Vil ikke hjem til far og klager over "ondt" i maven

Kære Delebarn

Tak for god hjemmeside!

Jeg er bekymret for min datter på 6 år, som jeg deler 50/50 med hendes far. Vi bytter hver mandag og hun har således en uge hos mor og en uge hos far. Den ordning har vi haft siden hun var 2½, og det har kørt op og ned, dog med en gennemgående glad pige. Hun har de sidste mange måneder været meget ked af at skulle bytte og har ofte grædt, fordi hun "ikke vil hjem til far", når det er byttetid. Når hun er hos sin far, er hun dog glad og tilfreds. Hun har den sidste måneds tid klaget over ondt i maven og ondt i brystet, flere gange om ugen, og vi har forsøgt at kigge meget på hendes kost, men har dog konkluderet at det mest sandsynligt er noget følelsesmæssigt, da vi giver hende sund og varieret kost. Vi har talt med hende om hvordan hun har det og hun siger selv at hun ikke kan lide at bytte. Hun kan også i løbet af mandagen være ked af at have sagt farvel samme morgen.

Jeg tror at omstillingen virker stressende på hende, og hun kan være ked af det både mandag og tirsdag - og igen lørdag, søndag når hun ved at byttedag er tæt på. Hendes far og jeg taler godt sammen og er begge opsat på at hun skal have det så godt som muligt. Han er single og jeg har fundet en ny mand, og har fået en lille ny datter. Da jeg nu har en lille ny, har jeg gjort ekstra ud af at tage dage, hvor min store pige og jeg laver noget sammen - alene, så hun ikke skal føle sig tilsidesat og så hun får "nok mor" på en uge. Men den største bekymring er pt; hendes mavesmerter og hendes følelser; hvad skal jeg gøre? Jeg føler at vi griber efter alle mulige svar i luften, og kunne godt tænke mig et råd om vi skal ændre noget i vores bytning, eller om vi skal holde kursen.

Hendes far mener at der er faser som denne, som hun kommer igennem og derfor er det ekstra vigtigt at vi holder fast i ordningen for at give hende faste rammer at forholde sig til. Jeg er mere bekymret for hendes følelser og vil ikke svigte hende, hvis hun går og har "ondt i hjertet". Jeg tænker også om en fast base vil give hende den ro, som hun evt. kunne have brug for.

Vi har ikke sat os ned og talt med hende om hvad hun selv kunne tænke sig, og vi tvivler på om hendes loyalitet overfor os begge, vil sløre hendes svar på sådanne spørgsmål. Desuden mener hendes far at hun er for lille til selv at være med som beslutningstager. Jeg er ikke afklaret med hvad jeg synes på det punkt, dog mener jeg at det er mit ansvar som mor, at give hende de bedst mulige rammer og hjælpe hende med beslutninger, så hun ikke selv kommer i klemme.

På forhånd tak

Den bekymrede

Kære bekymrede

Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her