Spørgsmål:
Hej Delebarn.dk
Jeg har sådan brug for jeres hjælp og gode råd.
Jeg skal om et par dage i Statsforvaltningen med min x, da vi ikke kan blive enige omkring hans samvær med vores datter på 3 1/2 år. (Vi har ikke tidligere været i statsforvaltningen.)
Lige nu er ordningen 10/4. Vi satte i sommer ordningen op, dengang hed den; torsdag til søndag hveranden uge. Men er i dag forlænget til om mandagen.
Jeg bliver næsten nødt til at fortælle jer historien med små eksempler, så i måske bedre forstår baggrunden for den situation jeg nu står i… Jeg skal nok forsøge at gøre det kort.
Jeg gik fra min x for 2 1/2 år siden.
Jeg græd hver dag, fordi vi skændtes så meget. Til sidst "så" han mig faktisk slet ikke. Han havde travlt med arbejde, sin træning, fester i weekenderne, spille computer osv. Lige fra da vores datter blev født, følte jeg mig meget alene med ansvaret omkring hende. Hun havde kolik, og hver nat sad jeg oppe med hende og vuggede hende i mine arme og gik stuerne tynde (og fik 1-2 timers søvn). Vi boede i en større ældre lejlighed med brændeovn, som var den eneste måde vi varmede den store lejlighed op. Jeg har ligget i stuen med vores datter for at holde gang i ilden så vores datter ikke skulle fryse. (Fordi jeg ikke måtte tænde for elvarmen - for det var for dyrt!) Jeg har sågar puttet min datter om aftenen i hendes seng iført hendes flyverdagt. Så hun ikke skulle fryse. (Vi havde frost på indersiden af ruderne)
Jeg har bare oplevet så utrolig mange svigt fra hans side, og vores datter ligeså. (Men hun var jo heldigvis så lille dengang at hun ikke vil huske det.)
Han har derudover været mig utro og da jeg sagde til ham, at jeg havde fundet ud af det, blev han så tosset at han stak mig en knytnæve i ansigtet. Jeg var knust.
Min datter og jeg flyttede hjem til mine forældre i en uge, men han overtalte mig til, at komme tilbage og lovede mig guld og grønne skove.
MEN det hele blev meget meget værre, jeg stod nu mere alene end før med vores datter, dvs. jeg sørgede for alt derhjemme. Han begyndte, at bestemme hvor meget jeg skulle se mine forældre og veninder osv. Jeg fik dagligt at vide, at jeg var en "møgkælling" - "at jeg var syg i hovedet og burde indlægges". Osv. (Når vi blev uvenner)
Efter et halvt år, kunne jeg ikke mere og flyttede. Lige fra den dag vi besluttede os for at få vores datter, har hun været det allervigtigste for mig og hun skulle ikke vokse op under sådanne forhold.
Jeg har altid tilsidesat mig selv og mine egne behov for vores datter modsat min x, han ændrede intet i sit liv.
Efter min mening er det vigtigt, at vores datter vokser op i et trygt og stabilt hjem.
Min x og jeg har altid været meget forskellige og da vi gik fra hinanden, prioriterede vi også forskelligt, han fik travlt med at komme i byen og feste.
Dengang var han helt med på at vores datter primært skulle bo hos mig. Så samværsordningen hed dengang fra fredag til søndag hver anden uge.
Igennem tiden har han en enkelt gang glemt at hente vores datter i dagplejen da han havde samvær med hende. Så jeg fik et opkald fra dagplejemoderen da det var lukketid og hun ikke var hentet.
Han har aflyst samvær flere gange, da han skulle noget andet.
Ikke holdt ferie sammen med hende før i år.
Ikke overholdt aftaler omkring tidspunkter ved samvær.
Han har engang kravlet rundt på mit tag i min nye lejlighed og kigget ind af vinduerne fordi han var overbevist om at jeg havde fået en ny kæreste. (Hvilket jeg ikke havde) Så min datter og jeg måtte gemme os inde i stuen og ringe til politiet.
Han har altid været ustabil og har ikke vist den store interesse i vores datter.
Den eneste måde vi kommunikere på er over sms. Han er altid meget dikterende i sine beskeder og vil gerne have ”magten”. Vi kan ikke tale sammen og er altid uenige om tingene, hvis jeg siger A så siger han B i måske også nogle gange bare fordi jeg sagde A.
