Spørgsmål:
Kære Delebarn
Jeg har mødt min dejlige kæreste for 3 måneder siden. Han har 2 skønne børn, på henholdsvis 7 og 3 år. Jeg selv har 2 på 9 år.
Problemerne ligger så ikke i børnene. Men måden hans eks gør krav på ham og slet ikke vil forstå, at det altså ikke hende og hendes lille lykkelige familie mere. Prøvede i starten af mit forhold, at få hende til at acceptere mig og måske bare sætte sig ned med mig og drikke en kop kaffe, så vi kunne lære hinanden lidt at kende (som jeg har gjort med min eksmands nye kone og det har fungeret fint i 5 år). Men nej hun synes ikke hun er klar til det og kigger igennem mig og ignorerer mig når jeg er til stede. Har prøvet på alle måder at være sød og imødekommende, men har sgu lidt svært ved det efterhånden.
Det største problem hos mig ligger så i, at de har besluttet sig for at være "venner" og deles om alt med de kære børn. Datteren på 7 år deltager fx meget i løb, hvor mor og far selvfølgelig begge skal være til stede, og så er min mand løbet, selv om vi havde besluttet os for, at gøre noget sammen. Han synes så bare, at jeg skal komme med, men jeg må indrømme, at jeg ikke har lyst til, at stå der som et eller andet vedhæng imens de spiller den lille familie.
Han har så sine børn hver anden uge og jeg synes på en måde at det må være hans tjans at deltage i deres aktiviteter imens de er hos ham og hendes når de er hos hende. Undtagen selvfølgelig, at den ene er forhindret i at deltage i sin egen uge. Så skal han da selvfølgelig dukke op. Men nu her i denne uge ringer eksen, der er picnic med klassen i næste uge, hvor vi i øvrigt havde planlagt at gøre brug af vores alenetid sammen, da mine børn er på koloni den uge. Og så skal han selvfølgelig deltage med hende, og det er jeg ikke klar til at acceptere, for det første har vi planlagt noget sammen, for det andet, har hun sin mor med sig, og for det tredje er jeg ikke klar til at acceptere at de bare løber rundt og spiller en lille lykkelig familie, nu når jeg er kommet ind i billedet og de faktisk ikke er en lille lykkelig familie længere.
Måske ville jeg have det anderledes med det her, hvis hun ikke havde besluttet sig for at gøre tingene besværlige, ved ikke at kunne acceptere mig. Men på den anden side, kan jeg så ikke se, at det kan være godt for børnene at acceptere at deres forældre ikke er et par længere, når de alligevel altid spiller det spil ved offentlige sammenkomster.
Det må så siges at han meldte fra der, men vi har alligevel ikke fundet en flade på det her, og hvordan vi skal klare de fremtidige situationer. Men vi er begge enige om, at vi elsker hinanden og det er problemer som vi skal finde en løsning på. Hvad synes I, er jeg helt gal på den. Det må så siges, at jeg stoler på min kæreste og tvivler slet ikke på hans følelser for mig. Men det er så eksen som jeg ikke stoler på og ved ikke hvad hun kan finde på......
På forhånd tak for hjælpen
L. G
Renée's svar:
Kære LG.
Der er mange aspekter i dit brev synes jeg, men sikkert er det at dit møde med din nye kærestes eks har bragt rigtig mange følelser ......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her