Bloggen

Skrevet af: Center for Familieudvikling
28-11-2012 10:18 

Det var blevet tirsdag og jeg skulle af sted igen. Hjem fra arbejde, kast noget mad i skrutten og så ind på strøget hvor vi igen skulle igennem denne PREB…. Alt for børnene… Må nok indrømme at jeg var en smule spændt på hvad denne aften ville bringe, efter mine erfaringer fra sidste tirsdag, og med et brændende ønske om at denne tirsdag ville være mere inspirerende… ikke dermed sagt at Lene og jeg ikke fik noget ud af det sidste tirsdag, men fik vi nok ud af det?? – og hvad er nok?? – og er vi ikke selv ansvarlige for hvad vi får ud af det??

Aftenens program var:       Tema 04 – Børn i brudprocess

                                            Tema 05 - Kommunikation og samarbejde del 1

                                            Tema 05 – Kommunikation og samarbejde del 2 (de fire farersignaler)

Efter et supert engageret oplæg fra vores torv holder om hvad det er vi skal i gang med, og med tanken skruet ind på hvor det er jeg/vi gerne vil hen med dette forældre samarbejde skal vi nu i gang med denne aftens temaer….  For børn kan tåle meget, men de kan ikke tåle at blive overset. Det vi skal i gang med nu er det faktum at børns adfærd er invitationer til dem. Det være sig om det er en adfærd vi kan li, eller en adfærd vi ikke kan li…

Hvad er det der sker når børn bliver en kasteboldt mellem to voksne mennesker der ikke kan få et brud til at ”køre”. Hvilke muligheder har barnet, hvad vælger barnet, og hvorfor? Næste oplægsholder har nu taget over, og det her fungerer bedre end sidst. Dog er det for mig et forstyrrende element, at der pludselig bliver vist et filmklip, for derefter at skulle udspørges: ”Hvad så I? Hvorfor tror I at… ? Kan man tale om at I så…?” – jeg ved ikke, men jeg sidder inde med en fornemmelse af at denne form for undervisning/oplæg/foredrag/workshop er så uendelig gammeldags, og har det med at få mig til at føle mig talt ned til. For jeg sidder altid inde med den opfattelse at jeg udmærket kan hører på ”læren”, at det svar der kom fra os bag bordene, ikke er det svar læren havde ønsket at få for at kunne komme videre… og dermed bliver svaret givet fra kateteret…. – og her er det meget vigtigt at påpege at det måske kun er mig der har det sådan…

Men Tema 04 gik på var at børn har forskellige måder at reagerer i en brudprocess…

Østers – Linedanser – Mægler – Kaktus – Afstandstager – Partfælle

Her handler det om mestrings strategier kontra overlevelses strategier. Det er så vigtigt IKKE at plante et ansvar hos børnene som i virkeligheden hører til hos de voksne. – og det er vigtigt at de voksne i en brudprocess passer på hele vejen rundt og ikke ændre talemåden fra fx: Mor! Over til din Mor!

Det hele bliver krydret med små anekdoter og film klip, og igen sidder jeg med en følelse af ikke at være ramt eller snakket hen over hoved. Fik tanken: Hvad skal jeg med denne fortælling, er den sandt?… - måske er jeg bare ikke til denne form for undervisning, foredrag, workshop, kursus eller hvad man kalder det.. Måske!?!

Der kommer forskellige spørgsmål fra os ved bordene.. og jeg får igen den fornemmelse af at vi ikke bliver hørt. Og svaret lyder: Vi må videre for vi har et program vi skal nå.

Tid til selvrefleksion – og snak med Tale/Lytte øvelsen, med det lille kort.

Det er jo ikke den vilde brudprocess Vilma har været i. Men selvfølgelig kan Lene og jeg blive bedre til at lytte til Vilmas signaler… Vi er begge enige om at hun er en Kaktus. Hun er god til at gøre opmærksom på sig selv, leger med grænser, bruger frisprog. De fleste gange er hun ganske klar over at der er grænseland, og kapper situationen over er hun nem/med på, at komme tilbage til ”go stemning”. Hun er rigtig god til at inviterer til dialog….

En rigtig, rigtig god snak tager form. Om Lenes og mine forskelligheder, og små dumtossede forestillinger om hinanden udraderes.. I hvert fald forestillinger fra min side… og det er fantastisk at få sagt det, og få det eroderet…

Nå ja.. og julen blev aftalt… Vi holder den sammen, med alle vores forældre, hund, og søskende… Fedt!

Efter denne refleksion skal vi nu videre med Tema 05 – Kommunikation og samarbejde…. Den tredje oplægsholder tager over… og her tabes jeg… igen! En masse powerpoint bliver kørt igennem, og læst op. Jeg undskylder meget denne måske lidt hårde tone, men jeg kan ikke holde koncentrationen. Jeg er normalt ikke så ufokuserede, men jeg er tilbage på skolebænken, på den frygtelige folkeskole jeg gik på i en middelstor provinsby engang i 70/80erne… Jeg sidder her med de bedste intentioner, og vil virkelig gerne.. men kan ikke.. Jeg vil så gerne tage denne her på mine skuldre, men føler samtidig at det ikke helt kun er min opgave…

Kommunikation og samarbejde er super interessant. Der er mange gode ting og aspekter i dette emne, og det jeg fik ud af det var at det er nu et parallelt forældreskab. Cooperation - Collaboration! Annerkendelse (set, hørt, forstået) er nu et meget vigtig kommunikations fremmende værktøj.

