Bloggen

På delebarn.dk har vi læst at nye ændringer nu er på vej hvad angår forældreansvarsloven.

Regeringen samt de øvrige partier har d. 8.2.2012 indgået aftale om en ændring af forældreansvarsloven. Det er fortsat et hovedtræk at begge forældre har et ansvar for barnet, selv om de ikke lever sammen. Det står centralt og er i fokus – selv om nu komme nogle ændringer.

Her er flere ting af interesse – set fra barnets side.

Alt det andet må forældrene tage sig af. Desuden er der s.. så mange skilsmissebørn efterhånden, så det skal vel ikke være noget særligt.

Kom nu videre, Nørgaard. Stop med alt det pylder….

Jamen, det sagde han virkelig, den herre, jeg talte med. Og vi skriver altså februar 2012! Og jeg er lodret uenig. For det er lige præcist det, vi skal. Skolen er om ikke et spejl af samfundet, så dog en del af samfundet. Derfor skal vi selvfølgelig også hjælpe skilsmissebørnene i skolen og institutionen. Og den herres argument med, at der s.. er så mange skilsmissebørn, og at de derfor ikke skulle behøve støtte, holder ikke en meter.

Hvis vores børn skulle slæbe på skoletaske, Taekwondotaske, Fodboldtaske, Gymnastikposen, Biblioteksbøger, Nintendo og yndlingshovedpuden hver fredag i skole… ja så er jeg sikker på at vi hurtigt ville blive meldt til ”Børnepolitiet” for slavelignende tilstande… Vi er da heldigvis nødt til at fylde bagagerummet og få alle tingene fragtet ud i deres andet hjem…

Tænk sig, der går faktisk forældre rundt som ikke aner, hvordan deres børns værelser ser ud i det andet hjem! Mærkelig tanke ikke? Eller?

En ide kunne være, at tvinge de voksne til at møde op til mægling hos statsamtet eller en mæglingsinstans, der måske kunne blive oprettet til formålet? Samtidig kunne man jo pålægge forældrene, at tage et PREP kursus i hvordan man er en ansvarlig forælder overfor sit barn. Jeg tænker i al fald det ville være mere konstruktivt at tage fat i forældrene og helt sikkert mere hensynsfuldt og respektfuldt overfor dem som altid står i midten af konflikten – nemlig børnene.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup og satspuljepartierne har i dag besluttet at udmønte bevillingen til at styrke børns rettigheder. Folketingets ombudsmand tildeles fem mio. kr. og Børnerådet får to mio. kr. til at udbygge talsmandsfunktionen.

Mine tanker udkrystalliserer sig i et spørgsmål:

”Hvem er der for dig?”

”Jo, altså. Min mor, hun plejer at være god til at være der, når jeg har brug for det. Men når hun så har det så dårligt, så er det, jeg tænker, at jeg må sørge for, at hun får det bedre, for hvis hun bliver ved med at have det så dårligt, så kan hun jo ikke…..

Når man er skilt og i det hele taget i mange andre sammenhænge, må vi lære at sætte os selv mere til side. Det handler ikke om at komme til fadet, det handler og at vise respekt og i denne sammenhæng give de unge, de voksne skilsmissebørn ro til at finde ud af, hvad der er godt for dem.

Med skuffelsen giver man børnene skyldfølelse og tager ikke ansvar for sit eget liv og de valg, man har truffet, herunder at blive skilt. Skulle en jul være stille dage, hvor man ikke er sammen med børnene , sker der ikke noget ved det! Det skal ikke være årsag til bebejdelse og skyldfølelse for de unge og voksne børn af skilsmisse-familierne.

Selvom jeg i sympati med julemanden følte mig forpligtet til at holde liv i ønskerne, så måtte jeg erkende, at jeg lige nu stod i en dramatisk situation, hvor jeg var ved at blive vidne til hans alt for tidlige død. Noget måtte gøres, så jeg så mit snit til at smugle nogle pebernødder ned i sokken, så snart den lille snedige kikkede den anden vej. Næste dag havde nissen lagt hele to gummidyr og et klistermærke. Efter disse anstrengelser har barnet nu til min store lettelse proklameret, at hun alligevel tror på nissen. Dog har hun udtrykkeligt bedt mig om at fortælle hende den rigtige sandhed, når hun bliver stor nok. Måske var det for at overbevise både sig selv og mig om hendes oprigtighed, da hun her til aften yderligere meddelte, at hun kender både en heks og en trold og to små skovnisser. Hele slænget bor nede i kridtgraven.

