket 3 gange, og det duer altså ikke at hun så ofte kommer uden gymnastik-tøj" - eller "Nu har børnene mødt 3 kærester indenfor 7 måneder....kunne det ikke være ok at lade dem vente lidt, indtil de skal forholde sig til en kæreste igen?"

Formål 3: Flow i kommunikationen

Hvis først I får gang et tillidsfuldt flow i kommunikationen, så begynder harmonien at indfinde sig. Også hos jeres børn!

Når man ikke konstant føler sig overvåget af en fejlfinder, så giver det en anden tillid til at turde åbne op for samarbejdet. Og at åbne op for, når man er i tvivl om noget eller er bange for noget. 

Det er jo ikke fedt, hvis man er den, hvor barnet altid har mareridt eller ikke gider have legekammerater med hjem til. Så er det rart at turde tage fat i den anden forælder for at høre, om det også forholder sig sådan i den anden lejr! Men det kan være svært at turde indrømme at alting ikke kører perfekt, hvis man ved at det bliver brugt imod én. 

Er der derimod en tillidsfuld og sund kommunikation mellem mor og far, så fornemmer børnene det. Så skal de ikke bruge krudt på at lave krumspring, der kan skabe dialog mellem mor og far.

Og i sidste ende: Hvilket menneske vil DU gerne være?

Hvilken slags mor/far vil du være?

Og hvem bestemmer hvem du skal være og hvordan du skal opføre dig?




(og p.s. ....jeg har ofte tænkt på: TÆNK hvis man havde brugt 3-ganges-reglen allerede da man var gift!!!)

Ophavsret©2013 Dorte Lytje