Nu skal Lene og jeg så samtale ud fra nogle powerpoint der er blæst op på væggen… : Hvad er for dig afgørende vigtigt at I er enige om og hvor kan du leve med forskelligheder. Sengetider – mad – lektier – tygning – alkohol… samt: Når jeres barn ikke overholder jeres aftaler, eller aftaler ikke fungerer, hvad gør du så? (En deltager rejser sig nu og går… og nu en mere… (- det kan jo være det skal noget andet))

- efterfulgt af en pause…

Så skal vi videre med del 2 af Kommunikation og samarbejde og ny oplægsholder tager over… nu skal vi igennem de 4 farer signaler… Stærke følelser påvirker kommunikationen, optrapning i en konflikt igangsætter det forskellige forsvars- og angrebsmekanismer i hjernen… (Krypdyrhjernen tager over… og frontallapperne kan ikke arbejde optimalt…) Tilliden og respekten glemmes. Powerpoint, og små filmklip vises…  Samarbejde = Kommunikere – ”Når kommunikation er problemet, så ender du med et dobbelt problem” – ”Find et personligt rum – i stedet for et juridisk rum”(for der er kun en taber og det er børnene)..

Der kommer forskelige indspark og spørgsmål fra os på bordene, men vi skal videre, videre, videre og igennem programmet.

Man kan nedvurderer den anden, fortolke den anden negativt, trække sig tilbage, …. ”det man er bevidst om kan man handle på, det man ikke er bevidst om har det med at handle for en!”

Igen er der et spørgsmål fra skolebordene…. Og for tredje gang afvises/overhøres dette og beskeden om, at vi desværre må videre, da vi jo har et langt program vi stadig skal nå, gives….

Jeg er ved at sprænges… Får den fornemmelse at der på intet tidspunkt bliver lyttet til os der sidder på bænkene… Men er det meningen at der skal høres på os? Er det ”tilladt” at vi må blande os? Men er det her ikke omhandlende kommunikation? Handler det ikke om Lytte/Tale teknik?? 

Lene kan heller ikke mere… og får det sagt rimeligt råt og lige på… : ”Det bliver JAGET igennem…!!!!!”

Nu bliver vi nød til at tage en snak om dette forum…. Vi, bag bordene finder en, efter min mening, samstemmighed der siger, at nu må vi lige have lov til at sige noget. Vi bliver nød til at snakke lidt. Godt nok snakker vi sammen med den vi er kommet med, men det kunne jo også være at vi kunne drage noget ud af de andres situationer… Oplægsholderne er lidt rystet, men det ender med at rammen sprænges og vi tager en snak.. TAK for det! Problemet for oplægsholderne er(efter deres eget udsagn), at de ikke kan sætte sig ind i enkelte sager, da de ikke har baggrundsviden om specifikke sager…. Det problem bliver meget hurtigt løst, da et par hopper på med det samme, og vil gerne komme med baggrunds viden og deres sag/situation smides på bordet, så den kan kommenteres fra oplægsholdernes side, men også meget gerne modtage input fra os andre….

Herefter er der snak i lokalet… der diskuteres i en positiv konstruktiv fremadrettet stemning. Der kommer forskellige løsnings modeller på bordet, der kommer ”gode råd”, der kommer kommentarer… Endelig en form for dialog… Selvfølgelig en lille smule dialog mellem os med bordene.. men især dialog mellem OS og DEM… det har været tiltrængt… og efter min mening meget vigtigt for den gensidighed der bliver nød til at være, hvis man skal ende ud i go kommunikation… Det har jeg jo lige lært, men det vidste jeg godt i forvejen..

Slutteligt har jeg lyst til at sige at jeg stadig syntes det er interessant… - og jeg er her for min datters skyld. Der er ingen tvivl om at hun vil kunne drage nytte af at mor og jeg sidder her sammen. Men igen, Lene og jeg sidder ikke i dyb sorg, eller ligger i retssager. Vi ”hader” ikke hinanden. Vi har fra begyndelsen ikke pludselig skulle undværer Vilma halvdelen af tiden.. eller ligge i en 9/4 ordning… Så afsavnet til mit barn har jo været normalen fra hendes fødsel. Ikke dermed sagt at man skal være der for at få noget ud af dette PREB kursus… - og hvis det var sådan, så er det min overbevisning, at hvis jeg skulle have haft mere ud af det, så måtte der fra Center for Familieudviklings side være en større autensitet, gennemslagskraft og lydhørhed over for deltagerene ved dette forløb….

Jeg får sådan en mærkelig fornemmelse i maven, for jeg er jo ikke interesseret i at være negativ. Vi er her alle for børnenes skyld… Jeg kommer med total åbenhed, og lyst til at være med…

Sidste modul er på tirsdag… om dagen 10-14… (hvorfor?) Ikke godt med mit arbejde…

Trackback Udskriv

Placering: Blogs Center for Familieudvikling

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller