Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Vores datter er 6 mdr. - Hvordan optrapper vi samvær?

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej rådgivning.

Først og fremmest, tak for jeres rigtig gode og rigtig behjælpelige side.

Jeg er mor til en pige på 6 måneder, og jeg skriver til jer for at få lidt gode råd til hvordan samværet mellem min datter og hendes far kan optrappes på en god og tryg måde.

Lidt om vores situation:
Min datters far og jeg gik fra hinanden lige efter hun blev født og vores ordning har herefter været at han er kommet hos os 3 gange om ugen af cirka 1 times varighed.
 
Det forløber typisk sådan når han er her, at han får hende over hos sig når han kommer og imens de hygger sig nusser jeg lidt rundt i huset og går i bad og den slags. Efter en halv time - tre kvarter bliver hun lidt ked og trænger lige til at se mig og han kommer ud med hende og jeg snakker lidt med hende, holder hende måske lidt osv., hvorefter han går med hende igen og hygger med hende indtil hun bliver træt, med flere eller færre (nogle gange ikke flere) gange hvor hun lige skal ud og se at jeg stadig er der.

Stemningen mellem os er  "ok" - den har tidligere været meget anspændt, men i de sidste 2-3 uger er tingene lettet meget, hvilket også har kunne mærkes på vores datter (som før var mere morpjevset, ikke blev glad for at se ham når han kom - selvom hun normalt er ét stort smil - og blev voldsomt ked af det efter han var gået. Nu bliver hun glad for at se ham, hun hygger sig sammen med ham, hun er mindre morsyg og hendes voldsomme reaktioner er helt forsvundet).

Dét vi har tænkt mht. optrapning er inden længe (i takt med at hun begynder at få fast føde - pt. ammer jeg stadig fuldt og er først lige ved så småt at begynde at give hende lidt grød-smagsprøver) at begynde at rykke samværet over hos ham. Vi tænker at gøre det sådan at jeg i starten er med derovre, og at jeg efter lidt tid begynder at gå og komme tilbage og hente hende - først efter en halv time eller sådan noget, og så efter længere og længere tid ad gangen, afhængig af hendes reaktioner på det.

Jeg er meget i tvivl om hvordan vi derfra skal optrappe og hvordan samværet skal forløbe frem til vi (vel om et års tid eller halvandet eller sådan noget) skal lave en fast og længerevarende ordning for samværet. (Eksempelvis er jeg i tvivl om hvornår det er hensigtsmæssigt at "trappe ned" på antal gange om ugen og op på antal timer pr gang - og den slags).

Har I nogle gode råd til hvordan man laver en god optrapning?Jeg er selvfølgelig klar over at børn er meget forskellige, men jeg tænker om I har nogle"tommelfingerregler", eller noget inspiration?

Jeg ser meget frem til jeres svar.

Kærlig hilsen en spekulerende mor

Hanne's svar:

Kære ”Spekulerende mor”

Du efterlyser en slags tommelfingerregler for at optrappe et samvær med jeres 6 måneder gamle datter.

Som du skriver det lyder det som om I har forsøgt det på den – for hende bedste måde. Og jeres planer (dine overvejelser) virker meget rigtige.

Man siger om små børn – her tænker jeg fra 1 års alderen at de skal have hyppige men kortvarige former for samvær. Det med både optrapning og nedtrapning er jo en sag man må føle sig frem til for hvert barn er forskellig.

Fra 8/9 måneders alderen kan man nogen gange....





Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc