Bloggen

Sv: Så er vi nået til højtiden med konfirmationer

Kære "Delemor til konfirmand"

Vi har selv valgt at sætte os sammen et andet sted i kirken de gange, vi har været til konfirmation, for der har simpelthen ikke været plads på bænken.
For os er det ikke i kirken den store tilknytning til konfirmanden vises - men til festen, hvor vi er meget taknemmelige over, at vi er blevet placeret til højbords på konfirmandens ene side hver gang.

På mit kontor møder jeg ofte problemstillingen, at biomor frabeder sig faderens nye kærestes tilstedeværelse i kirken - eller på bænken.

Jeg er ret gammeldags på den måde og råder (næsten) altid til fuld loyalitet over for ens ægtefælle. Det betyder, at hvis faderens kone (eller moderens mand) ikke kan sidde på bænken, så kan han (eller hun) heller ikke. Så må man sammen sætte sig et andet sted.

Hvis biomor forbyder faderens nye kæreste/kone at deltage i kirken overhovedet (ja, det sker oftere, end man kunne ønske), så er det virkelig noget af et dilemma. For vil der opstå et drama, der vil gå ud over konfirmanden, hvis hun alligevel møder op?
Hvis faderen nægter at tage til den kirkelige handling, hvis hans kæreste er forment adgang, går det helt sikkert ud over konfirmanden.

I disse sammenbragte familier kommer vi ikke langt med at holde på vores ret. Vi må sluge kameler og få det til at fungere så godt som muligt. Med så få slåskampe som muligt.

De bedste hilsner
Sølvi Ellinora