Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Henny Nørgaard | Blogger på delebarn.dk

Mere Henny


Gå til Henny's blog

Henny's hjemmeside:
www.henny-n.dk

Email:
henny@henny-n.dk

Se TV2Nord's indslag om Henny og Lotte Kappelskovs bog Mor og far er skilt

Henny Nørgaard - Præsentation

”Jeg føler mig lettet, når jeg går herfra. Her kan jeg få lettet mit hjerte og talt ud om problemerne uden at være bange for at gøre enten min mor eller far kede af det. Jeg kan gå og spare så mange tanker op inde i mit hoved, men når jeg har været her, føler jeg, at jeg kan klare min nye hverdag som delebarn meget bedre.”- Citat fra barn fra en af mine skilsmissegrupper

Når et barn oplever forældrenes skilsmisse, er det et tab, og barnets historie bliver en anden end den, som barnet måske havde troet og håbet på. Det er de fleste forældre meget bevidste om, og derfor er flere og flere forældre meget opmærksomme på at hjælpe deres børn helskindet igennem en skilsmisse. Mange har blandt andet fået øjnene op for, at også børnene kan have behov for at have en voksen, som de kan tale med om forældrenes skilsmisse. Dette har jeg stor erfaring med fra mit arbejde som psykoterapeut, hvor jeg brænder for at hjælpe børnene med at finde sig til rette i den forandrede hverdag.

Jeg er rigtig glad for, at jeg skal blogge på delebarn.dk, for jeg glæder mig til at dele mine oplevelser og tanker omkring familieliv og skilsmisse med jer. I vil også komme til at høre om pudsige, sjove og alvorlige historier – både fra mit eget liv og arbejdet som psykoterapeut og eget liv. I vil heller ikke undgå indimellem at få nogle fif og små råd, som I måske kan blive inspireret eller berørt af – eller måske endda opløftet af .Jeg vil også gerne invitere jer til en dialog og glæder mig rigtig meget  til at høre fra jer.

Min blog kommer dermed til at tage udgangspunkt i mit arbejde med børn, unge og familier. Et gennemgående omdrejningspunkt for hele mit virke: Først som lærer og herefter som privatpraktiserende psykoterapeut og leder af adskillige sorggrupper og skilsmissegrupper. Herigennem kender jeg til de udfordringer, som mange familier står overfor, og jeg har samtidig masser af erfaring med, at der i enhver livssituation, hvor vanskelig den end måtte være, altid er en sprække til liv og lys. Når det er sagt, må jeg hellere skynde mig at tilføje, at jeg selv er gift og mor til to børn. Mine to skønne børn er flyttet hjemmefra nu, men det at være mor, var og er stadig det, der giver allermest honning til min bikube.

Om mig

Jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i Århus og medlem af Psykoterapeut Foreningen (MPF), hvilket er din garanti for, at jeg er veluddannet og har lang klinisk erfaring. Derudover bygger mit arbejde på relevant efteruddannelse og erfaring:

  • Overbygning i Tab og traumer – komplicerede livsprocesser, Den sociale Højskole, Århus
  • Efteruddannelse i Systemisk Narrativ Anerkendende Praksis, KensingtonUniversity, London
  • Uddannet lærer med 25 års undervisningserfaring
  • Leder af sorggrupper og skilsmissegrupper
  • Supervisor for sorggruppeledere og arbejdspladser
  • Kursus- og foredragsholder
  • Forfatter til en lang række lære- og børnebøger, heriblandt ”Når børn mister – en bogpakke”
  • Til august aktuel med bogen ”Mor og far er skilt – historien om mor og far og mig”, skrevet sammen med Lotte Kappelskov Davidsen  

Henny Nørgaard



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc