Vores 6 årige søn er jaloux på vores nye kærester. Hvad skal vi gøre?

Hej

Jeg skriver til jer, fordi min søn på 6 år er jaloux på både min nye kæreste og har været jaloux på hans mors kæreste gennem et helt år nu.

Hans mor og jeg gik fra hinanden, da han var 1½ år gammel, så han er vokset op med, at vi bor hver for sig. Vi bor 400 m fra hinanden og har fra start haft et godt samarbejde omkring ham. Fra han var 2 år gammel har vi delt ham 7-7 (mandag-mandag). Det, som jeg vil nævne som den største udfordring, siden vi flyttede fra hinanden og til nu, er, at han med jævne mellemrum har givet udtryk for, at det er forvirrende at bo to steder - at have to baser.

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 mdr., og for ca. en måned siden introducerede jeg ham for hende. Det gik godt, og han var helt vild med hende. De næste par gange gik også godt, men så skiftede han. Det startede, da han fandt ud af, at han ikke skulle med min kæreste og jeg hjem til hans farfar og farmor - han ville med. Så begyndte han med "I snakker aldrig med mig", "I kan ikke lide mig", "Far, du elsker din kæreste mere end du elsker mig" osv.

En uge senere vågner han op om morgenen og vil over at ligge ved siden af mig i min seng, men opdager at min kæreste ligger der. Han vidste godt hun sov der, men havde glemt det igen. Han går i stedet ind i stuen og ser TV. Jeg går ind og snakker med ham, og han synes, det er svært at vænne sig til, at der er et nyt menneske i mit liv, som jeg er intim med. Han føler sig forståeligt nok skubbet ud. Da min søn og jeg gik ud af døren, ville han ikke sige farvel til hende.

I søndags ville han ikke med til noget børnejazz min kæreste havde fundet, fordi hun skulle med. Min kæreste og jeg tænkte, at det var en overgangsfase, men om aftenen ringer jeg til hans mor og beskriver situationen. Hun siger så, at sådan har det været gennem et års tid hjemme hos hende og hendes kæreste, som faktisk var flyttet sammen med hende, men pga. af vores søns jalousi har de valgt, at han tager to dage om ugen hjemme hos ham selv for, at alle kan få en pause. Hans mor og hendes kæreste synes de har prøvet alt, men at det ikke har ændret noget.

Hele denne uge har min kæreste og jeg haft for os selv, og det har været en god uge. Fra i morgen skal jeg så have min søn igen i en uge, og vi frygter selvfølgelig, at i sidste ende kan min søn gøre, at vi ikke kan være sammen. At han bliver ved med at insistere på at have mig for sig selv.

I onsdags tog hans mor og jeg en fælles snak med ham. Vi sagde til ham, at vi elsker ham og at han aldrig vil miste os. At vi ikke forventer, han elsker vores kærester på samme måde som vi gør, men at han skal acceptere dem og ikke prøve at stikke kiler ind mellem os og dem. At vi forstår hvis han er bange og synes det er mærkeligt at nogle ting har ændret sig (fx at vi sover sammen med vores kærester). At vores kærester kan lide ham, gerne vil lære ham bedre at kende og vil have at vi har det rart sammen (og det er også sådan det er). 

Jeg foreslog ham i øvrigt, at dele soveværelset op hjemme hos mig, således at han fik sit eget værelse (Vi bor i en 2V'er). Det blev han glad for. 

Vores søn er en glad, social dreng, der går i 0. klasse og generelt trives godt. Han tisser dog dagligt i bukserne, men vi får at vide fra alle inkl. hans læge, at det er helt normalt i den alder. Han er vellidt af alle og er godt med fagligt. Elsker fodbold som han spiller et par gange om ugen i en klub. Han er også en følsom og tænksom dreng. Jeg fornemmer en ambivalens i ham, hvor han i virkeligheden godt kan lide vores kærester, men at han er bange for at miste sin far og mor. Og er vant til at være i centrum som enebarn.

Har I nogle gode råd?

Venlig hilsen

KK

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her