Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Vi er dybt uenige om skolen og skolevalget

Elisabet

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Min søn på snart 9 startede i skole 2008. Dette gik rigtig skidt, vi, forældrene, var lige blevet skilt, vi var flyttet væk fra det vante miljø, men tæt på far, og drengen var også lige blevet storebror. Der var rigtig mange problemer i klassen, og det endte med, at en anden dreng blev smidt ud pga flere tilfælde af voldelig adfærd, både fra barnets og forældrenes side - også i skoletiden foran de andre børn.

S startede så forfra, og her gik det faktisk rigtig godt. Lidt krudt bagi, men var sød og vellidt (hvilket han stadig er).

I 1. klasse fik de nye lærere, og her gik det helt galt. S kan ikke klare musiktimerne, han kan ikke klare dansktimerne eller nogle af de andre timer., hans puls stiger, han sveder, han siger, det klør over det hele, han råber af de andre børn fordi han ikke kan koncentrere sig i larmen. Kalder dem grimme ord Han er meget stresset. Hjemme er der ingen problemer, han er sød, glad empatisk, sød ved andre børn, tænker meget kreativt og alternativt, er sød og omgængelig, som en 8-9 årig nu engang er. Han er sig selv, som han nu er :)

Samarbejdet mellem far og mor er kørt helt af sporet, der er ikke enighed om noget som helst. Vi er til rigtig mange møder, hvor jeg bliver "hængt ud" af især speciallæreren, som tilsyneladende har set sig gal på mig af en eller anden grund. (der er 6 andre forældre på skolen, der har klaget over hende af andre årsager)

Skolen udtrykker stor bekymring for mine drenge (storebror går et par klasser over, men vi har ikke været til et eneste møde med skolen om bekymring for ham, har altid fået af vide at han trives rigtig godt, er dygtig fagligt og sådan) men i samarbejde med skolen bliver der skrevet til PPR angående S.. (det var så i 2009 men her er først sket noget i 2011) Psykologen er langtidssygemeldt, men vi får en rigtig dygtig vikar, som har nogle samtaler med S, og tager nogle tests, der viser han har besvær ved arbejdshukommelse. De andre test ligger han over eller på landsgennemsnittet.

Under samtaler med psykologen er S meget ked af sin familiemæssige situation, han er i deleordning, og siger, det er forfærdeligt og han hader det. PPR udtrykker bekymring for deleordningen, men "må" ikke udtale sig, men skriver til mig i en mail, at det ville være bedst for S at høre til et sted.

Vikaren får desværre fast arbejde, lige som der i marts skulle holdes et netværksmøde på skolen, og dette bliver udskudt til maj måned, hvor den gamle psykolog er kommet tilbage, men efter et par uger bliver langtidssygemeldt igen. (vi har aldrig mødt hende, jeg har talt i tlf med hende) S har siden efterårsferien 2010 været i specialklasse med voldelige og adfærdsvanskelige børn. (skal lige sige, at S kun er verbal, han slår aldrig).

Storebror skifter skole efter vinterferien 2011.(han har en anden far, hvor samarbejdet fungerer optimalt) storebror blomstrer fuldstændigt op,. Pga forrige skoles bekymring,  har han et par samtaler med en privatpraktiserende psykolog, der udtaler at der absolut ingen bekymring er for ham, han er sød, glad, velfungerende og har et par dygtige og kærlige forældre :) Men den gamle skole skrev og udtrykte bekymring til socialforvaltningen uden et eneste møde med forældrene. Under al kritik.

Med hensyn til S blev vi i maj måned enige med skolen om at holde et netværksmøde lige inden sommerferien for at finde ud af, hvordan S bedst kan hjælpes. Dette møde blev ikke til noget, og nu står det så, at S starter i specialklassen igen umiddelbart efter sommerferien. En klasse han skiftevis er glad for og meget ked af at gå i pga de andre elever. Han fungerer bedst 1 eller 2-1, og det kan man jo ikke tilgodese i nogle klasser overhovedet.

Jeg vil så gerne have, han skifter skole, for vi har fået så dårlig behandling på den skole, han går på nu, de svarer ikke på mails, ikke før, lederen bliver sat på som cc, de holder ikke hvad de lover, og de mener åbenbart, at Ss skoletid skal spildes i en specialklasse.. han er langt bagud selvom jeg terper med ham hver dag efter skole (der bliver ikke læst hos far den uge han er der) Skolen har haft meget travlt med at pege på forældrene, især mine, manglende forældreevner (?) og ville have mig på forældrekursus hvor jeg skulle tage fri fra arbejde flere dage hver uger - far skulle slet ikke involveres, for "de forstår bedre kvinder på sådan et sted" var speciallærerens udtalelse til mig.

Det viser sig så, at S har problemer med sit samsyn, og jeg (vi) er begyndt at gå hos en dame der er uddannet optiker, men har specialiseret sig i dårligt samsyn. Bl.a skal han ligge under en bold med bogstaver og læse bogstaverne, mens en voksen langsomt svinger bolden fra side til side over ham. og han ligger og karter rundt, skærer ansigter og kan slet ikke håndtere det. Prøvede med hans storebror, og han ligger fuldstændig stille og lader øjnene arbejde, ikke hele kroppen. S har en masse problemer med sin labyrintsans, han bliver meget meget træt, hvis man kører ham rundt på en kontorstol (stille og roligt) Det passer perfekt med, at han gaber og bliver sort under øjnene af træthed, når han skal sidde og læse. Han bevæger hovedet og ikke øjnene når han skal læse, og når han så samtidig bliver svimmel af denne bevægelse...

Dette har vi informeret skolen om, der skal også været gjort visse tiltag på skolen, såsom musik i ørerne, ørepropper, at hans opgaver bliver skrevet med store bogstaver ved siden af hans bord, så han ikke glemmer hvad han skal osv..  Men jeg ved ikke, om disse tiltag bliver gjort, vi skulle have holdt møde i juni måned, hvordan det gik med disse tiltag, men det blev som sagt ikke til noget.

Jeg er så ked af, at min søn ikke får hverken de sociale eller de faglige kompetencer når han bliver udelukket fra klasseundervisningen, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, og det undrer mig, når jeg (vi) ingen problemer har med ham herhjemme. Her mener skolen så , at det er fordi han er så undertrykt så han skejer ud, når han er i skolen. Ville ønske, de ville komme herhjem og se, der absolut ikke er nogen, der bliver undertrykt herhjemme...

Det korte af det lange er, kan jeg insistere på, at S flytter skole, når den skole er så inkompetent (det er ikke kun os, der har problemer med pegen fingre udad i stedet for indad mod skolen selv)  Jeg ved, forældrene skal være enige, men når nu S sidder og spilder sin tid og ikke lærer det fornødne, og far er ligeglad/konfliktsky.. kan jeg ingenting stille op? Skolen er en rigtig god skole for børn, der kører "efter bogen" men er der nogen, der er lidt anderledes, aner skolen ikke, hvad de skal stille op. Der er masseflugt fra skolen pt...



Elisabet's svar:

 

Hvorvidt du – uden faderen samtykke – kan flytte din søn til en anden skole afhænger af, om du og faderen har fælles forældremyndighed. Ud fra det du skriver, antager jeg at det er tilfældet. I så fald kan du ikke uden samtykke flytte din søn til en anden skole. Du er så nødt til at kontakte....



Du er ikke logget på.

For at se hele Elisabet's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc