Opret ny profil (Gratis)  - Log ind  

 Hanne Søndergaard Jensen | Rådgiver på delebarn.dk








Hanne Søndergaard Jensen - Præsentation

Hanne Søndergaard Jensen       

SKILSMISSE-RÅDGIVNING, Coaching til møde med statsforvaltning
og Rådgivning til forældre med samværs- og samarbejdsproblemer.

Klinikken i Nyhavn, Kbh.K.
Henv: hanne.s.jensen@me.com

Hanne Søndergaard Jensen er uddannet socialrådgiver og parterapeut.

Hanne har tidligere været tilknyttet statsamtet  -det nuværende statsforvaltningssystem som børnesagkyndig rådgiver.

Hanne har gennem mange år erfaring med forskellige typer af spørgsmål der vedrører skilsmisse;  forældres samarbejdsvanskeligheder og konflikter samt  hvilke former for  samvær/deleordning er bedst for  vores barn.

Desuden guide hun i  hvilke faldgruber forældre skal være opmærksomme på i familiens overgang fra kernefamilie til fraskilt familie.

Hanne rådgiver og coacher forældre der skal - eller overvejer møde/ kontakt med statsforvaltningen, så man som forældre trygt kan henvende sig til statsforvaltningens systemet – og hvad det kan indebærer af hjælp og hvad forældre ikke bør forvente statsforvaltningssystemet tager sig af.

Desuden har Hanne været med til at skrive sitet; morogfarskalskilles.dk

Hanne har også interviewet børn og forældre om hvordan livet som delebarn, hvor barnet opholder sig lige meget i hvert sit hjem, opleves af såvel børn som forældre.

Den ene undersøgelse er  beskrevet i ; ”To hjem én familie” 2009,.  som kan rekvireres fra Hanne selv. Den anden undersøgelse som  Hanne har medvirket i, er forestået af Socialforskningsinstituttet  og hedder ”Børn i Deleordninger” SFI. 2011. Denne undersøgelse kan også læses på delebarn.dk

Hanne Søndergaard Jensen har egen praksis i København, som børnesagkyndig rådgiver. Der rådgives også via mail/telefon.

Man kan henvende sig til her for yderligere oplysninger eller tidsbestilling på; hanne.s.jensen@me.com eller telefon 42220330 på hverdage mellem 9.00  og 12.00.

Her et udsnit fra nogle  sager hvor  forældre har søgt rådgivning eller coaching  direkte eller via mail/telefon hos Hanne:

Jeg har 2 møder med en far som handler om at igangsætte et samvær.

Han er far til en 20  måneder gl. Pige søger råd  i forbindelse med samlivsbrud. Faderen ønsker at vide om hvad der er bedst for så lille et barn  - særlig i lyset af at han og barnets mor er meget uenige om,  hvor tit og hvor meget han skal være deres lille pige. Efter en afklaring af hvor intenst forældrenes konflikt er pt. -  rådes faderen til at han og moderen ikke er sammen men kun mødes kort i forbindelse med hans samvær. Han hjælpes til at fremsætte en realistisk plan for en optrapningsordning  hvad angår samvær.

Først rådes han til sende moderen forslaget og afvente hendes reaktion. Herefter rådes faderen til at henvende sig med sin meget konkrete plan til Statsforvaltningen og bede om en fastsættelse af samværet og evt. om at modtage børnesagkyndig rådgivning for om han og hans eks. kan  dæmpe deres konflikt. Faderen ender med det sidste og han oplyser  efterfølgende (telefonisk) at han over en 1 års periode fremadrettet påbegynder samvær med 2 hverdags eftermiddage i den uge han ikke skal have sin datter i weekenden og en eftermiddag i ugens begyndelse ( tirsdag) i den ug,  hvor han har sin datter til en enkelt overnatning fra lørdag til søndag. Herefter øges samværet med overnatning fra fredag til søndag efter 3 måneder. Omkring det tidspunkt hvor barnet skal påbegynde børnehave,  ca. 3 års alderen  får faderen samvær fra fredag til mandag morgen og hverdags samværet bliver fastsat til torsdag eftermiddag i den uge han ikke skal have sin datter i weekend.  Faderen skal afhente og afleverer barnet i vuggestue/børnehave og eftermiddags samværet torsdag hos moderen. Han rådes til at han og moderen kun taler om de praktiske ting vedr. datteren og gør afleveringen i moderen hjem kort. Hvis der er presserende ting rådes faderen til at han og moderen altid mailer sammen lige efter samværet.

Jeg har to møder med en far og et møde med hans kommende eks.

Faderen henvender sig i rådgivningen i forbindelse med et samlivsbrud. Han ønsker sine to piger på hhv. 5 og 8 år i en 7/7 ordning, men han siger at moderen har afvist dette. Moderen ønsker ikke at mødes hvor han er tilstede. Jeg foreslå at han spørge om ikke moderen vil komme til et samværs møde og efter kort tid henvender moderen sig og jeg har et enkelt møde med hende.

Efter rådgivning af forældrene hver for sig – skriver jeg og forslår dem en  9/5 ordning,  som begge har været inde på kunne være et kompromis.

Denne samværsordning kan optrappes over tid, til  en 6/8 ordning – men kun  HVIS  begge børn trives med samværet i en 9/5 ordning – hvis forældrene er i tvivl rådes de begge til at fortsætte med en 9/5 ordning i lang tid – idet børn skal have tid til den omstilling en skilsmisse medfører.

Coaching;

Et enkelt møde med en far:

En far ønsker hjælp ( til sin ansøgning med sine synspunkter) til et møde i statsforvaltningen som hans eks. har taget initiativ til. Faderen får hjælp til sine synspunkter og efter at have vendt forskellige kompromisser vil faderen medtage 2  forslag til møde i statsforvaltningen.

Efterfølgende får faderen fastsat et samvær som han er tilfreds med i statsforvaltningen.

Coaching:

Telefonisk og via mail:

En mor ønsker hjælp fordi hun i lang tid har følt sig presset af barnets far til mere samvær for deres 10 årige søn – og som hun ikke er enig i – tværtimod mener hun at deres fælles søn vil have mindre samvær og ikke mere.  

Faderen har søgt om mere samvær og de skal til møde i statsforvaltningen. Selv mener hun at deres søn ikke ønsker mere men mindre samvær fordi  drengen ikke er særlig glad for faderens nye kæreste og dennes datter. Det er moderens indtryk at faderen bruger meget tid på sin ” nye” familie og deres søn føler sig afvist. Ifl. Moderen er faderen uenig i hendes synspunkter.

Moderen hjælpes til at stå fast på hvordan hun oplever at drengen har det og at hun syntes han skal høres – dvs. have lov til at fortælle om sin holdning til samværet. Det viser sig at faderen også mener det er en god ide. Der er en del telefonkonsultationer med moderen om hvordan hun forbereder barnet til børnesamtale i  statsforvaltningen. Barnet kommer til en børnesamtale som det viser sig at barnet er meget glad for og føler en vis lettelse over -  bagefter. Da moderen ringer for råd i forbindelse med børnesamtale taler vi om hvad det kan være godt at gøre og slutningen bliver at barnet – i henhold til børnesamtalen rent faktisk får nedsat sit samvær med faderen fra torsdag til mandag til kun at være fra fredag til søndag.

 


Copyright 2009 - 2012 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook