Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Bloggen


Bloggen

DROP kontrollen

jul 5

Skrevet af: JanneF
05-07-2012 07:24  RssIcon

Det er ikke hemmeligt, at jeg er vild med kontrol. På godt og ondt har det været (og er det stadig hvis sandheden skal frem) en fast følgesvend i mit liv.

Derfor har, først livet med mine Ekstrabørn (min mands børn fra tidligere forhold), været en udfordring, for er der noget børn kan, med deres blotte tilstedeværelse, så er det at rokke ved vores kontrol. Dernæst livet med mine egne børn. Det har virkelig også rokket ved kontrolbarometret.

Det er ikke sådan, at jeg hver dag bevidst går rundt og tænker, at jeg gerne vil have kontrol over alting. Men jeg kan alligevel se, i selvransagelsens klare lys, at jeg ofte gør ting, fordi jeg kan lide at have kontrollen. Når min mand eksempelvis spørger: ”Skal jeg ikke hænge vasketøjet op”, svarer jeg prompte, selv om jeg er træt og egentlig godt kunne bruge 10 min på sofaen: ”Nej tak, det klarer jeg selv”. Hvorfor?

Fordi så jeg kan kontrollere, at det bliver gjort pænt og ikke bare slyngebombet henover tørresnoren, så t-shirts’ne ligner de der magiske vaskeklude, du kan købe som små hjerter og når der så kommer vand på det lille hjerte, forvandler det sig til en vaskeklud af en ikke helt ubetydelig størrelse.

I dag, da jeg blev coachet, stod det pludselig klart for mig, at endnu en gang var kontrollen kommet mellem mig og mit endelige mål. Hvorfor er det så vigtigt med vejen til målet? Er det ikke vigtigere at komme i mål end, at det foregår helt kontrolleret og plisseret på MIN måde? Jo, sat sådan på spidsen, så s***e være med kontrollen, lad mig tune ind på målet. Hvem ved, måske er der endda andre måder at gøre det på, som jeg i øjeblikket ikke kan få øje på fra mit kontrolcenter.

Med sommerferien for døren og udsigten til at være sammen med børn og Ekstrabørn i mange timer hver dag, er det en god ide at slække lidt på kontrolkravene. Jeg siger det bare. Det gælder også mig selv. Måske endda særligt mig selv, fordi min filosofi er, at vi selv må gå forrest og være den forandring, vi gerne vil se. Derfor vil jeg gerne advare om, at der snart hænger lidt overskydende kontrol i luften, som jeg har givet slip på. Pas på, du ikke løber ind i det..

Det bliver så meget mere afslappet, når vi voksne kan være lidt mere ”loose” og ikke holde på vores ret og former. Det er jo ferie – for alle, også for børnene, der har masser af stramme regler, restriktioner og rutiner at forholde sig til i hverdagen.

Fra en kontrolelsker kommer her et par fif, som du måske kan bruge:

·         Forsøg på at kontrollere, giver ofte bagslag – så prøv at lade være

·         Spørg dig selv, hvad sker der egentlig, hvis jeg giver slip på mit behov for kontrol

·         Find et kontrolområde, hvor du helt konkret kan øve dig i at slække lidt på kontrollen

·         Det er helt normalt, at det er uvant eller måske endda utrygt, når du vælger at gå nye veje. Men gør det alligevel

·         Vid, at det er ofte tanken om at give slip på kontrollen der er værre end rent faktisk at give slip

Nå ja og så til sidst, hvis du staver kontrol bag fra, står der faktisk Lort nok og det er måske værd at tænke over.

Med ønsket om en løseligt kontrolleret sommer
Janne

2 kommentar(er) indtil nu...


Sv: DROP kontrollen

Jeg er selv lidt af e kontrolfreak, selv om det unægteligt et blevet meget(!) bedre siden min datter kom til for snart 10 år siden.

