Bloggen

Det er en stor øvelse ikke at tage tingene personligt, når de i virkeligheden ER møntet personligt på mig.

Men hvad er egentlig upside’n i at tage ting personligt? Ingen. Der er ganske enkelt ingen upside. Jeg bliver ked af det, jeg bliver såret og med tiden bliver jeg vred. Sådan storeknuder- i-maven-vred og begynder at stille spørgsmål i mit hoved som:

Hvad bilder hun sig egentlig ind?
Hvem tror hun egentlig jeg er?

Måske appellerer jeg endda til min indre martyr ved at spørge:
Efter alle de år…

Hvis det at lyve nu er noget hun får at vide at far gør, hvordan skal hun så kunne have tillid til far ? Og hvis hun skal have tillid til en som lyver, er det så forkert at lyve eller??

Hvis en familie pludselig kan gå kaput og nogle ikke kan lide andre, hvordan skal man så kunne være i en familie igen?

Det er da helt forståeligt, at man i den situation,

Kære skønne unge mennesker!

Jeg bøjer mig aldeles og ubetinget i støvet for jer.

Hvor gjorde I det godt. Hvor gør I det godt.

Så blev Iben Hjejle og Casper Christensen skilt - Danmarks celebritypar nummer to efter kronsprinseparret. Det kan i sig selv være interessant for nogle mennesker at læse om, men det jeg hæfter mig ved er undertitlen til artiklen i Alt for damerne i denne uge: ”Børn skal ikke fratages de voksne, de har krav på, siger Iben Hjejle, som stadig er til rådighed for eks-manden Casper Christensens børn". Desuden tilføjer hun : ”Og de børns liv, man har meldt sig ind i, kan man ikke melde sig ud af.”

Kære voksen

Vi børn og unge har mange meninger om, hvad der skal ske, når mor og far bliver skilt

Her er vores tanker om og råd til, hvad der er vigtigt for os, før mor og far bliver skilt, når man skal have det at vide og i hverdagen efter skilsmissen.

Vi håber, I voksne vil bruge vores gode råd til at hjælpe andre børn og unge, når deres mor og far skal skilles.

 

En konfirmation? Eller to? Bide tænderne sammen for barnets skyld? Eller tage konsekvensen og holde to konfirmationer? Meningerne er mange, og mange mener noget. Ovre i den lukkede Facebook-gruppe Fars Kærester...

Når børn tegner, så må man nogle gange som voksen være opsøgende på, hvad tegningen egentlig rummer.



Da jeg så denne tegning, blev jeg nysgerrig på, hvad det er for nogle væsner i baggrunden til højre. Og faktisk viser det sig, at de rummer en hel fortælling om barnets verden, ønsker og drømme. Louise, bor alene med mor, som også er afbilledet på tegningen. De har det godt sammen og ser glade og kærlige ud, men der mangler alligevel noget i Louises liv. Hun kunne nemlig godt tænke sig en far og en søster eller bror.

Det at hun var blevet skilt, gjorde hende stolt, stolt over at hun var så modig, over at hun ikke lod frygten standse sig. Og det var jo ikke fordi hun ikke havde mange ensomme nætter, hvor alt var træls og tungt og ensomt – men som hun skrev, så blev hun ved med at tænke, at det nok blev bedre i morgen, og det blev det. Selvom det ikke direkte involverer børnene, så gør det nok alligevel, og måske nogen af jer kan finde trøst og have glæde af at læse den bog?

Stedmor/far, bonusmor/far, plusmor/far, papmor/far ….alt sammen for at forklare den sociale relation, man har med sit…. øøøhh….bonusbarn, plusbarn … og det giver god mening, ordene, vi har alle brug for ordene. Men sammen med netop ”mor og far begreberne” , koblet på, kommer vi nemt til at blande dem med rollen, som vi pludselig står i.

Forestil dig, at du møder et fuldstændigt fremmed menneske....

'Vi ved reelt ikke, hvem der hælder benzin på hvilket bål, hvem der har ret eller er blevet gjort uret. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at der sidder en dreng i midten, der mere end en gang, er blevet udsat for det værste man kan udsætte et barn for: at blive taget ud af den velkendte ramme, i det sidste tilfælde under dramatiske omstændigheder på åben gade'. Sådan skriver Bente Dalsbæk i sit indlæg i Berlingske igår aftes angående sagen om den bortførte dreng fra Danmark.

Vores direktør Helle L. Petersen og jeg var med på Børnekonference 2012 i Horsens den 20. marts, og det skulle vise sig at blive en rigtig god og spændende dag.

Der var mange fine indlæg, bl.a. fra formanden for KL og Horsens borgmester Jan Trøjborg, og fra formanden for Børneråddet Lisbet Zornig Andersen og så blev Benny Andersen prisen også uddelt af Per Schultz Jørgensen og Benny Andersen.

Det var dog især indlæg fra ungdomspsykiater Søren Hertz og Dr. Phil og forsker Kari Killén der optog mig, og som jeg oplevede have en stor relevans for delebørn.

