Spørgsmål:
Kære Delebarn
Jeg har skrevet efterhånden flere gange til jeg, og jeres svar har været meget brugbare. Jeg har længe haft mistanke om, at mine børns far er meget hårdhændet/voldelig over for mine unger. Dels de oplevelser min datter, (nu 22) havde med ham, da vi boede sammen (han raserede engang hele hendes værelse, fordi hun havde sat en plakat op på døren med, i hans øjne, "forkert tape"). Han spillede os bevidst ud mod hinanden osv. noget jeg først har fundet ud af her senere. Jeg har tre drenge på 11, 8 og 3 år, min eks er ikke far til de to store. Men da vi var gift, var han meget hård over for de tre ældste børn, og jeg havde flere gange fat i ham, for at få ham til at slappe af. Fatter ikke, at jeg ikke tog alle børnene og skred! Da den nu 8 årig, var 6 år fortalte han, at far havde taget kvælertag på ham. Han benægtede naturligvis (far) da pædagogerne i fritidshjemmet konfronterede ham og nu ved jeg ikke, hvad der ellers er sket i sagen. Drengen siger flere gange, at far gør det og det, men når jeg så spørger ind til det, trækker han i land. Den 3 årige har også sagt at far skubber og råber og altid er sur.
Idag kommer 3 årig hjem fra samvær. Vi hyggesnakker. Jeg spørger så, hvordan storebror har det (han er stadig hos sin far) og 3 årig siger, at storebror er meget meget ked af det. Jeg spørger hvorfor, tror det måske er fordi han savner sin mor, lige er startet i skole efter lang sommerferie mm, men drengen siger, at far havde SMIDT storebror hen ad gulvet og råbt WAWAWA ind i hovedet på ham. Da han senere genfortæller historien, har far også revet storebror i håret og slået ham over nakken. Fars barndom var meget præget af vold, og han har aldrig fået hjælp til at tackle det.
Jeg har flere gange taget hans hidsighed mm op til, når vi en sjælden gang har talt sammen. Til et møde i statsforvaltningen blev vi smidt ud, fordi far råbte og skreg og hamrede i bordet. Da måtte vi ud og have et kvarters pause.
Drengen (den 8 årige) har et meget lavt selvværd, hvis han gør noget dumt, slår han sig selv, han taler tit grimt om sig selv osv.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Far kan jeg ikke tale med, vi har en retssag i udsigt om bopælen, drengen har det ad helvede til, jeg har mest lyst til at tage alle ungerne og flytte langt langt væk, indtil der er kommet klarhed over det hele.
Hvem skal jeg kontakte? Har tidligere talt med PPR, som "er på" drengen, og de siger, at børn ikke opdigter sådan noget, skal tale med min advokat i morgen, og har i dag ringet til lederen fra fritten om min mistanke, som desværre ikke er en mistanke længere.
Meget bekymret mor
Renée's svar:
Kære bekymrede mor
Det lyder virkelig ikke rart det du fortæller. Jeg tænker som PPR, at børn ikke opdigter den slags, og jeg er faktisk lidt uforstående overfor hvorfor de ikke fra PPR´s side har lavet en indberetning til statsamtet og hvorfor der ikke allerede er offentlige tiltag i gang ang. ændret el. begrænset el. overvåget samvær? Samtidig tænker jeg at fritidshjemmet også skal lave en indberetning til de sociale myndigheder, hvis de har mistanke om noget. Disse indberetninger er vigtige og væsentlige, da de kan give et samlet overblik når det engang skulle blive nødvendigt. Og det er altid vigtigt i offentlig regi, at have alting på skrift. Derfor vil jeg også allerede nu anbefale dig, at skrive ......
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her