Når (h)eksen tager over
maj
9
Skrevet af:
JanneF
09-05-2012 19:18
Det er en stor øvelse ikke at tage tingene personligt, når de i virkeligheden ER møntet
personligt på mig.
Men hvad er egentlig upside’n i at tage ting personligt? Ingen. Der er ganske enkelt ingen
upside. Jeg bliver ked af det, jeg bliver såret og med tiden bliver jeg vred. Sådan storeknuder-i-maven-vred og begynder at stille spørgsmål i mit hoved som:
Hvad bilder hun sig egentlig ind?
Hvem tror hun egentlig jeg er?
Måske appellerer jeg endda til min indre martyr ved at spørge:
Efter alle de år, hvor jeg har slidt og slæbt for hendes barn…
Men lige lidt hjælper det. Og egentlig er det ganske fjollet overhovedet at stille de
spørgsmål, for jeg er ikke en gang interesseret i svaret.
Af samme årsag er jeg begyndt at gribe tingene helt anderledes an og stille nogle helt
andre spørgsmål og det fungerer meget bedre for mig. Jeg stiller spørgsmål som:
Hvad er min andel i det her?
Hvad kan JEG gøre for at forbedre situationen?
Hvorfor tager jeg det personligt?
Og så finder jeg den store værktøjskasse frem og går i gang med at lappe de huller i mit selvværd, min selvopfattelse eller min rolle som ekstramor, som tydeligvis er blevet ramt.
Og det føles langt friere og meget mere behageligt end at hidse sig op og opføre sig som en heks. Når jeg opfører mig som en heks, bringer det mig i øjenhøjde med eksens opførsel og det var faktisk den opførsel, jeg gerne ville væk fra.
Er det let at vende blikket indad i stedet for udad?
Næ, ikke altid. Det er heller ikke nødvendigvis kønt at se på. Men der er en kæmpe upside ved det – og det er, at jeg bliver en friere udgave af mig selv, når jeg tager hånd om de ting, der styrer mig. For der er en verden til forskel på, om jeg styrer udfordringerne eller om de styrer mig.
Og så er det unægteligt rarere at være chauffør i eget liv, i stedet for passager i andres.
Så er der jo også det med fingrene, når vi peger af andre. Det er muligt at en finger peger på modparten, men mindst 3 fingre peger tilbage på mig selv. Og det er de 3 fingre jeg synes, der er noget så interessante at beskæftige sig med. For dem er jeg nemlig også i en position til at gøre noget ved.
Derfor går jeg selv forrest og ER, den forandring jeg ønsker at se.
Janne Førgaard
6 kommentar(er) indtil nu...
Sv: Når (h)eksen tager over
Super godt skrevet. Jeg er bio-mor til mine 3 og ville ønske at mine børns papmor sommetider stillede sig selv de spørgsmål i stedet for at træde ind på områder som går meget tæt på, og så blive sur når/hvis det bliver nævnt.
Du må ikke være for hård ved dig selv. Samarbejde går begge veje, og jeg ved hvor svært det er når kun den ene part vil nogen og den anden ikke mener det er nødvendigt. Jeg har efterhånden lært at dele det op i "banehalvdele" - men skal også ærligt indrømme at det er noget jeg skal arbejde med resten af livet.
Glæder mig til at læse mere fra dig.
Hilsen Butterfly
Af butterfly,
10-05-2012 06:53
|
Sv: Når (h)eksen tager over
Kære Butterfly
Tak for din kommentar. Der er ingen tvivl om, at det kan være en stor udfordring for alle involverede parter at leve i en sammenbragt familie.
Som voksen (og ansvarlig), mener jeg virkelig, at det er vores fornemste opgave at forholdet melleom bio-forældre og ekstra-forældre fungerer som minimum tåleligt.
Det er helt ok ikke at være enig i alting, det er jeg heller ikke med mine børns far, selvom vi bor sammen. Men der er forskel på at "råbe op", fordi vi vil have ret, have det sidste ord eller at råbe op fordi det er noget, der er så betydningsfuldt for os, at vi er nødt til at sige til eller fra.
Det bedste er altid, i min optik, at blive på egen banehalvdel, præcis som du skriver. Det ikke er nemt - men trods alt den nemmeste løsning. Kan du ikke ændre på situationen, kan du ændre på den måde, du tænker om den på.
Kærlig hilsen
Janne Førgaard
Af Janne Førgaard,
10-05-2012 20:27
|
Sv: Når (h)eksen tager over
Lige en lille kommentar. Du har ikke slidt og slæbt for HENDES barn, men for din MANDS barn for at få JERES forhold til at fungere... Det synes jeg er en meget vigtig pointe i alt det her dine, mine, hendes, hans, vores. Og der er altid kun én far og én mor som en anden blog beskriver.
Men jeg synes resten er fint skrevet, noget vi alle bør prøve at holde os til i alle situationer. Børn eller ej, eks'er eller kollegaer og venner.
Mvh Pivsen
Af Pivsen,
13-05-2012 07:55
|
Sv: Når (h)eksen tager over
Kære Pivsen
Tak for din kommentar og pointe. Som du så fint påpeger er mit "slid og slæb" naturligvis også af hensyn til ekstrabarnets far, som jo er min mand. Men det er i høj grad også af omsorg for mit ekstrabarn, som jeg oprigtigt holder meget af.
Kærlig hilsen
Janne
Af Janne Førgaard,
13-05-2012 13:42
|
Sv: Når (h)eksen tager over
For mig er det ikke fordi hun rammer mig personligt, men fordi hun gør det så meget sværere for hendes børn og min ellers fantastisk dejlige moderne familie.. Hun gør det så svært at vi er tvunget ud i en retssag for at gøre drengenes liv tåleligt og med mulighed for en lykkelig fremtid, og det kan jeg ikke andet end at være ked af..
Jeg er enig med dig... De områder der er uden for ens rækkevidde er ikke værd at bruge energi på, men hold nu op hvor skal man bruge meget ekstra energi på de andre områder pga. hende og jeg siger ofte og uden dårlig samvittighed : "Hvad f..... tænker hun på"
Så kort fortalt: Jeg tager det ikke personligt, fordi hun rammer mig, men fordi hun rammer det mest dyrebare i mit liv...
Heidi
Af BonusHeidi,
14-05-2012 12:37
|
Sv: Når (h)eksen tager over
Kære Heidi
Tak for dit input.
Som dig, synes jeg, at det allerværste er, at det er børnene, deres egne børn vel at mærke, der betaler den ultimative pris.
For mig er det en kilde til dyb undren, at flere ikke er opmærksomme på, at det er børnene, der lider mest, når far og mor "bekriger" hinanden.
Derfor vil jeg selv gå forrest og være det gode eksempel uanset, hvad jeg bliver mødt med.
Kærlig hilsen
Janne
Af Janne Førgaard,
14-05-2012 12:48
|