Vil jeg få mere tid sammen med min datter hvis jeg flytter tættere på hende?

Min datters mor og jeg blev separeret i 2005, da vores datter var ca. 2 år gammel. Vores separation var meget konfliktfyldt, og vi blev nødt til at lave en samværsaftale i statsforvaltningen. Da vores konflikt den gang var meget intensiv og opslidende, aftalte jeg 2 ugers sommerferie, resterende ferier på skift og så ellers samvær hver 2. uge i weekender. Dette var en aftale, som jeg som udgangspunkt gik med til, men gik på kompromis i håb om, at det nok skulle blive bedre med tiden.

Det skete ikke... De problemer vi havde i forholdet er ikke løst, men er vedvarende.

Nu er der gået næsten 9 år og vores indbyrdes forhold lader aldrig til at være eller blive stabilt eller godt. Moderen har før og efter vores forhold haft meget lange (årevis) behandlingsforløb hos psykiater. Jeg er aldrig blevet informeret om en diagnose eller indhold i disse behandlinger (heller ikke i løbet af vores forhold). Som jeg kender moderen, og som jeg oplevede hende i vores forhold og også nu, så har moderen en utrolig stor trang til at kontrollere og dominere de nærmeste i hendes liv. Når moderen ikke får sin vilje eller bliver presset reagerer hun meget udadvendt, hvilket kan være voldsomt fysisk og psykisk.

Vores grundlæggende problem mellem moderen og jeg er vores tid med vores datter, men det er UMULIGT at få moderen til at indgå på mere tid til min datter og jeg. Jeg har ofte haft tanken, at vores datter er et "værktøj", hvormed moderen har kontrol og dominans over mig. Lyder nærmest som paranoia.

I 9 år har jeg prøvet via moderen og via statsforvaltningen at få ændret vores samværsaftale. Eksempelvis kunne jeg godt tænke mig 3 ugers sommerferie. Vores samarbejde "bølger", det er som om, at det går godt et stykke tid, og så sker der en form for "eksplosion" og moderen er "umulig". Beklager den flyvske formulering, men det er som, konflikten er uundgåelig.

Moderen forsøger til stadighed at give et negativt udtryk af mig i statsforvaltningen. Igennem statsforvaltningen har hun forsøgt sig med forbud mod aktiviteter, jeg foretager mig med vores datter og ligeledes ifm. skolevalg midlertidigt forsøgt at fratage mig min forældreret. Dette ved jeg kun ifm. jeg har søgt fuld aktindsigt.

Der er eksempler på, at moderen tager ferie (så jeg mister mit samvær), så vores datter kan komme til konfirmation og fester i moderens familier. Når vores datter er hos moderen, så tager moderen på ferier og uddannelse uden vores datter. I disse perioder har moderen organiseret pasning med familie og hendes veninder. Mine direkte ønsker om at bo en uge i nærheden og hjælpe med pasning tages ikke imod af moderen. Vores datter beretter at de er de valg hun får. "Far" som option får hun ikke. Skal vores datter vælge i disse situationer?

Jeg bor pt. ikke i umiddelbar nærhed af vores datter (kørsel på 5 kvarter). Jeg er selvstændig erhvervsrivende med rejser og forretning i udlandet. Jeg betaler 200 % af børnebidrag oven i normalbidraget. For mit eget vedkommende har jeg indtil nu haft behov for at være på rejse, men samtidig også haft mulighed for at prioritere samvær med vores datter. Jeg holder min samværsaftale, har dog enkelte gange måtte spørge moderen om, vores samvær kunne flyttes. Jeg deltager i stort set alle møder på skole og SFO.

Vores datter og jeg har et super forhold og vi har en god kontakt og kemi. Jeg har flere eksempler på, at vores datter gør nye ting enten i mit samvær eller samme aften, når vores datter vender hjem til sin mors bopæl. Den seneste tid har jeg oplevet nogle ændringer hos vores datter. Hun kommer lettere i uligvægt. Bliver ked af det, når hun hentes af sin mor. Vores datter beretter, om en mor som jeg husker hende fra vores forhold. Udfarende og manipulerende. Min datter giver udtryk for at gerne vil være mere sammen med mig, når vi er sammen. Ikke nødvendigvis halvdelen af tiden, men tættere på og mere sammen.

Moderen og jeg havde en stor konflikt i begyndelsen af 2012. Jeg spurgte moderen, om vi ikke skulle gå til "samarbejdsterapi" hos hendes (gamle) terapeut, hvor vi også kort efter vores forhold stoppe havde gode erfaringer mht. parterapi. Fra den gang husker jeg stærkest, at terapeuten skulle spørge 5+ gange om T. havde et forhold med sin far, før moderen svarede i et sammenbrud. Efter vores separation ved jeg, at moderen har været i ca. 1 til 2 årigt forløb hos denne behandler.

Moderen indgik på disse møder i 2012 en aftale om, at jeg kunne deltage mere i vores datters hverdag, ved at jeg to uger om året i en hverdagsuge skulle leje et sommerhus i nærheden af bopælen. Vores datter skulle bo hos mig denne uge og på den måde var vi mere sammen. Vi har haft to uger i 2013, vores datter beretter at ugerne som "sjove", og vores datter har selv foreslået, at det kunne der være mere af. Moderen har dog lukket ned for disse uger, selvom vi har denne aftale på skrift. Jeg har opfordret til nye møder hos terapeuten, men dette er afslået af moderen med at "hun synes hun er fleksibel" og "vi har et godt samarbejde"... I stedet vil moderen have møder i Statsforvaltningen og har anmodet om børnesagkyndig rådgivning.

Vores datter vil mig og jeg min datter mere. Vi giver begge udtryk herfor, og jeg er også nervøs for, at vores datter vokser op i et hjem, jeg blev nødt til at forlade, før jeg brød sammen.

Vi har nu om kort tid (1 dag) et forligsmøde i statsforvaltningen og jeg går med følgende tanker og spørgsmål, som jeg håber at kunne få hjælp med:

Jeg vil gerne tage ny bopæl tættere på vores datter. Hvis det kan lade gøre hurtigst muligt, og hvis min nuværende bolig ikke kan sælges, vil det være bolig nr. 2. Vil det i så fald kunne lade sig gøre at ændre en samværskontrakt således, at min datter og jeg kan være mere sammen? Vil det være muligt at lave en ordning med statsforvaltningen, hvor en ekstra omkostning til en anden bolig (delvis) kan finansieres af det forhøjede børnebidrag.

Jeg er meget nervøs for vores forligsmøde, for jeg føler rent faktisk, at jeg har to "modstandere". Det har i samtlige 9 år været komplet umuligt at få statsforvaltningen til at lytte til mine argumenter, sandsynligvis fordi det bare ligner to voksne "idioter", og fordi moderen bruger argumenter (som bopælsforældre), som "vægter" højere end mine.

Venlige hilsner

L....

Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her