Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Uenighed om søn på 5 år

Hanne

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hvordan skal man forholde sig til et parforholdsbrud og en deleordning, hvis man ikke er gift?

Min kæreste og jeg har kendt hinanden i 8 år og har en søn på 5 år. Lige siden han blev født, har vores forhold kørt ret dårligt, vi har haft mange skænderier, sover ikke sammen længere og ses i det hele taget sjældent, da min kæreste arbejder rigtig meget, ofte også om aftenen. Da min kæreste stort set er eneforsørger for familien og tjener temmelig godt (jeg arbejder freelance og har ikke den store indkomst), har jeg været bange for at forlade ham, dels af økonomiske årsager, dels fordi jeg frygter og ved, at han vil gøre krav på en 7/7-ordning, selv om han rent praktisk vil have meget svært ved at håndtere det, da han er selvstændig, indimellem har møder i Jylland osv. og ganske ofte er i tv på umulige tidspunkter. Dette ville han dog bare holde op med, har hans svar været, når vi har drøftet sagen. For vi har drøftet det, da vi er enige om, at det kører dårligt, men ingen af os har taget skridtet, da det rent praktisk er en fordel for os at blive sammen, fordi han kan se sin søn oftere, end han nok ellers ville kunne, og jeg har ingen økonomiske bekymringer og kan være rigtig sammen med vores søn, hvilket jeg altid har prioriteret meget højt og derfor kun arbejder lidt. Jeg har altid hentet ham tidligt i institution og været meget aktiv med ham. Mit spørgsmål er imidlertid, hvordan statsforvaltningen ville forholde sig i en sag som vores - altså hvor vi ikke er gift og er uenige om deleordningen? Jeg ville gå efter fast bopæl hos mig og weekendsamvær med far hver anden weekend samt jævnlige besøg (evt. 10-4). Hvordan ville jeg stå? Jeg har stort set været eneansvarlig for vores søn i alle årene, men har derfor stort set heller ingen indkomst, mens min mand har en meget stor formue, men ikke umuiddelbart er interesseret i at købe en lejlighed til mig eller hjælpe mig på vej. Hvis jeg gik fra ham, tror jeg i hvert fald, det ville være tilfældet. Han svinger meget i humør og velvillighed, så jeg aner ikke, hvad jeg kan regne med, og derfor har jeg hidtil ikke turde tage skridtet.

Sidste år flyttede vi dog i et dejligt hus, og nu kører det hele meget bedre, så vi arbejder på at blive sammen. Vi elsker faktisk stadig hinanden, men har så svært ved at kommunikere og er meget forskellige. Vi har været i parterapi, men det hjalp ikke det store, og min mand skal nu starte til psykolog selv. Han har nogle issues fra sin barndom og er nærmest sygeligt konfliktsky, deraf er mange af vorses uenigheder, skænderier og konflikter opstået, da jeg gerne vil tale om problemerne og løse dem. Han flygter fra dem og har meget svært ved at arbejde med sig selv og taler ikke med nogen om sine personlige problemer og har aldrig gjort det. Vi skændes efterhånden sjældent, men mundhugges en del. Og jeg er naturligvis meget bange for, at vores søn tager sade af det eller har taget skade, for han opfanger det jo.
 
En af de primære årsager til det dårlige forhold er uenighed om opdragelsen - eller mangel på samme. Jeg har hele tiden ønsket og efterlyst faste rammer og struktur, mens min man er meget laissez-faire. Fx mente han ikke, at vores dengang 2-årige søn skulle have faste sengetider, fordi drengen “selv kunne finde ud af”, hvornår han var træt. Derfor har jeg håndteret stort set alt med vores dreng i alle 5 år, fordi jeg mener, at hans far er aaaaalt for eftergivende. Det gør drengen åbenlyst forvirret og kaotisk, og der er da også kommet problemer i børnehaven med en udadreagerende adfærd. Han er ellers en yderst begavet, sød og charmerende dreng, men han har i stigende grad svært ved at tilpasse sig socialt. Derfor skal han nu skoleudsættes, og børnehaven skal udarbejde en handleplan. Vi har været til psykolog med drengen og fik at vide, at det var afgørende, at han fik en meget klar struktur! Og det er jo præcis, hvad min kæreste altid har modarbejdet, og selv om han forsøger nu, er det meget, meget svært for ham, og drengen har ingen respekt for ham. Det er meget tydeligt. Han har sagt direkte: “ Jeg hører ikke efter, hvad du siger, kun hvad mor siger!”. Han kan også finde på at slå, sparke og spytte umotiveret på sin far. Det gør han aldrig med mig.
 
Hvis jeg skulle beslutte mig for et brud nu, selv om dethele går fremad, hvordan ville mine chancer så være for at få gennemført, at drengen får fast bopæl hos mig, fx ved en 10-4-ordning? Jeg er så rædselsslagen for at tage skridtet og så ende med en 7-7. Min kæreste er meget kærlig og sød over for vores søn, men han KAN ikke skabe struktur, og drengen vil ikke lytte til ham og respekterer ham ikke. Jeg er jo overbevist om, at det skyldes, at hans far aldrig har sat grænser. De har også bemærket det i både vuggestuen og hans gamle børnehave og har beklaget sig til mig over fars afleveringer (det har altod været hans eneste ansvar).
 
Jeg er i syv sind! Kan I anbefale, hvordan jeg skal gå frem, hvis jeg vælger at gå fra min kæreste?
 
Mvh.
En frustreret mor



Hanne's svar:

Kære "Frustreret mor”

Jeg vil her forsøge at give dig indtryk af, hvordan du - og din sag om bopæl og ønske om samvær kan udmønte sig i SF.
Det er som udgangspunkt ikke økonomi og og i er gifte/ugifte og evt. boligforhold der afgør en bopæls sag. Det er barnets følelsesmæssige tilknytning til forældrene - og her spiller barnets alder og hvem barnet er og har været mest sammen med i form af hente/bringe/putte og drage daglig omsorg for barnet. Jeg læser også ...



Du er ikke logget på.

For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc