Hug det midt over
nov
11
Skrevet af:
Henny Nørgaard
11-11-2011 09:54
-Min storebror skal flytte med min mor. Min søster bliver boende hos min far.
Og mig? Mig skændes de om. De siger, jeg skal deles. Det er Johan på fem år, der med et trist lille ansigt fortæller mig denne påtrængende historie fra sit liv.
I tankerne er jeg tilbage ved en anden fortælling, jeg første gang hørte som barn. En fortælling, der gjorde indtryk. Den gang og nu.
Jeg vil gerne dele denne historie med jer, så vi springer lige mange år tilbage.
Ja, faktisk helt tilbage til kong Salomos tid:
Kong Salomo var den viseste mand på jorden. Derfor sad han hver dag på sin trone og dømte folk.
Og hans domme var vise og retfærdige.
En gang kom to kvinder frem for ham. Og den ene sagde: Med forlov, herre konge, jeg og den anden kvinde har boet i hus sammen. Og hver af os havde en lille nyfødt dreng, som lå hos os om natten.
Men denne kvinde vågnede og så, at hun havde ligget sit barn ihjel. Så stod hun op og gik hen til min seng og tog min lille dreng og gav mig det døde barn i armen.
Da jeg siden vågnede og skulle lægge min dreng til brystet, se, da var han død.
Men da det blev lyst, og jeg fik set rigtigt efter, se, da var det slet ikke mit barn.
Det er ikke sandt! råbte den anden kvinde. Det døde barn er dit, og det levende er mit.
Og det skændtes de om, mens kong Salomo sad og hørte derpå.
Så sagde kongen til en af sine drabanter: Drag dit sværd!
Og da drabanten stod der med det store, blanke sværd i hånden, sagde kongen:
Tag det levende barn og hug det midt over, og lad hver af kvinderne få halvdelen.
Men den ene af kvinderne råbte: Nej, giv hende så barnet, og lad det ikke blive dræbt!
Og kong Salomo sagde: Hun som råbte dette, hun er moderen. Og han dømte, at det levende barn skulle overgives til hende.
Så vidt fortællingen om kong Salomos dom.( Ja, den såkaldt salomoniske løsning er opkaldt efter ham)
Tænker, at fortællingen også er aktuel i dag. Lille Johan skal naturligvis ikke i bogstaveligste forstand hugges over med et sværd. Men gid, at Johans forældre finder den bedste løsning for deres dreng, så det ikke behøves at føles som om.