Spørgsmål:
Hej Delebarn
Jeg har brug for et råd vedr. samværsordningen for min datter, Min eks og jeg gik hver til sit i okt. 2013 og indgik her en aftale om at dele hende 7/7. Fra min side for at komme videre og så måtte vi revurdere ordningen senere igen, hvilket også blev sagt på det tidspunkt. I dag 8 mdr efter har der været en masse turbulens, ikke mindst ultimo februar hvor vi igen forsøgte, at se om det skulle være os to, han havde dog fundet en anden i mellemtiden som han skrottede for at se hvad vi var. Kort fortalt har tiden derfra været en stor rutchetur med middage sammen, dage sammen, ture sammen, overnatninger, familiebesøg osv sammen alle 3. Vores datter har været med gennem det hele. For mig at se forkert, drøn forkert taklet, men det var det han havde brug for og det var sådan han synes vi skulle. Jeg foreslog vi skulle være sammen men for ham blev det et spørgsmål om at mødes direkte efter job sidde hos den ene og spise osv osv, hvor det for mig var et spørgsmål om måske bare at hygge om eftermiddagen ude, ikke i vores hver isærs hjem. Men jeg fulgte med og gjorde som han havde behov for, det var trods alt ham der var i tvivl om hvad han ville og havde lyst til. Jeg oplever i dag vores datter totalt forvirret, med manglende omsorg formentlig grundet hendes hungren efter den hos mig. Hun mangler ro og stabilitet i hendes hverdag til selv og kan få ro, at hun ved hvor hun hører hjemme.
Min eks har fundet en ny kæreste. Det er selvfølgelig svært for mig fordi hun vil tage noget af den tid jeg ville mene jeg skulle have, men omvendt, så er det bare sådan det er, jeg kan ikke gøre noget ved det, og kan kun stole på og tro på min datters far har fundet en ny som gør hende det bedste altid. Dog har han sindssygt travlt med at skal have hende involveret i en hverdag og et liv sammen med ham. Skal siges han er en af de typer som bare ikke kan være selv. Jeg oplever dog, at han mere har fokus på hvad han har brug for, eller kæresten har, hvad han synes der skal til for at forbedre noget for ham osv. Og når det så kommer til vores fælles barn siger han blot, det går jo nok, det kunne jo bare være en veninde osv osv.
Jeg gør selv ikke noget og introducerer ingen før jeg er sikker i noget som helst, måske også for sikker, men i forhold til alt hvad der er sket den sidste tid. Dette pririoterer jeg sådan for min datters skyld og for ikke at skal gøre noget værre for hende.
Noget af det vigtigste i forhold til en 7/7 ordning er at kommunikationen skal være god mellem forældrene, og det er for vores vedkommende og mit synspunkt at se, ikke eksisterende og ellers kun på en etvejs kanal. Han har aldrig og vil aldrig blive en talende og oplysende person, det gør han ikke og har aldrig gjort det, jo når man spørger, men for mig og se kan jeg jo så ende med og ringe "hverdag" agtigt og spørge om der er noget og informere om...
Derudover har jeg og blev jeg ved med at komme med forslag på løsninger og kom med muligheder til forbedringer men intet er rigtigt taget til efterretning og ender altid ud i misforståelser hvis der så er noget jeg har haft håndhævet. Men dialogen hvor misforståelsen ligger, den ønsker han ikke og tage. Ergo for mig at se ingen forbedringer.
Status.
Vi skifter om fredagen og hver weekend jeg får hende bruger jeg på at skal få hende til at falde til ro, at hun ikke kan lade mig gå på toilettet ude af hendes syn uden hun bliver ked og bange, og at hun står og siger mor, far, mor, far, mor, mor når hun kigger på mig...
Hun klamrer sig til mig ekstremt når vi er sammen de første par dage efter skift, og kommer vi nogle steder hen skal jeg helst gerne være inden for kort rækkevidde. Mor skal med til alt og må ikke gå.
Min eks oplever ingen problemer hos sig siger han. Hun er glad og tilfreds. Så er det bare mig der er for hønemor agtig?
Det hårdt at se og stå model til hvordan min datter er og har det. Hun er lige fyldt 2 år og er ikke som udgangspunkt et sensitivt barn.
I vuggestuen oplever de, at hun trives, dog havde de i denne uge oplevelsen af hvordan hun reagerer når vi skifter da jeg havde hentet hende onsdag, mod faderens vilje. Han mente det var bedre han skulle sætte hende af ved mig torsdag morgen, hvilket jeg absolut ikke var enig i. Pigen har brug for ro og stabilitet, og dermed den mildeste form for overdragelse ville være i vuggestuen, dermed hentede jeg hende, måske forkert, men med min datter i fokus så jeg det som det bedste.
Vi står nu og skal i statsamtet, og jeg tænker meget på, at jeg gerne vil have samværsordningen ændret. Vi har en 7/7 aftale i dag på en mundtlig aftale så intet på skrift. Men jeg ønsker ikke at gøre konflikten værre end som så, men ønsker heller ikke bare og sige alt er fint for, at slippe for en evt. kamp, hvis det vil gøre tingene professionelt set bedre for min datter.
Hvad gør jeg som mor bedst i denne situation?
Hilsen H
Renée's svar:
Kære H
Det lyder lidt som om jeres brud har været kompliceret, på den måde, at det ikke har været et rent brud, i har været lidt frem og tilbage. Samtidig forstår jeg dit brev sådan, at det er din eks der ønskede bruddet, mens du helst ville have fortsat forholdet. Når det er sådan, at det kun er den ene part der ønsker at forholdet skal høre op, er der altid mange følelser involveret, både vrede ...
Du er ikke logget på.
For at se hele Renée's svar skal du være betalende VIP bruger.
Det er gratis at
oprette en profil og blive VIP bruger i de første 30 dage.
I prøveperioden, kan du se udvalgte eksempler på rådgivernes svar.
Eksemplerne er markeret med en grøn stjerne:
Hvis du allerede har en profil, kan du
logge på her