Jeg øver mig fortsat på ikke at kontrollere alting, og her er min kæreste en god hjælp; han sætter ikke så mange rammer op (faktisk lidt for få, i forhold til børnene), og vi kan derfor supplere hinanden rigtigt godt.

Jeg er helt med på, at der ikke skal være kontrol med alt; børn skal også (ikke mindst indbyrdes) have lov til at prøve grænser af, så længe det ikke involverer spidse spyd, spader eller snore om halsen... ;)

Men vi ved jo også alle sammen, at børn har brug for rammer. Og det har de stadig, selv om det er ferie. Mit råd ville derfor nok snarere være at man generelt skal have en god balance mellem kontrol og frihed. En balance man kan fastholde, også i ferier.

Vi har lige haft vores tilsammen 5(!) børn i 2 uger. De er i alderen 3, 5, 5, 9 og 10 år, så der er "knald på".. :) (De yngste er alle 3 drenge, og de 2 ældste er begge piger.)
Her nytter det absolut ikke at slippe kontrollen, bare uden videre, for så ender vi på skadestuen flere gange i løbet af en dag, når de yngste begynder at smide hinanden ud fra køjesengen fx.

Derfor planlægger vi i stedet hvordan vi kan indlægge daglige aktiviteter (alt fra gåture, ture på legepladsen osv., til udflugter til fx zoo el. lign. seværdigheder), så de kan få rendt noget krudt af sig, både fysisk og mentalt (ved at de får andre, nye indtryk).

Så er de langt roligere, og "lystrer" bedre, og man kan med ro i sindet undlade hele tiden at skulle kontrollere om de nu er ved at slå hinanden ned igen.

Det handler simpelthen om at opsætte nogle faste rammer (dette er omfanget af kontrollen), som børnene i øvrigt kan handle frit indenfor. Så føler børnene sig ikke hele tiden kontrolleret, de voksne skal ikke bruge al deres energi på at kontrollere, og samværet (om det er til daglig, i ferier eller andet) bliver fyldt med noget positivt, frem for med konflikter og diskussioner, som en striks kontrol ellers vanligt fører med sig.. ;)

Af 2plus3,   31-07-2012 15:20

Sv: DROP kontrollen

Tak for din kommentar og perspektiv. Jeg er helt enig med dig i, at der er nødt til at være nogen kontrol og ikke mindst faste rammer.

Det jeg gerne ville invitere til at tænke over var hvilken kontrol vi opretholder og om det er nødvendigt? Og det vil jo være vidt forskelligt alt efter hvilken aldersgruppe af børn vi har med at gøre.

Det lyder skønt, at I har fundet et system der fungerer rigtig godt for jeres tilsammen 5 børn. Det er jo det, det hele drejer sig om, at finde noget der virker for en selv og familien.

Ha en dejlig dag
Janne

Af Janne Førgaard,   01-08-2012 08:14

Dit navn:
Titel:
Kommentar:
Sikkerhedskode
CAPTCHA image
For at undgå spam, skal du indtaste sikkerhedskoden i boksen nedenfor.
Tilføj kommentar   Annuller 

Anbefal delebarn.dk

delebarn.dk - Barnet i focus

Del på Facebook

Rådgivning  i forbindelse med skilsmisse.

Uanset om du lige er blevet skilt eller det er længe siden tilbyder jeg hjælp/ rådgivning vedr;
Hvad er bedst for vores barn/børn?
Vedrørende bopæl / forældremyndig /samvær.
Samt hjælp  til møde i Statsforvaltningen.

KONTAKT: 

For yderligere oplysninger;
Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tlf. hverdage 9 -16 
42220330

eller mail mig;
hanne.s.jensen@me.com


Seneste indlæg

Seneste kommentarer

interesseret i et lån
Hvordan får jeg mit lån inden for 1 uge
Loan Offer
Sv: Er du skilt og uden børn i julen?
HVORDAN JEG FIK MIN MAND TILBAGE
Rask og pålitelig finansieringstilbud
lånetilbud
Sv: Er du skilt og uden børn i julen?


Copyright 2009 - 2019 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook