Spørgsmål:
Kære rådgiver
Jeg (44 år) bor sammen med min kæreste (40) som har en dreng på 12 (Fylder 13 jan, 2012)
Jeg skriver på vegne af min kæreste og jeg, da vi har brug for at høre en mening fra en udenforstående. Vi ved efterhånden ikke hvordan vi skal takle situationen.
Sønnen R bor hos sin mor og R er hos os hver tirs. og hver 2. weekend. Derudover har vi ham hver 2. jul, og indtil i år har forældrene altid skiftes til at have ham i efterårsferien og vinterferien. A (far) og ekskone har fælles forældremyndighed. A og ekskone´s forhold er temmelig anstrengt og de udveksler oftest info over sms. Nogle gange på tlf., men kun når der er problemer. Min kæreste og jeg har boet sammen i 3 år (har ingen fælles børn) og vi har indtil nu haft det godt sammen med R. R tog godt imod mig da jeg flyttede ind hos hans far og overfor mig har R altid været kærlig og imødekommende:)
OG så kommer jeg til problemet fordi A´s ekskone mener at R, nu hvor han er fyldt 12 år selv skal have lov til at bestemme hvor han vil være i ferier og weekender. (Ekskonen har selv været skilsmissebarn, og sådan havde eks. det da hun blev 12 år.) Her er A og jeg ikke enige, da vi mener at R på nogle områder ikke er moden nok til at tage det ansvar og til at kunne overskue konsekvenserne af sine beslutninger. Vi snakker her ikke om en hormonfyldt teenager, men en sød og klog 12-årig dreng som stadig sover med sin bamse ved hovedpuden, og som endnu ikke har lært at færdes på egen hånd i byen. A og jeg er selvfølgelig indforstået med at vi på et eller andet tidspunkt skal lave om på deleordningen hvis R helst vil være mest hos far el. mor. Det kommer bare meget tidligere end vi havde ventet.
Det handler om at han oftere og oftere aflyser sine dage hos os fordi han hellere vil være hjemme hos mor el. hos anden familie. Det er efterhånden blevet sådan at R til enhver tid kan komme og melde fra, dvs. at det udelukkende er blevet ham der bestemmer hvornår vi holder ferie sammen, hvor mange dage osv. Oftest med kort varsel og indirekte besluttet, dvs. når han har planlagt noget med sin mor får vi først besked bagefter, ofte over sms. Vi bliver ikke spurgt om det passer os, og har vi en anden mening bliver den overhørt eller ignoreret. Vi får altid at vide at det er R der selv har besluttet det. R snakker bare aldrig med os om det når han er hos os, det kommer næsten altid frem 1-2 dage efter at han er kommet hjem til sin mor. Vi føler efterhånden at vi ikke ved hvornår vi kan regne med ham/stole på ham. A har selvfølgelig taget en snak med R om det her, men det ser ikke ud til at ændre på noget som helst.
A forstår ikke hvorfor han/vi bliver valgt fra, og er selvfølgelig rigtig ked at det, for overfor os giver R altid udtryk for at han hygger sig og har det godt. R kan aldrig forklare hvorfor han vælger at være hos mor. Vi vil selvfølgelig ikke tvinge ham til at være hos os..., men omvendt vil vi heller ikke acceptere at alle beslutninger bliver truffet af dem hen over hovedet på os. Når A og ekskone har fælles forældremyndighed er det så ikke meningen at begge parter bliver hørt og at vi finder et kompromis? (Han er jo kun 12) Hvis vi bare kunne få en ordentlig dialog om hvad der foregår ville vi være mere rolige, men vi føler os virkelig sat helt udenfor. A har forsøgt at diskutere uenigheden med eks som ikke lytter eller rokker sig. Efter vores mening lægger hun ansvaret over på sin søn når hun siger, at det er ham der skal bestemme. Ud fra den må "tingene" foregår på ser det for os ud til, at det stadig er hende der trækker i trådene men det kan vi jo ikke får be- eller afkræftet.
Vores samvær med R bliver simpelthen mere og mere begrænset. Vi har oplevet at banale ting vi har sagt el. gjort er blevet kritiseret når R er kommet hjem til sin mor. Vi kan føle at vi er til eksamen hele tiden, og at R måske ikke gider at komme igen hvis der er noget som ikke passer ham. Vi opfatter det lidt som om at R ser sine 2 hjem som ét ta´selvbord han frit kan vælge fra. Er det fair at en deleordning glider ud med den eneste begrundelse at drengen selv skal have lov til at bestemme? Vi håber du har et rigtig rigtig godt råd.:) Det skal siges at eks har bedt om et møde med en børnesagkyndig rådgiver i statsforvaltningen, men mødet er først i januar måned.
Mange hilsner
K
Renée's svar:
Kære K
Jeg synes det er svært at tale om retfærdighed, eller om hvorvidt noget er fair eller ej, i en sag som denne. Jeg kan sagtens se sagen fra jeres synspunkt og ville hvis det var mig selv, også blive ret frustreret, da det bliver svært at planlægge sin tid, når tingene hele tiden ændrer sig, og ofte med kort varsel. Samtidig tænker jeg også der er noget sørgmodigt over.....
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her