-Jeg synes ikke, det er så dejligt, at de er skilt, for så kan jeg ikke komme hjem til dem begge to på samme tid, siger Filippa på syv.

Mor Rikke tager datterens sorg alvorligt, så hun blev lettet, da hun blev præsenteret for bogen.
-Her ser jeg et redskab til, at hun kan få snakket ind til tingene og få sat ord på følelserne.
Filippa har selvfølgelig oplevet, at hendes far og jeg har haft mange konfrontationer.
Derfor glæder hende rigtig, rigtig meget, at hun gennem det, vi skriver her i bogen oplever, at mor og far også kan komme godt ud af det med hinanden. De skændes ikke ...

Når...

Hmm, på en måde er det måske helt som det skal være, og samtidig, så virker det alligevel lidt forkert? Eller hvad? Kan man være forældre hver anden uge, eller er forældreskabet ikke noget man kan tage fri fra? Hvad synes I?

Jeg vil også have ret.... Ret til at være i mit hus, ret til at have mine egne ting, ret til at sige FRA, ret til også at blive sur og hidsig - selvom jeg ikke er den biologiske mor....

Hmmmm.... Så kom jeg af med det - Er jeg urimelig ?

Julen nærmer sig med hastige skridt, men for de fleste bonusfamilier, startede julesnakken for mange måneder siden…ja for nogle måske for år siden…

Det lyder helt grotesk, men for nogle bonusfamilier, er julen fastsat i skema fra Statsforvaltningens side for  flere år siden… Det kan måske være ok ind imellem, at man ved hvad man skal og ikke skal… Men hvad er der galt med spontanitet…? Tænkt hvis vi voksne bare en gang imellem kunne se ud over vores eget behov for kontrol og ”styr-på-det-hele-masken” og rent faktisk lytte til om børnene har det samme ønske, som det der står på samværsplanen fra 2001… Tjah, det ville måske skabe kaos i både bonusfamilien, hjemme hos den enes anden forælder og hjemme hos den andens anden forælder, men hvad så…?

Men der er ikke så meget focus på de større børn og deres behov. De lever i en verden med mange forskellige normer og standarder, mange muligheder, men de mangler rolle-modeller. Aldrig har der været så mange retningslinier for, hvordan man skal leve, spise,drikke, ryge, træne, bo , elske, udøve seksualitet, være forældre, være familie. Forældre, lærere, voksne i det hele taget kan såmænd heller ikke rigtig finde rundt i alt det, det er om at finde sin egen vej.

-Min storebror skal flytte med min mor. Min søster bliver boende hos min far.

Og mig? Mig skændes de om. De siger, jeg skal deles. Det er Johan på fem år, der med et trist lille ansigt fortæller mig denne påtrængende historie fra sit liv.

Ca. 4 % af henvendelserne til BørneTelefonen, BørneChatten og BørneBrevkassen handler om forældrenes skilsmisse. Når børnene henvender sig på Børnetelefonen i forbindelse med forældrenes skilsmisse, så handler det om alt fra deres følelser for den enkelte forælder til samværsordninger og konflikter med den nye bonusmor eller far. Det er klart nogle tunge emner for børnene, og de oplever desværre tit, at det er svært at finde en voksen at snakke med.

...

Drengene har begge adresse hos deres mor, hun er også modtageren af både de offentlige børnepenge og dem fra os. Ingen problemer deri …. Vi har selv valgt at det nemmeste er at vi køber tøj m.m. så vi ikke skal fragte en trailer frem og tilbage mellem hjemmene hver uge. Dog sørger hun for sko, støvler, overtøj m.m. og hun er god til altid at købe en rigtig god kvalitet – Så heller ingen problemer her….

Nu kommer vi til det :) - Jeg elsker sko…

”Men ved du hvad det værste var? Det værste var, at min far ikke kunne forstå, at jeg ikke var glad. Det var som om han forventede, at jeg skulle synes, at det hele var fantastisk. Det var vel derfor jeg følte, at jeg blev nødt til at skrive den der tale…. Men det kunne jeg altså ikke. I stedet lavede jeg et fotoalbum til ham. Det var af ham og mig. Der var også et par enkelte, hvor mor var med.

Har du også hørt det før? Og måske er du endda ved snart selv at tro på, at du burde en hel masse? Hver gang jeg er sammen med kvinder i sammenbragte familier (indsæt selv “fars kærester”, “stedmødre”, “bonusmødre” osv. efter temperament),...