Jeg oplever i stigende grad at vi, i børnefamilieafdelingen, modtager underretninger fra forældre i skilsmisse, der anklager den anden forældre for alt fra alkoholmisbrug til vold mod børn. Disse anklager viser sig dog, som oftest, at være usande! ...

I bogen “Happy Happy” af Marie Sveland m.fl. fortæller flere svenske forfattere om lyksalighederne ved at blive skilt, og hvordan de oplever lykke ved at gå fra kernefamilie til stjernefamilie.

Fint nok og fred med det. At blive i et dårligt ægteskab, der ikke står til at redde, er ikke til gavn for nogen. Skilsmisse kan være vise sig at være den bedste løsning. Og ikke alle skilsmisser er traumatiske.

Er det det vores børn bliver..... De flytter hver uge, omstiller sig til nye rammer og regler konstant - Endda nogle også løbende til nye mennesker..

Er vi i gang med at give fremtidens unge en fordel? En fordel fordi de er opvokset som delebørn. Jeg tror det nu ikke, men tænker tit over, at de to drenge skifter hjem hver uge og i virkeligheden er de utroligt velafbalancerede, søde og kærlige. Hvis jeg skulle flytte hver fredag er jeg helt sikker på at jeg IKKE ville være hverken sød, kærlig eller afbalanceret !!

Dog tænker jeg at delebørn er ekstra sårbare når far og mor ikke kan tale sammen på en ordentlig måde, for netop delebørn har meget brug for at der er kommunikation mellem deres to hjem, så de på den måde får en sammenhæng og en kontinuitet i deres liv. Samtidig er det vigtigt, at børnene ikke skal stå med det store ansvar det kan være at skulle huske de mange ting der skal huskes i en travl hverdag, og det er jo ofte det der sker hvis far og mor ikke kan tale sammen.

Skilsmisse kan være det bedste for alle, mener Linda Hauge, som er hypnoterapeut i Århus. Hun beskriver forældre, som kommer i hendes klinik...

Begge fremlægger så deres anmodning og hvorfor de ønsker det her møde. Man beder som regel den, der har ansøgt om at starte – her var det faderen.

Hvad er det, der er svært? Her på den anden side af skrivebordet registrerer jeg, at ingen af dem kigger mod den anden – hun har ryggen lidt til ham. Han beder tit og ofte os (juristen og sagsbehandleren) om, at vi må da forstå at han har været meget sammen med sin 4 årige, hvorfor han derfor ønsker et udvidet samvær. Han ville gerne have haft en 7/7 ordning – men kan godt se at det måske er lidt for meget, når hun kun er 4 år. Han føler, at moderen opfører sig som om hun altid ved bedst. Han virker vred og skuffet.

Moderen sidder forholdsvis neutral i begyndelsen, men efter kort tid hakker de på hinanden og her ses (tit) i svære samarbejdssager, at forældrene har meget forskellige opfattelser af hvad der blev sagt

Hvorfor vil par fravælge betænkningstid? Her er en af flere grunde:

Når man møder et nyskilt par har disse par ofte gennem måneder og år forsøgt at redde forholdet. Derfor er en ny betænkningstid for disse par ikke nødvendig, fordi parret er afklaret i en egentlig skilsmisse. Skilsmissen er ofte en realitet. Man kan overveje om par – generelt set skal tilbydes rådgivning i forbindelse med deres aftaler om børnene.

I givet fald bør statsforvaltningerne betænkes med en portion penge hertil, idet det vil være godt at den dør man skal ind ad for at få godkendt skilsmissen, (hvis et par ønsker det) også kan være den dør der har et ”Rådgivningsafsnit" (og KUN rådgivning) til par der ønsker hjælp til et eller to rådgivningsmøder for at aftaler samvær og samarbejde om børnene.

På delebarn.dk har vi læst at nye ændringer nu er på vej hvad angår forældreansvarsloven.

Regeringen samt de øvrige partier har d. 8.2.2012 indgået aftale om en ændring af forældreansvarsloven. Det er fortsat et hovedtræk at begge forældre har et ansvar for barnet, selv om de ikke lever sammen. Det står centralt og er i fokus – selv om nu komme nogle ændringer.

Her er flere ting af interesse – set fra barnets side.

Jeg læste engang om en undersøgelse, der var lavet, hvor ægtefæller skulle svare på, om de ville redde deres mand/kone eller deres barn først, hvis de alle var ved at drukne. Kvinderne ville uden undtagelse redde deres børn først mens de fleste mænd ville redde deres koner først.
Tankevækkende ikk?

Og da jeg modtog en mail fra en mand, der var så bekymret og ked af det over at hans nye kone forlod stuen når hans 2 børn kom på weekend, hvis de ikke blev inde på deres værelser.

Han oplyste at hun i starten af forholdet var kærlig og forstående og efter hun nu har fået 2 børn med ham, havde forholdet til hans børn ændret sig markant følte han!

Han oplyste at han tit havde tanker om at forlade hende og ...