Det skal siges at vi i dag begge har kærester. Det er hans nr. 2 og han har introduceret begge og deres familier for vores datter. Han bor nu i hus sammen med hans kæreste. De har kendt hinanden i et år. Jeg har ikke tidligere haft kærester som vores datter har mødt. Jeg bor ikke sammen med min kæreste, som jeg har kendt i et halvt år.
Jeg vil lige indskyde, at jeg har været afklaret med at vi ikke skulle være sammen mere, fra den dag jeg gik fra ham. Men han har med mellemrum ville have at vi skulle finde sammen igen også imens, at han har været sammen med sin nuværende kæreste.
Men efter at min x er flyttet sammen med hans kæreste er interessen for vores datter steget. Hvilket jeg ikke tror altid er hans oprigtige interesse, men derimod hans kæreste som gerne "vil lege familie". For interessen har jo ikke været der tidligere, hvad vil det dog gør ved hans nye rolle som ”interesseret far”? Og hvad nu hvis han og kæresten går fra hinanden? Bliver vores datter så mindre interessant igen?
Hun hjælper ham meget ifht. Vores datter, med at hente og bringe til børnehave, madpakke, aftenputning osv. Jeg tror ikke at han ville kunne opretholde den rolle alene, da han ikke har interessen og det ikke passer ifht. Hans job.
Han har sendt en ansøgning til statsforvaltningen om øget samvær, men omfanget af hans ønskede samvær ændre sig hele tiden. Han har skrevet sms'er til mig i dag som at han ønsker en ordning der hedder 7/7. Men det er ikke det han har ansøgt i statsforvaltningen.
Hvad skal jeg gøre? Jeg er så frustreret?
Jeg mener, virkelig ikke at det er det bedste for vores datter med en 7/7 når hun ikke er ældre og vores samarbejde er så dårligt.
Jeg ønsker for hende at ordningen fx kommer til at hedde fra onsdag til mandag hver anden uge. Eller/og en eftermiddag i løbet af den uge hvor de ikke ser hinanden.
Er jeg helt galt på den eller kan dette her mon lade sig gøre?
Jeg er så bekymret for vores lille datters hverdag. Hun er jo stadig en lille pige der har brug for rutiner og forudsigelighed i hverdagen. Når man er i den alder er der jo så mange ting man skal lære og så mange udfordringer. Jeg ønsker bare, at hun får lov til at være det børnehavebarn som hun er og at hun får lov til at koncentrere om at være hende i en god og tryg hverdag. Hun har jo altid været vant til at "hjem" det var hos mor, hvad vil det så gøre ved hende hvis vi laver om på det? Jeg er bange for at hun vil føle sig rodløs og uden nogen fast base. Når hun kommer hjem fra samvær med sin far reagere hun stærkt på det, klynger sig meget til mig, hun har svært ved at falde i søvn om aftenen og vågner flere gange om natten og er ked af det, dette står på i en 3-4 dage... Derudover kan hun være "helt rundt på gulvet", hun virker forvirret og er ked af det og græder.
Han er en meget dominerende og meget manipulerende person, som umiddelbart kan charme sig ind på de fleste.
Hvilket bekymre mig når vi skal i statsforvaltningen, jeg frygter det så meget. Han har altid kunne manipulere med mig og ramme mig hvor det gør mest ondt. Han er en meget stærk person som er stærk verbalt. Han formår at få mig til at føle mig lille og magtesløs. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at være den stærke pige, som jeg ved jeg kan være når vi skal i Statsforvaltningen. For jeg vil kæmpe for min datter. For det gælder jo hendes fremtid…
Tror i virkelig at han kan få hende 7/7?
Hvad skal jeg gøre?
Jeg håber sådan, at I vil hjælp mig lidt, for jeg er så bange for hvad der vil ske…
(Undskyld, den meget lange mail, det var egentlig ikke meningen, men jeg er som i nok kan læse rundt på gulvet.)
Mange hilsner ”den bekymrede moranno2008"
Hanne's svar:
Kære bekymrede moranno2008
Hvor har du dog været meget igennem. Jeg vil foreslå dig at de 4 punkter du har skrevet om hans adfærd sender du ind til statsforvaltningen med den begrundelse at hans......
Du er ikke logget på.
For at se hele Hanne's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her