Spørgsmål:
Kære Delebarn.dk
Jeg er mor til to drenge, A på 5 og F på 7 år og den uheldige ejer af en 7/7-ordning, som jeg ønsker at få lavet om. Ordningen har kørt siden april i år, det vil sige 7 måneder. Jeg blev ret hurtigt klar over at det ikke var den optimale løsning og kontaktede Mødrehjælpen. Her blev jeg rådet til at vente lidt med at tage ordningen op i Statsamtet, bare til der var faldet lidt ro over det hele og man kunne se, hvilke problematikker omkring børnene der skyldtes skilmissen generelt og hvilke der var relaterede til deleordningen og samarbejdet. Jeg blev af socialrådgiveren hos Mødrehjælpen endvidere rådet til at se hvor mange udtalelser fra fagpersoner omkring børnene, jeg kunne skaffe. Udtalelser, der til sammen kunne tegne et billede af, hvad det var for børn, der var tale om og hvilke behov de havde. Desuden skulle jeg notere ned hvordan børnene havde det løbende og hvordan kommunikationene med faren gik.
Jeg er ret sikker på at faderen ikke frivilligt vil gå med til at ændre deleordningen så derfor har jeg gjort mig meget umage med alt dette. Mine notater fylder nu 12 sider. Desuden har jeg en profil fra teampædagogen i børnehaven for den ældste dreng der viser at han er et barn der har brug for faste rammer og en elevplan fra 0. klasse der siger det samme. På min yngste søn har jeg en indstilling til observation af teampædagog, men selve oberservationen er ikke påbegyndt endnu. Min sagsbehandler i Mødrehjælpen har kigget det samlede materiale igennem. Hun vurderer godt jeg kan gå videre med det men kan ikke svare på hvor stærkt et grundlag det reelt er. Dette leder frem til mit spørgsmål nummer 1: Har I ressourcer til at skimme mit materiale igennem og vurdere, hvordan jeg står? Jeg er også usikker på, hvordan mit skriftlige materiale kommer i spil i det videre forløb. Er det sådan at jeg indsender det og kan forudsætte det læst/skimmet af mæglerne inden mødet i Statsamtet? I så fald skal det vel også være min exmand bekendt?
Jeg har kigget på Statsamtets hjemmeside og så vidt jeg forstår det er første trin konfliktmægling i et tilfælde som dette. Men jeg har ikke forstået om konfliktmæglingen kan ende med at mæglerne/Statsamtet træffer afgørelse hvis ikke min ex og jeg når frem til et resulatet i løbet af de tre timer, der er sat af. Mødrehjælpen har anbefalet, jeg beder om en børnesagkyndig undersøgelse, hvis det ikke lykkes at få medhold i første omgang, men hvad vil det helt konkret sige og hvornår i forløbet vil det være?
Jeg har tidligere - da jeg lå i skilsmisse - kontaktet Statsamtet, men dengang følte jeg jeg blev afvist i telefonen. Jeg var følelsesmæssigt ret ude af balence på den tid, det skal lige siges. Men jeg skulle nok have insisteret på rådgivning dengang, så var jeg ikke havnet her. Det latente konfliktniveau mellem min ex og mig er meget højt, og jeg er meget bevidst om ikke at komme i skænderi med ham. Jeg forudser at når jeg tager dette skridt vil det blive endnu værre og jeg er derfor interesseret i at være så velforberedt som muligt så jeg kan handle så konstruktivt som muligt. Jeg ved jo at børnene kan mærke det hele og derfor vil jeg gerne det går så glat som muligt. Dette leder frem til mit spørgsmål nummer 2: Vil I skitsere proceduren fremover for mig? Jeg vil også gerne høre, hvor i forløbet jeg eventuelt skal entrere med en advokat.
Jeg vedhæfter de omtalte dokumenter:
- Elevplan for F for skoleåret 10
- Notater om børnenes trivsel og kommunikation med K (min ex)
- A og F: denne fil indeholder børnehavens observationer af A og teampædagogens observationer af F. Desværre er det byttet rundt på de første to sider i pdf'en, det beklager jeg.
Jeg er taknemmelig for enhver hjælp, for jeg er meget nervøs for det videre forløb. Det hænger nok sammen med at mine egne forældre sloges som hund og kat om os børn og jeg havde svoret at jeg aldrig selv ville komme hertil.
Mange venlige hilsener
Mig
Hanne's svar:
Kære dig
Jeg vil råde dig til – i første omgang at skrive til børnenes far, hvordan du ser at den nuværende ordning ikke fungerer og at I jo før har talt om, at 7/7 var en prøveperiode indtil efterårsferien og I har talt med 9/5 for det ene barn men grundet de forskellige tegn ( nævn kort børnenes mistrivsel og manglende overskud sådan som du ser og som det fremgår af dine notater)der er på at børnene ikke trives ønsker du en samværsform for hvor børnene har en fast base.
Jeg synes du skal foreslå børnenes far at....
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her