Opret ny profil (Gratis)  -  Log ind  

 Tænker på at flytte til udlandet 1 år. Vil gerne have min søn med i nogle måneder.

Renée

Voya

Danmarks største samling af råd om delebørn


Spørgsmål:

Hej
 
Jeg skriver for at få lidt uvildig input på en problemstilling, men først lidt baggrund;-)
 
Min ex og jeg blev skilt for ca. 5 år siden og var enige om det. Vi har en søn på næsten 9 år, har fælles forældremyndighed og en velfungerende 9/5-ordning, hvor han er mest hos sin mor. Som de fleste skilmisser og efterforløb har vores heller ikke været uden gnister her og der, men det er faktisk lykkedes os at komme fint igennem og har nu en god tone og et velfungerende samarbejde. Vores søn trives både socialt og i skolen. Min ex har siden skilmissen haft enkelte kortere varende forhold, men desværre ikke mødt én bonusfar. Jeg mødte kort efter en anden dejlig kvinde og vi fik en lillesøster på nu 2 1/2 år. Børnene elsker hinanden og hygger sig virkelig på trods af aldersforskellen. Så der er selvfølgelig en forskel i vores familiestrukturer og også i vores søns forhold til os hver især.
 
Min hustru og jeg har længe drømt om at komme til England og bo en kortere periode. Muligheden har nu budt sig fra sommeren 2017 og et år frem. I den sammenhæng ville vi rigtigt gerne have min søn med en del af tiden. Det er selvsagt en stor ting for alle og jeg prøver virkelig, at se tingene fra vinkler velvidende, at jeg er partisk om nogen.....:-) Mit håb er, at min søn ville kunne være med et stykke af tiden (3-4 mdr.) f.eks. i starten af skoleåret og så på et par ferier den resterende tid. Derved ville han kunne komme tilbage i samme klasse og ikke miste alle sine gode relationer. Han vil skulle starte i 4. klasse på det tidspunkt. Et tidspunkt vi tænker på mange måder er ideelt, da kravene endnu ikke er alt for store set i forhold til, at han ikke kan sproget endnu.

Udfordringen ligger i, at hans mor for nuværende er kategorisk afvisende. Hun mener, at han er alt for lille til at kunne være væk fra én af os primærforældre så længe. Jeg er uenig og frygter, at hun projicere sin egen frygt over på ham. Hun er ellers selv en kvinde som elsker at rejse og har taget længerevarende ophold i udlandet og omtaler disse, som noget af den bedste tid i sit liv. Jeg er af den opfattelse, at det kunne være en kæmpe oplevelse for min søn. Angstprovokerende (nyt sprog, ny venner) i starten ja, men en kæmpe oplevelse. Det ville samtidigt styrke hans selvstændighed og give et kæmpe spring sprogligt. Begge ting som jeg selv fik efter et år ude efter folkeskolen. Vigtigst af alt er, at det jo kommer til at foregå i trykke rammer med mig, lillesøster og en bonusmor, som er rigtigt glad for ham og som han finder støtte i.

Vi kommer til at tage afsted under alle omstændigheder. Jeg ville dog være rigtigt ked af, hvis det skulle komme dertil, at min søn ikke kommer med i en periode. Her tænker jeg på os alle. Vi har luftet det for ham og han var selvsagt lidt utryg ved tanken. Skulle hans mor ikke komme på "bedre" tanker, frygter jeg, at vi kommer til at stå næste sommer og han vil sige: "Hvorfor skal jeg ikke med? Hvad med mig og lillesøster?........". Der må jeg så sige, at det er fordi, din mor ikke vil lade dig!?
 
Mine spørgsmål er nu:

1) Hvad er jeres (Delebarn.dk) umiddelbare tanker?

2) Er der noget rent udviklingsmæssigt (han vil være 10 år til den tid) som taler imod at være væk fra hver af os i længere, men velafgrænset tid (selvsagt udover savnet og den uvished der er omkring effekten på relationen på længere sigt)?

3) Hvad er mine muligheder rent juridisk, hvis det skulle komme dertil?

Jeg har intet ønske om, at der skal komme en strid ud af det, men har det også skidt med at lægge mig fladt ned. Det gjorde jeg i sin tid med 9/5-ordningen for, at min søn ikke skulle blive gidsel i vores frustrationer.
 
Jeg vil i øvrigt gerne være anonym, hvis I skulle beslutte at lægge det op på hjemmesiden.
 
 
Med venlig hilsen
mig


Renée's svar:

Kære mig

Det lyder som om du og din ekskone har fundet ud af at samarbejde på en god og ordentlig måde, og der er intet bedre I kan gøre for jeres søn end lige netop det at være ordentligt overfor hinanden, så det skal I selvfølgelig blive ved med. Du skriver at du ikke vil lægge dig fladt ned, og det er der ingen mennesker der skal. Men når det gælder vores børn, så skal vi give os igen og igen og igen, for hvis vi bevarer den gode tone ................



Du er ikke logget på.

For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.

Det er gratis at oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.

I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:

Hvis du allerede har en profil, kan du logge på her


Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen

Tilbyder rådgivning telefonisk, online og møde i forbindelse med skilsmisse/samlivsophør.

  • Samværs ordninger
  • Bopælsspørgsmål
  • Skilsmisse
  • Hjælp til kontakt til Familieretsshuset.

 Ring til mig på telefon;
+45 42 22 03 30 mellem 9 og 17 på hverdage.



Copyright 2009 - 2023 @ delebarn.dk ApS   -   FAQ  -   Besøg os på Facebook

Rolex Replica Watches swiss replica watches https://www.bestclock.cc