Workcamp omkring søskende-relationer i de nye familiemønstre
apr
22
Skrevet af:
Helle Laursen Petersen
22-04-2013 08:15
Jeg var inviteret til at deltage i en workcamp på Danmarks Pædagogiske Universitet. Egmontfonden har igennem flere år støttet et stort forskningsprojekt omkring emnet og som er projektet ved at nå sin afslutning og det skulle nu afprøves på en indbudt skare.
Emnet ligger mig nært både professionelt og privat. Mine to bonusdrenge indgår i deres anden familie i flere søskenderelationer, fælles for dem er, at de ikke er biologiske. Men forskningen viser tydeligt, at det ikke har den helt store betydning om det er pap, hel, halv eller bonus - det er relationen der er vigtig. Her på delebarn.dk får vi ugentligt flere spørgsmål til RÅDGIVNINGEN omkring netop om dette emne. Det er tungt og fylder meget i familien Danmarks liv.
Her får I et indblik i emnerne og konklusionerne fra dagen.
Hvert 4. barn i Danmark har en eller anden form for halvsøskende. (halv, pap, sted, bonus, tidligere stedsøskende m.m.)
Børnene som ser deres forældre gentagne gange vælge til og fra, og dermed tror de at det bliver det ”lovligt” / normalt.... Forskningen viser dog at det trækker spor for disse børn ift. at relatere til familiemedlemmer generelt. Et af de spørgsmål der blev diskuteret, gik på påvirkningen ind i voksenlivet for disse børn med skiftende "søskende" - Et emne der bliver interessant at følge. Formår disse børn at knytte tætte forhold, tage nye mennesker ind under huden - eller bliver de bedst til korte flygtige forhold og får svært ved at holde fast i deres egen familie?
Spørgsmål som vi også diskuterede og som man kan stille sig selv inden man ændrer i børnenes tætte relationer:
· Tænker forældrene på papsøskendeforholdet når de vælger at bryde et forhold?
· Er forældrenes kærlighedsliv vigtigere end børnene?
· Underkender forældrene effekten af det de byder deres børn ift deres eget kærlighedsliv?
· Hvor går grænserne for familien? Og kan den ophøre?
· Hvad betyder det for børnenes fremtidige familierelationer?
· Udvandes familiebegrebet og erstattes af forbundenhed? og dermed er det ikke længere så følelsesmæssigt alvorligt.
· Skal biologiske søskende altid følges ad ?
Vi blev vist en film, som er lavet som en del af forskningen - På filmen var et bredt udsnit af forskellige familiestrukturer. Det samme billede gik igen med børns tilknytning til deres forskellige søskende. Nogle vil man aldrig af med (det behøvedes ikke at være biologiske) og andre (her også biologiske) så man nærmest aldrig. Mest markant var dog 2 piger hvis forældre på et tidspunkt i deres tidlige barndom havde været kærester.... Disse 2 piger betragtede sig selv som søskende (skønt der ingen blodbeslægtning var) og ville altid være hinandens "søstre". Begge havde biologiske hel og halvsøskende som ikke betød det samme for lige netop dem.
En anden god ting der blev nævnt på workcampen var at forelskede forældre ofte glemmer at deres børn ikke er forelskede og derfor måske har svært ved at dele glæden over den nye partner….
Et emne der også kom op var om man på sigt skal tænke søskenderelationer ind i en deleordning? Skal man fx. have mere tid hos far hvis der er kommet en ny halv-lille-søster? Og på den måde måske få en mulighed for at knytte tættere søskendebånd end hvis man kun sås hver anden weekend?
Vi skal lære et helt nyt begreb at kende i de danske familier:
Fortolkningspartner
Fortolkningspartneren er den søskende barnet deler livsvilkår med.... den der fx. kender begge hjem, den de følges med. Fortolkningspartneren er barnets tætteste relation.
Når forskningsresultatet offentliggøres vil vi selvfølgelig ligge linket her på delebarn.dk - Jeg vil rigtigt gerne høre Jeres erfaringer og meninger omkring ovenstående?
Min private holdning er at jeg tror man skal træde varsomt inden man giver sine børn "nye søskende" - Flere af børnene i filmen syntes det var rigtigt trist at skulle dele sine ting, flytte, indordne sig under nye voksne og nye regler – Mange havde en indre sorg over tab af ”søskende” pga. forældrenes brudte relationer.
Ikke mindst skal man kigge meget på børnene og lade dem blive HØRT - at blive hørt er ikke det samme som have lov til at bestemme... Tit er det mindst lige så vigtigt at blive hørt som det er at "få sin vilje" (set med barnets øjne)
Der findes meget mere om emnet på Danmarks Pædagogiske Universitet (www.dpu.dk)